text
stringlengths 2
111k
| date
stringdate 1666-07-01 00:00:00
1849-12-31 00:00:00
| id
stringlengths 5
55
| pwa
float64 0
1
| newspaper
stringclasses 28
values |
|---|---|---|---|---|
Med Skipper Hans Minden ere ankomne fra Drammen 5000 Stkr. grønne Boutler, som ere til Kiøbs hos Oplags Commissionairen Dider. Christ. Jungling i Aalborg, og ere at bekomme for den sædvanlige Priis imod contant Betaling.
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000361
| 0.91176 |
Jyske Efterretninger
|
Torsdagen den 18 Juni førstkommende Klok. 9 Slet, om Formiddagen bliver udi Velærværdige og Høylærde Hr. Nicolai Clausens iboende Gaard i Aalborg ved offentlig Auction bortsolgt afg. Provst Marcus Alsings, forhen Sogne=Præst udi Nibe, hans efterladte Bibliotheqve, hvorover trykte Catalogi ere at faae hos Kiøbmand Sr. Jens Lund ved Øster=Port i Aalborg. Ligeledes bliver næstfølgende Torsdag den 25 ejusd om Formiddagen Klok. 9 Slet foretaget Auction udi Nibe Præstegaard over bemeldte Sal. Provst Alsings efterladte Effecter, bestaaende af Guld, Sølv, Tin, Kobber, Messing, Malm, Jernfang, Kakkelovne, Dragkister, Skabe, Speyle, Lampetter, Skilderier, Borde, Stole, Sengesteder, Kister, Linnet, Senge= og Gang=Klæder, og andet Boehave; Jtem Hester, gode Malkekøer, Postvogne, Arbeydsvogne, en Kane, samt Hestetøy med meere, som samme Tid og Sted vorder auctioneret.
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000362
| 0.975 |
Jyske Efterretninger
|
Hvo der haver noget at fordre hos Delinqventen Heile Andersen, vilde, snarest skee kan, anmelde det hos Fogden, paa Børglumkloster. J. Jepsen. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-05-29
|
aalborg1767_1767-05-29_1000363
| 0.97222 |
Jyske Efterretninger
|
Fortsættelse af Beskrivelsen om Guds Legems Laug og Gilde i Aalborg. See No. 17) Aar 1553, blev vedtaget, at naar der skulde holdes Stefne udi Gilde=Huuset, skulde Gilde=Svenden en Dag tilforn, tilsige hver Gilde=Broder, og hvo som da ikke vilde møde, eller havde det i Skafferens Minde, at han blev borte, skulde bøde 4 Mark Danske til Lauget og 4 s. til Bossen. Aar 1577, blev samtykt, at hvo som ikke mødte, før Regnskabet var gjort, skulde give til Vidie 8 s., men den der blev gandske borte, 1 Mark. Aaret derefter neml. 1578 blev den Anordning gjort, at naar nogen Gilde=Broder blev af Gilde=Svenden tilsagt at møde til Stevne enten selv, eller Hustroe eller Folk, og de ikke mødte, skulde der gives for hver i Straf 1 Mark, men komme de forsildig, skulde de bøde 8 s.; og komme de, og gik bort igien, førend de fik Tilladelse dertil af Oldermanden eller Skafferne, skulde de bøde 20 sk. Hvo der ey fulgte Silde Brøder eller Gilde Søster til Jor Jorden, skulde give 1 Td. Dansk Øl til Lauget og 4 s. til Bøssen. Dette med hvad der i forrige No. er meldet, er den fornemmeste Jndhold af dette Gilde=Laugs Skraae og de Vedtægter, som derefter bleve gjorte, hvilke vare af samme Gyldighed, som Skraaen. Thi hvilket der ikke var afgjort i Skraaen, skulde paadømmes af 8 Gilde=Brødre, og var af samme Magt, som Skraaen selv. Disse bleve, naar en Vedtægt skulde giøres, udvalgte af Skafferne og samtlige Gilde=Brødre, fire Danske og fire Tydske, og naar de skulde kiende i noget, ginge de uden for Dørren at beraadslaae med hinanden, og hvad der af dem blev besluttet, blev af Skafferen, efterat han for i Veyen havde, med at klappe i Hænderne, givet Tegn til, at der skulde være stille, oplæst for samtlige Gilde=Brødre. Vi see af dette, at de fleste Bøder bestode i Øl og Vox Øllet blev strax drukket. Voxet er slutteligen blevet brugt til Lys. For de Penge, der komme i Lauget, er der bleven kjøbt Huuse og Eiendomme til Lauget. Saaledes finde vi at Lauget har 1506, udi Kong Hanses Nærværelse og med samme Konges Samtykke gjort Mageskifte med hæderlige og reenlivede Mand Laurids, Prior i Hellig Aands Huus og meenige Convents=Brødre, da Lauget fik en Eiendom, som hørte Hellig Aands Huus til, og var af Sven Bask eller Bager (hvilken af Deelene det er, kan ey læses) opbygget med 2de murede Steen=Huuse, som kaldtes MøntherGaarden eller Jorden, i sin da forefundne Bredde og Længde samt 200 Mk. Penninge, hvorimod fornævnte Prior og Convents=Brødre fik en Jord eller Gaard, der tilhørte Lauget, og kaldtes Papegøye=Jord eller Gaard, liggende næst østen Hellig Aands Huus, med Huus og Jord i Længde og Bredde fra Adelgaden og nør indtil Byens Grave. Og som samme Skiøde blev forseglet med Aalborg Byes Segl, saa er det slutteligt, at dette Lang har ikke havt sit eget Jnd segl, som vi dog finde, endeel af slige Laug have havt. Det te Laug synes og at have havt flere Eiendomme, hvoraf det har havt aarlig Indtægt; Thi 1473 har det solgt en Jord Grund og Vaaning, liggende østen Aaen i vor FrueSogn næst neden til Poul Andersens Huus og saa vester ind indtil Aaen, og deraf reserveret sig aarlig Jordskyld 8 s. i rede Penge; Ligesom det og af flere Eiendomme og Grunde har havt den aarlige Jordskyld. Saaledes blant andre Grunde, og Gaarde finde vi, at 24 s. i Jordskyld af en Gaard sønden.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000364
| 0.98429 |
Jyske Efterretninger
|
til St. Bodels Kirke er betalt aarlig til Guds Legems Laug, der 1559, solgte Jordskylden af sidst nævnte Gaard til Byefogden Brix Sørensen her i Byen for 30 Mk. Danske, men ni ere overalt Jordskyld af Byens Grunde ved Kongl. Benaadinger henlagte til Kirkerne, den Latinske Skole, Hospitalet og en Deel deraf hører Byen til, saa at end og Gilde eller det nu saa kaldede, Compagnie Huus svarer i Jordskyld til Budolphi Kirke 2 Mk. Gilde=Huuset har desuden endnu havt fleere aarlige Indtægter; Saa finde vi, at det, efterat der paa den øde Have norden for Gilde=Huuset, som 1546, endnu var kun indplanket, ere bygte 6 Kramborder, har af dem havt større Jndtægt end nu omstunder: Thi i Regnskabet for 1640, læses, at der er svaret dette Aar i Leye. 1) Af Hiørne Boden med de 3 andre næst vesten 120 Sidlr. 2) Af den Boed næst sønden op til ud til Aaen = 3) Af den næst hos J alt i 195 Sldlr.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000365
| 0.96078 |
Jyske Efterretninger
|
Endnu har Gilde=Huuset i de Tider havt Jndtægter omPinze Market, ved at lade Markets Folkene bygge Markets Boeder paa dets Grund, som sees af Regnskabet for 1595. Og vilde nogen af dem, der havde Gilde=Huusets Boeder i aarlig Leye, ey tillade, at der uden for deres Boed maatte bygges Markets Boed, maatte den give saa meget desmeere i aarlig Leye; Vilde nogen af Boedernes Leyere vel accordere, at der uden for deres Boeder maatte bygges Markets Boeder, men vilde have den Frihed, at Skafferne ey maatte leye Grunden bort til anden end den, Leyeren af Gilde Huusets Boed vilde, maatte samme for den Friehed give 4 Mark. Græsset af Skyde=Banen paa Papegoye=Plads, skulde og sælges, Gildet til Beste.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000366
| 0.96667 |
Jyske Efterretninger
|
Hvad der af Jndtægterne ved dette Laug blev lagt i Bøssen sen, bleve kiøbte Skoe, Lærred og Vadmel for til de Fattige. Saaledes finde vi udi Skafferens Regnskab for 1553. at de havde kjøbt Skoe og Vadmel til de Fattige for 28 Mk. og 10 Penge af de Penge, der vare indkomne i Bøssen fra 1546. til 1553. (Fortsættelsen skal følge.)
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000367
| 0.98214 |
Jyske Efterretninger
|
Adskilligt. Sidst afvigte 17 Maji er paa Understed Kirkegaard i Wensyssel fundet et dødt Barn henlagt under Torvene af en Grav, som der for faa Uger siden var bleven kastet; Det befandtes at være indsvøbt i nogle Blaarlærreds Klude, Hovedskallen og Beenene vare allene tilovers, og de øvrige Legemets Deele vare gandske forraadnede, saa det var ikke mueligt at kiende, enten det havde været levende eller dødt fød til Verden, dog meenes det at have været et fuldbaarent Foster. Endnu er det ikke opdaget, hvo der har begaaet denne mordiske Gierning, men var at ønske, den Skyldige maatte blive aabenbaret, og Sandhed derved komme for Lyset.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000369
| 0.99048 |
Jyske Efterretninger
|
I Tiisdags er hertil lykkelig hiemkommen den ene Grønlands Farer, som førtes af Commandeur Tagholm, samme har gjort en fordeelagtig Fangst, og skal have hiembragt henved 130 Qvardeeler Robbe=Spæk; Denne Fangst har de paa en Tid af 1 i Dage gjort, fra den 14 til d. 25. April Syv andre fremmede Skibe som tillige med dem vare den indtrofne, have ogsaa gjort god Reyse. De andre tvende Grønlands Farere, der tilligemed denne herfra afseylede den 14. Mart. have de talt med sidst afvigte 13. Maji som da vare begge i god Behold, og havde paa den Tid hver af disse ikkuns 24 til 25 Qvardeeler, men haaber at de siden kan have gjort lykkeligere Fangst. Denne, som nu først er hiemkommen, var derfra afgaaen den 15. Maji, og har saaledes ved den Allerhøyestes Velsignelse til Compagniets Fordeel og enhver retsindig Skiønnendes inderlig Glæde, lykkelig fuldendt baade sin Hen= og Hiem Reyse udi en Tid af 11 Uger, hvorfor Himlens Gud, hvis Miskundhed varer ævindeligen, være storligen loved og velsigned af alle.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000370
| 0.95062 |
Jyske Efterretninger
|
Jndkomne Skippere. Fra den 21. Maji til d. 3 Jun. Jens Hansen af Nedeneslehu1 fra Øster=Riisøer. Jens Helles af Aalborg fra Khn. Biørn Pedersen af Nedernesl. fra Øster=Riisøer. Ped. Ambiørnsen. af Notterøe fra Slæben. Ped. Jørgensen af Khn. fra Drammen. And. Olsen af Gothenborg fra ibid. Tellef Sorensen af Nedernes fra Øster=Riisøer. Lars N. Gaarn, Niels Christens og Hans Rasmus. af Aalborg fra Bergen. Lars Biørnsen af Hals og Clemmen Niels af Aalborg fra Drammen. Jørgen Lassen af Odense fra Bogense. Thom Borreman af Neu castell fra ibid. Abr. Jsachs. af Tønsberg fra Frederichshald. Aane Aanesen af Nedernes. fra Ahrendal. Claus Clausen af Khu. og Ped. Poulsen af Aalborg fra Kiøbhn. Carst. Hansen, af Khn. fra Dort i Holland. Christoph Anders af Aalborg fra Moss. Pett. Petters Tagholm fra Spitzbergen i Grønland.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000371
| 0.88636 |
Jyske Efterretninger
|
Udgangne. Wogn Andersen af Riibe til Khn. Christoph. Jonsen af Nederneslehn til Øster Riisøer. Jens Mønster af Niibe til Khr. Christ. Hovaldsen af Dragøe til Khn. Olle Wrolsen af Nedernesl. til Øster=Riisøer. Sonne Christensen af Schive til Khn. Christ. Wittrup af Løgstøer til Khn. Jens Jensen Hop af Krogerøe til ibid. Jens Sørens. af Khn til ibid. Michael Wilsnach af Aalborg til Khn. Ped. Jonsen af Nedernesl. til ØsterRiisøer. Niels Hans af Nedernesl. til Øster=Riisøer. Olle Findsen af Notterøe til Drammen. Hans Ols Føyen af Tønsberg til ibid. Gunder Siversen af Nedernes til Øster Riisøer. And. Krog af Holmestrand til ibid. Petter Richelsen af Aabenraae til Amsterdam. Niels Niels Gaarn af Aalborg til Drammen. Jens Marcussen af Niibe til Khn. And. Olsen af Gothenborg til ibid. Mads Wogelius af Ahrendal til ibid. L. Heiles af Aalborg til Bremen. Th. Borremand af Neucastell til Christiania. J. Helles af Aalborg, Claus Hendr. Rann af Chrysebye og L. Bornholm af Khn. til Kiøbhn. O. Hansen af Rotterøe til Krogerøe. Thiøstel Mads. af Øster=Riisøer, J. Anders af Nedernes og Tellef Sørens af ibid til Øster=Riis. øer, Ped. Jørgens af Khn. til Drammen.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000372
| 0.85938 |
Jyske Efterretninger
|
Dødsfald. Den 26 Maji er Fr. Catharina Welleja Sal. Biskop Hr. goms Enke=Frue død paa Hanstedgaard i hend Alders 80 Aar. Den 29 Maji døde i Wiborg Hr. Commerce=Raad og Negotiant Georg Elling.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000374
| 0.90625 |
Jyske Efterretninger
|
Den 2 Jun døde Karetmager Jens Christens. Lund her i Byen i hans Alders 71 Aar.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000375
| 0.92857 |
Jyske Efterretninger
|
Bekiendtgiørelse. Saafremt der endnu maatte findes de for hvilke disse NB. ese ugentlige Efterretninger hidindtil have været ubekiendte, der dog ellers gjerne kunde have Lyst til at ville holde. samme, da ere, saavel de allerede udkomne, som og de herefter udkommende No. indtil denne Maaneds Udgang at bekomme her i Bogtrykkeriet hos Sr. Saurbier paa Postpapiir for 6 Mk. og paa Trykpapiir for 4 Mk. aarlig: Men efter den TidsForløb bliver Oplaget siden ikke større, end Subscribenternes Antal da maatte befindes at være. P. Udi Bogtrykkeriet er tilkiøbs at bekomme: Visse Nr. og vigtige Sandheder til eenfoldig Underviisning for dem, som skal gaae til Confirmation for at fornye deres Daabes Pagt og bekræftes i deres Daabes Maade. Samme, sælges for 6 s. Stykket.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000377
| 0.98333 |
Jyske Efterretninger
|
Fra Bogtrykkeriet er udkommen: PhillermeNB. nei eenfoldige og velmeente Opmuntring til sig selv og sine J. Medborgere om at kiøbe den belelige Tid. J Anledning af C. R. S. - s. Anmældelse i de K. lærde Tidender. Samme sælges her Stykket for 6 s.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000378
| 0.95238 |
Jyske Efterretninger
|
Hos mig Christopher Wille i Aalborg er Fresenii Communion Bog, Frk. Clarisses Historie, Hedegaards Tripoli um Juridicum tilligemed hans forhen udgivne Skrifter at bekomme.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000379
| 0.875 |
Jyske Efterretninger
|
Med Skipper Lars Biørnsen er ankommen fra Drammen 5330 Stkr. store og smaae grønne Bouteiller, med en Deel diverse Sorter Drikke=Glas og hvide Bouteiller, &c. som er at faae tilkiøbs hos Oplagshaveren Diderich Christian Jungling tillige med beste Norsk Kron Vindue=Glas, som alt er at faae for billigste Priser imod Contant Betaling. Af alle forlangende Glas-Vahre, som ikke for nærværende Tid er ved Oplaget at faae, og hører til Crystal Hytter, det være sig sleben eller usleben, kan ligeledes faaes naar Liebhaberne behager at give Teigning dertil eller Mo deel af Træe, da det for samme Priis som ved Hytterne her franco skal vorde leveret.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000380
| 0.96262 |
Jyske Efterretninger
|
Da Sr. Frans Jlum Borger og Bager i Thisted udi Thye, agter til førstkommende Michaelis at flytte fra bemeldte Thisted, og des Aarsage har i Sinde ved offentlig Auction at lade bortsælge sin eiende og iboende Gaard, Markjorder, Creature, Ind= og Udboe, &c. saa lader han herved bekiendtgiøre, at saadan Auction er berammet at skal holdes udi bemeldte hans Gaard i Thisted Torsdagen den 30 Julii førstkommende; Ligesom det og bekiendtgiøres, at Gaarden, som til næstanstundende Michaelis kan tiltrædes, er ikke alleneste i god forsvarlig Stand og vel vedlige holdt, men end og meget vel beqvem saavel til Handel og Kiøbmandskab, hvortil den forhen har været brugt, som til Bagerie, hvortil den nu bruges, da den ligger midt i Byen paa Adelgaden, og har Liimfjorden tæt Sønden for, hvor Fartøyerne, som komme til Byen, losse og lade. Skulde nogen Liebhaber i midlertid faae i Sinde at kiøbe Gaarden underhaanden, behage de at addressere dem enten til bemeldte Sr. FrantJlums Svoger, Sr. Mygind til Nørtorv i Thye, eller til Sr. Munch, Fuldmægtig hos Hr. Byeskriver Wiirnfeld i Thisted, hos hvem de, der maatte have noget med Rette at fordre hos fornævnte Sr. Jlum, iligemaade vilde behage, enten mundtlig eller skriftlig at melde dem med saadanne Beviser, som kan være antagelige.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000381
| 0.97115 |
Jyske Efterretninger
|
Torsdagen den 18 Juni førstkommende Klok. 9 Slet, om Formiddagen bliver udi Velærværdige og Høylærde Hr. Nicolai Clausens iboende Gaard i Aalborg ved offentlig Auction bortsolgt afg. Provst Marcus Alsings, forhen Sogne=Præst udi Nibe, hans efterladte Bibliotheqve, hvorover trykte Catalogi ere at faae hos Kiøbmand Sr. Jens Lund ved Øster=Port i Aalborg. Ligeledes bliver næstfølgende Torsdag den 25 ejusd. om Formiddagen Klok. 9 Slet for retaget Auction udi Nibe Præstegaard over bemeldte Sal. Provst Alsings efterladte Effecter, bestaaende af Guld Sølv. Tin, Kobber, Messing, Malm, Jernfang, Kakkelovne, Drag ster, Skabe, Speyle, Lampetter, Skilderier, Borde, Stole, Sengesteder, Kister, Linnet, Senge= og Gang=Klædet. og andet Boehave; Jtem Hester, gode Malkekøer, Postvogne, Arbeydsvogne, en Kane, samt Hestetøy med meere, som samme Tid og Sted vorder auctioneret.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000382
| 0.96721 |
Jyske Efterretninger
|
Da Christen Jensen Borup Borger og Vertshuusmand i Aalborg hans Hustrue Karen Olufsdotter den 7 April. 1767. ved Døden er afgangen, er dette Stervboe strax taget under Skifte=Rettens Forsegling og vidre paafulgte Registering og Vurdering, og som Stervboen befindes af saadan Tilstand, at ordentlig Proclama ey kan bekostes, saa publiceres Dødsfaldet, og herved indkaldes saavel den Sal. Afdødes Arvinger, saa mange som maatte være til, som og Stervboets Credi= og Debitorer, at anmelde dem for den Verdslige Skifte=Ret i Aalborg, inden 6 Uger fra Dato, da enhver kan vente at vederfares Ret efter Stervboets Tilstand. Aalborg, den 20 Maji 1767.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000383
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
Hvo der haver noget at fordre hos Delinqventen Heile Andersen, vilde, snarest skee kan, anmelde det hos Fogden paa Børglumkloster. J. Jepsen.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000384
| 0.95455 |
Jyske Efterretninger
|
Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkiøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste befaling af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel Prædiken 1760, 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse o Prædikener sælges for 20 sk. (2) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid. den 5 Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. (3.)
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000385
| 0.97458 |
Jyske Efterretninger
|
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykker 6 s. Trykte Connossementer ere og sammesteds at bekomme Arkeviis for 4 s. men Bog viis for 5 Mk. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-06-05
|
aalborg1767_1767-06-05_1000386
| 0.975 |
Jyske Efterretninger
|
Fortsættelse af Beskrivelsen om Guds Legems Laug og Gilde i Aalborg. Dette Lang havde sit eget Forsamlings Huus, hvilket blev kaldet Guds Legems Laugs Huus eller Papegøye Gilde Huus. Dette maatte samtlige Brødre holde vedlige. Saaledes finde vi, at alle Brødrene, enten de vare i Byen. eller ikke, maatte 1531. give 8 s. til Huusets Jstandsættelse, og de Brødre, som vare i Byen, maatte desuden give 8 s. til Tagets Forbedring, og 1546. maatte hver give 16 Hvide til samme Brug. J dette Huus holdt Hr. Ove Lunge til Odden sit Bryllup 1572 og 1608, gjorde StygeHøgh sin Dotters Bryllup med Axel Rosenkrands, og 1610. med Niels Krag, og gav hver Gang 10 Daler til Gildet Udi Aaret 1468, blev der gjort Indretning, hvad der skulde gives til Leye af dette Huus. Dersom nogen Ridder gjorde Giestebud der, skulde han give 2 Mkl., og de Blus som de havde, til Guds Legems Alter, og levere Bænkene og Bord=Dugene fra dem, ligesom de havde annammet Aa dem. dem. Giorde nogen Borger, der var Broder, der Giestebud, skulde samme give 2 Mk. Vox og Blus, om de havde dem. For hver Bryllup, som der blev holdet, blev givet 1 Mk. Vox. Lod nogen hugge eller gjøre noget der inde, lidet eller stort, maatte han give 1 Mk. Vox. Huggede nogen Huus der, skulde han give for hver Binding 1 s. og for hver Skillerum 1 s. Vilde nogen bruge Gildes Huus, derfra deres Hamp, Hør eller andet at udskibe, eller og der deres Gods at skifte, skulde de give Penninge derfor, eftersom Skibene vare store og Godset meget til, samt være ansvarlig for al den Skade, Gilde=Huuset derved kunde tilføyes. Og skulde alt dette skee med Skafferens Minde. Aar 1608. gav Povel Knudsen en Messing Lysekrone, saa god som 20 Daler, til dette Gilde=Huus. Ligeledes den 9 Maji Aar 1647. gav Laurids Lauridsen og Thomas Lauridsen med flere et Skib, som af Kunst er gjort, til samme Huus. 1680.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000387
| 0.98382 |
Jyske Efterretninger
|
den 27. Octobr. lod Borgemester Jacob Urbansen dette Skib reparere, som kaldes C. 4. Samme Aar den 1. Novembr. forærede Borgemester og Raad til Gilde=Huusets Beprydelse et nyt Skib, som kaldes C. 5., derpaa er en Løve, der betegner Liimfjorden, samt 9 Hierter, der betegne de 9 Sysseler. At samme har ellers været et anseeligt Huus, sees af dette gamle Vers: Hvor mand kommer i Randers eller Ribe I Viborg, Aars, Olborg eller Vibe, Ot spør, Hues er den store Gaard Eller det skønne Huss her staar. Da faaer man saadan Svar igien, Det hører til det store Kallen i Til S. Peders Gilde eller S. Knuds S. Søffuerens Alter eller S. Giertruds. Dette Laug havde for Reformationen deres Alter i Budolphi Kirke, for hvilket der blev holdet Messe for de Afdødes Siæle i Lauget. Capellaner finde vi 1511. Broder, Hans af Helsingøer, Laurs Hansen, Cort, Anders Andersen, hvilke vare tillige Gilde=Brødre, og havde frie Drik. Og er det troeligt, at Hr. Jlfar Pedersen, uden al Tvivl en Søn af Borgemesteren Peder Jlfarsen, der havde udsat sat en Kalk, hvilken Lauget 1500, maatte indløse, har været Gildets første Capellan. Samme Aar blev Capellanens Rente forbedret med 4 Mark. Til dette Alter finde vi, at der 1532. var en forgyldt Kalk og Disk, der veyede 19 Lod og 1 qvint og en Monstrance vægtig 74 Lod Sølv. Og havde Henrik Løghe givet en messing Stage dertil forat blive frie for at være May=Greve. Fredagen efter Fastelavns Søndag blev holdet stor Messe og offret for alle de Dødes Siæle af samme Laug. For Resten blev her eengang om Ugen holdt Messe. (Fortsættelsen skal følge.)
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000388
| 0.96183 |
Jyske Efterretninger
|
Følgende om Opfindelser er indsendt. Jeg forundrer mig over og ærer alle dem, der med Rette fortiene det Navn af Opfindere. Jeg betragter dem deels som det menneskelige Kiøns Velgiørere, men deels som større Mennesker, hvilke med et særdeles Fortrin fortiene dette ædle Navn. Den have vi ikke allene visse Magelig heder at takke for, hvilke gjøre vort Liv let og vort Arbeyde ringe, men de bringe og den menneskelige Forstand sand Ære. Man maae ikke indvende mod mig, at de fleeste Opfindelser ere blevne aabenbarede ungefehr af en Hændelse: Thi der gives dog nogle, hvilke, uden Anledning af en blind Hændelse, ere gandske for fra blevne søgte og fundne med stor Flid, Og der hører et opfindende Hoved til at føre sig et eller andet Tilfælde ret til Nytte. Jeg vil gjøre det tydeligt ved et Exempel: En vis Konge (hvis Navn jeg ikke kan erindre mig, havde givet nogle Pund reent Guld til en Guldsmed, for deraf at forfærdige en Krone; Da Kronen var bleven færdig, faldt Kongen paa den Mistanke, at Kunstneren havde taget noget af Guldet, og for at forskaffe Vægten, havde sat noget ringere Metal dertil. Han vilde vide Sandheden; Men hvorledes skulde det skee, Maaskee nogle af vore Læsere vil lee deraf, og sige: Han skulde lade Kronen probere. Men den Tid var den Konst endnu ikke steget saa høyt, man kiendte hverken Prøvesteenen ikke heller Skiel=Konsten, der er fornøden hertil. Altsaa maatte man tænke paa et andet Middel. Archimedes plagede sig længe med Overleggelser for at komme. Aa 2 efter efter Sagen; Da han nu med disse Tanker i Hovedet gik engang i Bad og satte sin Fod i et Kar fuldt af Vand, blev han vaer, at efter den Grad, efter hvilken han dyppede sin Fod i Vandet, stigede det i Veyret og løb over, strax raabte han med stor Glæde: Jeg har fundet det. Jeg har fundet det! Der er vel ingen Erfarenhed almindeligere end denne, at et fuldt Kar løber over, naar man legger noget deri, og der har gandske vist ey været noget Menneske den Tid i Verden, der jo har vidst det samme. Men denne Tildragelse kom og gandske af en Hændelse; Thi Archimedes vilde nu bade sig og ikke udforske den ham og verdragne Sag. Læsere, hvilke denne Historie er ubekiendt, giver jeg, førend de læse videre, selv at eftertænke, hvorledes denne Vandets Overløben gav Anledning til at udforske en saa skjult Sag, og at legge for Dagen, hvor meget slet Metal, der var blevet blandet imellem Guldet, de skal da befinde, at et meget skarpsindigt Hoved hører dertil, end- og kuns til ret at anvende det ungefærlige Tilfælde. Archimedes betænkte, at et Pund Guld indtager et mindre Rum end et Pund andet Metal. Han erfarede, at Vandet vigede ud, og gik i Veyret efter det Maal, som det Rum er, hvilket den Ting indtager, som man sjunker derudi. Han betænkte og at den Guld=Klump fra hvilken noget Guld bliver taget, og til hvilken der efter Vægten bliver lagt Metal, der indtager et større Rum, er af Fornødenhed større, og følgeligen maae indtage et større Rum i Vandet end tilforn; Han sluttede altsaa deraf, at Vandet kunde, ved at stige i Veyret, være i disse Omstændigheder et sandt Middel til at komme efter Metallens indvortes Værdie. Dette sluttede han formedelst sin ugemeene Opmærksomhed paa de mindste Ting, og formedelst sin overmaade store Skarpsindighed, paa een Gang oversaae han i en Hast alle de hertil hørende Omstændigheder, og derfor udraabte han saa glædeligen sit: Jeg har fundet det. Han loed sig give af det Kongelige Skatkammer, saa meget Guld, som der var leveret til Kronen, han synkede det i Vandet, og mærkede, hvor høyt Vandet stigede; Derpaa tog han Kronen selv og nedsynkede den ligeledes i Vandet, og derved mær mærkede han, eftersom Vandet stigede høyere og Kronen indtog meere Rum, end som Guldet af lige Vægt havde gjort, at der var virkeligen sat slettere Metal til af den bedragerske Konstner. Hans anden Kundskab i at kiende det Større lettede for ham den Opdagelse, at han kunde sige, hvad for en fremmed Metal og hvormeget Guldsmeden havde sat dertil. Archimedes gjorde af en meget bekiendt Tingen gandske nye Anvendelse. Han fandt en hidindtil skiult Sammenhæng, og et Forhold, paa hvilket intet Menneske havde tænkt. Denne blotte Hændelse, der gandske ungefehr og usøgt frembyder sig, giør Opfindelsen ikke ringere, men meget meere ophøyer Opfinderen, der kan frembringe noget saa herligt af en ringe og ikke agtet Ting, og hvis efterforskende Øyne, intet, ihvor slet det end og er, gaaer forbie. Hvor ofte hører man de Ord: Ol det havde jeg og kundet opfinde, men hvor ugrundede ere de ikke Historien og Columbi Æg, hvilken først opfandt den nye Verden, er alt for bekiendt til, at jeg skulde her fortælle den : Den er den grundigste Jgiendrivelse for dem, der alt forsildig legge deres opfindende Hoveder for Dagen.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000389
| 0.98166 |
Jyske Efterretninger
|
Jblant de Opfindelser, hvilke jeg ikke nok kan beundre, staaer i mine Tanker en øverst, der er nu overalt bekiendt, og hvis Brug er saa overflødig, at man finder ikke noget Huus, det maae og være den sletteste Hytte, hvor man jo finder noget deraf. Den er af en almindelig Nytte, har en stor Magelighed, og er meget let, saa at de Fattigste kan betiene sig af den; Herforuden geraader den ugemeent til Zirat, og har noget saa prægtigt hos sig, at intet, end og Guldet selv, har saadan en Pragt hos sig. Den høyeste Viidenskab i Naturen og dens Kræfter har til denne Tid ikke kundet gaae videre. Ved denne Kunst foregaaer en høyst forunderlig Forandring: Dog, hvad siger jeg? En Forandring: Ney, en ret Forvandling bliver derved tilveiebragt. Dens Frembringelse skeer af de Midler, der ere allerlængst derfra og i sig de udygtigste. Det er en Opfindelse, der bevarer os fra Veyrets Ubeqvemmeligheder, der som en Prometheus tager Jlden fra Himmelen og bringer den paa Jorden, og fremstiller os de langt bortliggenAa 3 de de Ting nær hos. En Opfindelse, der uden Pensel og Farver frembringer et Malerie, til hvilket endnu ikke den kunstigste Maler er kommen, hvad Ligheden angaaer, og som meddeeler sit Malerie selv Liv, uden Mæle og Lyd. Ved denne Opfindelse forandre vi Aarets Tider, og forvandle Vinteren til et blomster rigt Foraar og en frugt rig Høst.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000390
| 0.97414 |
Jyske Efterretninger
|
Ved denne Opfindelse bliver det, som vi træde under vore Fødder, ophøyet til den Værdighed at betiene vor Mund, ja end og til at pryde vore Velyndere, kronede Hoveder og heele Lande. Ved disse Ting lære vi at kiende det Usynlige og at aabenbare mange Ting, der ere forundringsværdige, og uden samme havde blevet os bestandigen ubekiendte. Ved denne Opfindelse gjøre vi Reyser i de forhen ubekiendte Verdener, og lære at kiende de Lys, der om Natten bevæge sig over vore Hoveder. Hvilke Vildfarelser har ikke denne Opfindelse udryddet, og hvilke Sandheder har den ikke lært, og lærer os endnu dagligen gandske nye og utroelige? (Fortsættelsen skal følge.)
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000391
| 0.99074 |
Jyske Efterretninger
|
Jndkomne Skippere. Fra d. 4 til den 10 Jun. Peter Nielsen af Notterøe fra Slæben. Christen Wittrup af Løgstøer, Jens Sørensen af Kiøbenhvn. Broder Knudsen af Aalborg, Christen Hovaldsen. af Dragøe, alle fra Kiøbenhavn. Christ. Smed, Christen Kruuse, Søren Kareth, J. Simonsen, L. Smedt, J. Kareth, S. Bag, alle af Schagen fra ibid. H. Christophersen af Friderichstad fra ibid.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000392
| 0.92982 |
Jyske Efterretninger
|
Udgangne. P. Ambiørns. af Notterøe, Elias Hans af Sandefiord til Krogerøe. J. L. Smedt af Nyekiøbing til Laurvigen. Abrah. Jsachsen af Tønsberg til Frederichshald. C. Peders af Nyekiøbing til Christiania. Jørgen Larsen af Odense til Riga Biørn Peders af Nedernes. til Øster=Riisøer. N. Christens. af Aalborg til Øster=Søen. Aanen Aanens. af Nedenes. til Ahrendal. H. Niels af Nyekiøbing og N. Niels Krog af ibid til Khn.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000393
| 0.88235 |
Jyske Efterretninger
|
Bekiendtgiørelse. D Saafremt der endnu maatte findes de, for hvilke disse NB. seugentlige Efterretninger hidindtil have været ubekiendte. kiendte, der dog ellers gjerne kunde have Lyst til at ville holde samme, da ere, saavel de allerede udkomne, som og de herefter udkommende No. indtil denne Maaneds Udgang at bekomme her i Bogtrykkeriet hos Sr. Saurbier paa Postpapiir for 6 Mk. og paa Trykpapiir for 4 Mk. aarlig: Men efter den TidsForløb bliver Oplaget siden ikke større, end Subscribenternes Antal da maatte befindes at være. Udi Bogtrykkeriet er tilkjøbs at bekomme: Visse NB. og vigtige Sandheder til eenfoldig Underviisning for dem, som skal gaae til Confirmation for at fornye deres Daabes Pagt og bekræftes i deres Daabes Maade. Samme. sælges for 6 s. Stk.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000394
| 0.98333 |
Jyske Efterretninger
|
Hos mig Christopher Wille i Aalborg er Fresenii Communion Bog, Frk. Clarisses Historie, Hedegaards Trisolium Juridicum tilligemed hans forhen udgivne Skrifter at bekomme.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000395
| 0.82609 |
Jyske Efterretninger
|
Det giøres herved for alle, som det vedkommer, bekiendt at Søndagen den 26. April er ved Døden afgaaen Sognedegnens for Schiørping og Fræer Meenigh. Sr. Gregers Graaes Hustrue Regine Niels Dotter Mørch. Haver nogen noget i Stervboet at fordre, da vilde de jo før jo hellere, i seeneste inden 6 Uger a Dato, melde det til Provsten i Gierding. Gierding d. 6. Jun. 1767. O. H. Mørch.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000396
| 0.93651 |
Jyske Efterretninger
|
Da Sr. Frantz Jlum Borger og Bager i Thisted udi Thye agter til førstkommende Michaelis at flytte fra bemeldte Thisted, og des Aarsage har i Sinde ved offentlig Auction at lade bortsælge sin eyende og iboende Gaard, Markjorder, Creature, Ind= og Udboe, &c. saa lader han herved bekiendtgiøre, at saadan Auction er berammet at skal holdes udi bemeldte hans Gaard i Thisted Torsdagen den 30 Julii førstkommende; Ligesom det og bekiendtgiøres, at Gaarden, som til næstanstundende Michaelis kan tiltrædes, er ikke alleneste i god forsvarlig Stand og vel vedlige holdt, men end og meget vel beqvem saavel til Handel og Kiøbmandskab, hvortil til den forhen har været brugt, som til Bagerie, hvortil den nu bruges, da den ligger midt i Byen paa Adelgaden, og har Liimfjorden tæt Sønden for, hvor Fartøyerne, som komme til Byen, losse og lade. Skulde nogen Liebhaber i midlertid faae i Sinde at kiøbe Gaarden underhaanden, behage de at addressere dem enten til bemeldte Sr. FrantsJlums Svoger, Sr. Mygind til Nørtorv i Thye, eller til Sr. Munch, Fuldmægtig hos Hr. Byeskriver Wiirnfeldt i Thisted, hos hvem de, der maatte have noget med Rette at fordre hos fornævnte Sr. Jlum, iligemaade vilde behage, enten mundtlig eller skriftlig at melde dem med saadanne Beviser, som kan være antagelige.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000397
| 0.97129 |
Jyske Efterretninger
|
Torsdagen den 18 Juni førstkommende Klok. 9 Slet, om Formiddagen bliver udi Velærværdige og Høylærde Hr. Nicolai Clausens iboende Gaard i Aalborg ved offentlig Auction bortsolgt afg. Provst Marcus Alsings, forhen Sogne=Præst udi Nibe, hans efterladte Bibliotheqve, hvorover trykte Catalogi ere at faae hos Kiøbmand Sr. Jens Lund ved Øster=Port i Aalborg. Ligeledes bliver næstfølgende, Torsdag den 25 ejusd. om Formiddagen Klok. 9 Slet foretaget Auction udi Nibe Præstegaard over bemeldte Sal. Provst Alsings efterladte Effecter, bestaaende af Guld, Sølv Tin Kobber, Messing, Malm, Jernfang, Kakkelovne, Dragkister, Skabe, Speyle, Lampetter, Skilderier, Borde, Stole, Sengesteder, Kister, Linnet, Senge= og Gang=Klæder, og andet Boehave; Jtem Hester, gode Malkekøer, Postvogne, Arbeydsvogne, en Kane, samt Hestetøy med meere, som samme Tid og Sted vorder auctioneret.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000398
| 0.975 |
Jyske Efterretninger
|
Hvo der haver noget at fordre hos Delinqventen Heile, Andersen, vilde, snarest skee kan, anmelde det hos Fogden, paa Børglumkloster. J. Jepsen.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000399
| 0.95455 |
Jyske Efterretninger
|
Ved Sr. Jens Thagaards Øl=Kielder staaer AnthoniJachel, som sliber og polerer adskillige Instrumenter og Rageknive, hos hvilken og gode Rageknive ere at faae tilkjøbs. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk., fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-06-12
|
aalborg1767_1767-06-12_1000400
| 0.94872 |
Jyske Efterretninger
|
Slutningen af Beskrivelsen og Guds Legems Laug og Gilde i Aalborg. Der, hvor Gilde=Brødrene skiøde efter Papegøyen, synes at have været et Huus bygget, hvorudi de samledes: Thi 1539. blev vedtaget, at Papegøye skulde bygges, og hver Broder skulde give dertil 12 s. Og maae det have været paa den her uden for Vester=Port liggende og endnu saakaldede Papegøie eller Papegøye=Plads, der endnu tilhørenGilde=Huuset; Thi den forhen kaldede Papegøye Jord var da alt 1506, som forhen er meldet, afhændet til Prioren i HelligAands Huus. Samme Papegøye Plads har ellers den Tid tillige været indhegnet; Thi 1605. finde vi vedtaget, at paa Skyde Banen, som er den forhen meldte Papegøye=Plads, maatte ey holdes Kalve, Sviin eller andre Fæemon, og, om der fandtes noget, skulde det være uden al Naade til Lauget forbrudt. Og Aar 1607. blev atter vedtaget, at ingen maatte have nogen Brugelighed i Skyde Banen enten med Fiskerie i Dammen eller i andre Maader enten Indgang. eller eller Udgang, undtagen meenige Gilde=Brødre, og skal Skafferen have Nøgel dertil, og lade slaae Græsset og sælge Gildet til Beste. Hvor ellers Papegøye=Stangen paa Papegøye=Plads har staaet, kan intet med Vished siges; Menat bemeldte Stang har været temmelig kostbar, sees af Regi skabet 1624. Thi da Skafferen havde ladet en nye Pape gøye=Stang ophugge og opsætte, er ham 37 Sldlr. derpaa først bleven betalt, og derforuden skulde han opbære Boed Leye=Penge, Boedstad=Penge og anden Gildets Jndtægt for samme Udgivet paa Stangen at klarere.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000401
| 0.93878 |
Jyske Efterretninger
|
Hvad der blant Gilde Brødrene blev besluttet, det blev efterlevet som en Kongel. Anordning. For Christelig Skik indbyrdes at holde, finde vi, foruden hvad forhen i No. 16. er mældet om deres Mulcter for Drukkenskab, Dobbel, ærererige Ord og anden Usømmelighed, end videre vedtaget, at, kom der nogen Trætte imellem 2de Gilde=Brødre, saa skulde Borgmester, Raad og Skafferne med de andre Gilde=Brødre uden videre Stefnemaal dømme dem imellem. Ligeledes 1558, at, om nogen Gilde Broder, Gilde=Søster, Giest eller andre svoer nogen Eed i Lauget eller i Laugets Gaard, da skulde der gives for hver Eed 1 Hvid i Bøssen; Fandtes nogen at dølge med den, som svoer, da skulde den, som dølgede, give 2 Hvide, Vilde han er strax udgive samme Hvid, naar Skafferen den eskede, da skal han eller hun give 4 Hvide for hver Gang, samme Hvid blev esket og ey strax betalt. For det almindelige Beste indbyrdes at befordre, blev ligeledes 1539, vedtaget, at, naar noget Skib, ladt med Salt, Viin, Klæde eller andet Kiøbmandskab kom fra Vester=Søen, fra Holland, Engeland, Skotland eller noget andet Sted paa det Farvand, da skulde Borgmesteren kræve alle Kiøbmænd at møde paa Laugshuuset og handle derom, og ingen at falde i samme Kiøb eller Handel mod Borgemesters og Raads Bud og Samtykke, og ikke at bryde det Bud, eller sælge noget af den Ladning, førend samme Stevne var holdt. Og 1547. blev fastsat, at hvo der handlede her imod, skulde bøde i Læst Tydsk Øl til Lauget, og hans Laug være forbrudt. Ligeledes vedtoge de 1566., at ingen maatte skibe nyt Korn, Rug, Bing, Malt og Havre ud for vor Frue Dag i Fasten, under Kornets Forliis og 20 Dalers Mulct til Lauget. Jtem, at ingen maatte kiøbe Øxne paa Gaden til at sætte paa Foeder, ikke heller byde dem op paa Gaden til Forprang; Jkke heller, at nogen Slagter maatte kiøbe Fæemon paa Gaden, uden at Fæet og det, som var udlovet, skulde være forbrudt. Jtem 1576. at, hvad Salt, der kom om Skagen fra Vesten, skulde Borgemester og Raad giøre Kiøb om med Skipperen; Kunde de blive enige, skulde det deeles mellem Gilde=Brødrene. Hvis ikke de bleve enige om Kiøbet, maatte ingen Borger kjøbe i en eller anden Maade med Finantzerie med Skipperen, uden saa var, at samme Borger kiøbte det med Borgmesters og Raads Samtykke og Tilladelse deres Medborgere til Gavn og Beste, og ikke dem selv til nogen Profit og Fordeel i nogen Maade. Fandtes nogen herimod at giøre, skulde han bøde, som de gamle Forfædre havde paalagt. Vedtægter i begge disse Henseender kunde endnu i vore Tider være fornødne. Aar 1624, fik dette Gilde Kongel. Brev paa, at det skulde være frie for at svare Accise af saa meget Malt, der blev brygget, som Accisen kunde beløbe sig til af 4 Læster Rostocher Øl, dog at det skulde gotgiøres, at saa meget Øl var blevet forbrugt til Gildet, og beløb Accisen sig da til 12 Daler. Man kan heraf slutte, at det tilforn har havt Frihed at faae 4 Læster Tydsk Øl ind uden Accise. Fornævnte Konge-Brev findes ikke blant Gilde=Huusets Papiirer, men maae være hos Magistraten i Raadstue=Archivet; Thi 1665. den 28 April, finde vi, at Borgmesterne lod dette Konge-Brev, Accisen angaaende, afhente, og siden findes det ikke udi Gilde=Huusets Giemme. 1596. og 1597, blev ingen Laug Drik holdet Hellig 3 Kongers Dag, og fra St. Voldborgs Dag 1598 til Hellig 3 Kongers Dag 1600 blev slet ingen Lang Drik holdet. 162829. blev ingen Gilde holdet, fordi Fienden var i Landet. 1630, blev igien holdet Gilde=Forsamling, da Landet var blevet befriet fra Fiendens Haand. 16343523739. 41. blev der holdet Gilde=Forsamling. Fra 1642 til 1646. blev atter ingen Gilde holdt, fordi Fienden da var i Landet. 1647. vare Gilde Brødrene forsamlede; Men fra den Bb. 2 Tid Tid findes der ingen Forsamling eller Laug Drik for adskillige besværlige Krigstider og vanskelige Conjuncturer Skyld, (undtagen 1651. da de holdte Laug Drik og til samme Tid vedtoge, at dette Gilde=Laug, som meldt er forhen, skulde herefter kaldes Compagnie, og deraf er Gilde=Huuset siden den Tid kaldet Compagnie=Huuset, indtil det nu for nogle Aar siden er bleven kaldet Kiøbmændenes Laugshuus, førend 1680. den 2 Novembr. som er den sidste Gilde= eller Compagnie=Forsamling eller Laug Drik, man finder. Fuldstændigere Efterretning om dette Gilde=Laug kan vi at Mangel paa visse Documenter ey meddeele vore Læsere. Gilde=Skraaen skal efter vor Løfte ved Leylighed blive meddeelt. Til et Beviis paa den gamle redelige Eenfoldighed, samt til en Prøve af de Tiders Poesie, vil vi slutte denne Afhandling med det Vers, som Gildets Skriver 1543. har sluttet den første af Gildets Bøger med: Kiere Brødere og Søstere gjører eder rettelighen glaade Og beder Gud vor Fader om Barmhertighed og Naade, Att han os il størke i en Christelighe Trop Og giiffue os for Christi Skjuldh. Glede och Noo. Haffer ochuer andere Christelighen af Hiertit kiær, I Bye og udhen, bode hiemme och her Haffuer god eendrechtt og rett Christelige Fachte, Inghen hiin anden skulle forsmaa og foractheIckethen Fattig then Riige, ikke then Rige then Armee. Saa wil sigh Gudh offuer os forbarme. Thette beder og raader edher Christiern Schriffuer, Jeg haaber att wi Gudzs Børnewindelig bliffuer. For Jesu Christi Werdskiuld og Dødhalleeniste. Ocicke for noghen woris eighen FortienistheAmen.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000402
| 0.94749 |
Jyske Efterretninger
|
Slutningen om Opfindelser. Hvad i sidste Rumer er sagt, har vel mueligt komme nogle underligt for, Men mine Læsere ville blive overbeviis ste om, at der endda er sagt for lidet om denne Sag, naa jeg siger dem, at jeg forstaaer Glas derved. Sand, Aske og Salt, der i sig selv ere ikke Glas, blive ved Jlden saa ledes forandrede, at, da de tilforn vare dunke, blive de nu saaledes, at man kan see igiennem dem. Glas er en Menneskenes Opfindelse og Skabning, til hvilken Gud har kun frembragt Materien: Det er saadan en Skabning, der i Sandhed bringer det menneskelige Kiøn Ære: Og jeg veed intet i den heele Verden, der er af en saa almindelig Nytte og tilligemed af saa let Priis. Jeg kan umueligen lee af de saa kaldede vilde Folk, der bytte deres gode Guld bort med de forunderlige Speyle og de brogede Glas Coraller. De vide at skatte Tingene efter deres rette Brugbarhed. Og hvis Glas var ikke saa skrøbeligt, saa vilde det overgaae alt andet, som findes i Jorden. Viinens indtagende Farve bliver ligesom dødet i Guld= eller SølvKar, Glasset allene kommer den til Hielp. Guld og Sølv er ikke saa reent og saa sundt til Drikke=Karsom Glas, Glas saatykt som et halvt Halmstraae forvarer vore Boliger fra Kuld, Storm og Regn; Det skaffer Dagens Lys en beqvem og fri Giennemgang. Hvad kan være fuldkomnere? Et halvt Halm straaes Tykkelse giør Skillerum imellem den stærkeste Frost og den stærkeste Heede, de iiskolde og de brændende Zoner. Naar der ligger Jiis og Snee uden for Glasset, saa staaer, der inden for det Roser og moedne Kirsebær. Det forunderlige Brændeglas antænder og bliver selv kold. Kikkerter bringer det langt Bortliggende til os. Forstørrelses Glas aabenbarer nye Verdener i et Støve Gran og større Skabelsens Under paa en Myg, end vi med blotte Øyne kan blive vaer paa en Elephant. Hvad skal jeg sige om de Speyle, disse Troldmænd, der giøre os dobbelte, og i visse Former, Slibninger og Opstillelser forrette Gierninger, hvilke, naar man ey vidste Aarsagen, man maatte kalde Mirakler. Jeg vil ey tale om Glassets Nytte i Musiqven. Jeg vil ikke afhandle andre, som man ligeledes fast maae kalde guddommelige Opfindelser; Jeg vil kun tage Møllen, og Uhrverket, af hvilke den første forskaffer os Brødet, og den anden den Tid Orden og Beregning, der er saa nyttig for det menneskelige Kiøn. Sandelig næst Brødet er denne Tidens Afmaaling meest usundværlig for os, og begge ere bragte til deres Fuldkommenhed ved menneskelig Opfindelse. Opfindelser ere allene Mennesker egne; Ingen anden Skabning er bekiendt formedelst sine Opfindelser. Og det er en Bb; stor stor Lykke for os, at Dyrene ikke ere begavede med en opfindende Forstand. Hvor suurt vilde ikke da vort Liv og Sikkerhed blive gjort os: En Hjord Stude og Sviin vilde i det ringeste udfordre lige saa mange Hyrder, som de vare mange i Tallet. Dyrene vilde bedre at bruge deres egne Kræfter end Menneskene deres, og dette giver den Fordeel nok, men Gud har ikke givet dem den Gave at betiene sig af fremmede Kræfter, der ligge i Naturen, og det giver os en stor Fordeel over Dyrene. De rivende Dyr overvinde Menneskene ved deres Hastighed og Styrke, Men vi tage Krudets Hastighed og Styrke til Hielp, og altsaa erholde vi Seyer ved vor Forstand. Gid altsaa Forstanden leve og i Særdeleshed den opfindende, Thi ved Forstanden i Almindelighed ophøye Menneskene sig over Dyrene; Men ved den opfindende Forstand overgaaer Mennesket Menneskene selv i Almindelighed, og stiger nærmere til Aandernes Classe. En Opfinder fortiener en ret Æretitel og det heele menneskelige Kiøns Høy agtelse, hvis Ziir og Ære den er. Det er at forundres over, at, da enhver tragter efter Ære, saa saa betræde denne Vey, paa hvilken de kan erlange Ære, og ikkun gaae i de Spoer, som andre have gjort foran. O imitatorum ser rum pecut.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000403
| 0.983 |
Jyske Efterretninger
|
Da det menneskelige Kiøn lider en sand Forliis ved Mangel af Opfindelser, saa har jeg undersøgt Aarsagerne til denne Mangel, og vil her tilføye dem : 1. De fleeste lære ikke at kiende Naturen og dens Kræfter; Derfor komme de ikke paa Jndfald eller arbeyde forgiæves, som Guldmagere, af hvilke ingen forstaaer Skiel Konsten eller Chymien, og som de, der vil opfinde en vedvarende Bevægelse, hvilke alle tilsammen kiende ikke Mekaniken og Bevægelsens Love. 2. De fleeste Mennesker give ikke Agt paa de smaae og tilfældige Ting, hvilke de see dagligen for deres Øyne, men naar de tænke paa Opfindelser, saa tænke de paa overordentlige Veye, og sætte den lette Natur gandske af Øynene: De ere lige et Menneske, der ønsker sig Vinger for at reyse, og ikke vil bruge Fødderne, vil ey heller gaae paa Jorden. 3 De. 3. De fleeste Mennesker have ikke lært at bruge deres Sinds Øyne, derfor kan de ikke gaae allene, men maae lade sig lede. De følge ikkun andre og ere blotte Efterabere, det høyeste de giøre, er at de kun forbedre noget; Men til noget Nyt vove de sig ikke, eftersom de befinde sig der, hvor andre ikke har været, uden for deres Element, som en Fisk der er tagen af Vandet. De ligne dem, der giennemgrave alle Kieldere, fordi Een har engang fundet en Skat i en Kielder. 4. De fleeste Mennesker have ikke den tilbørlige Taalmodighed. De vil ikke lære, ikke erfare, men forskaffe, at Naturen skal rette sig efter dem. Som nu Naturen har et egensindigt Hoved, saa blive de trætte af deres Arbeyde. 5. De Store skulde understøtte opfindende Hoveder, og komme dem til Hielp, efterat de havde klogeligen og forsigtigen undersøgt Sagen, og sætte en vis Betienter, til hvilken alle Opfindere kunde vende sig. 6. De Store skulde sætte en vis Belønning op for den der opfandt nyttige Ting, og offentligen love en Priis til den, der kunde fortiene den paa saadan Maade. 7. Eftersom mange ved disse Omstændigheder vilde melde sig, der fortiente at sættes i Daarekisten, og mange Bedragere, der skulde have Sted i Tugthuuset, saa maatte og tillige Straffen blive meldet offentligen. 8. Man maae forekomme Virkningerne af Misundelse og Bagtalelse, da derved bliver meget undertrykket og qvælet i Fødselen. 9 Man maae afstraffe de Onde, der betiene sig af deres Overmagt og Embede til at aftrænge Opfinderne deres Hemmeligheder, og, hvilke vil gemeenligen ikke høre en fremsat Sag, førend de have udspurgt alle Ting, og da ikke meere bruge Opfinderen. Jo meere Magt og Skin disse LandFordervere have, jo farligere ere de for Opfindere, og jo meere maae en Lands=Herre sætte dem Grændser for. 10. Man maae ved at undersøge en Opfinding ikke troe dem alt formeget, der foregive samme Opfinding; Thi de søge, deels at udforske det, som endnu feyler dem, deels vil de nedslaae en andens Opfinding, for at befordre deres egen. Jnd Jndkomne Skippere. Fra den 11. Juni til d. 17, ejusd. Christen Graven af Aalborg, Joh. Kolner af Aabenraae fra Christiania. Mads Anders af Aalbech fra Fladstrand. Pet. Brad af Neu Castel fra bid. Joen Biørns af Aalborg, Christ. Sandsnes af Nedernes fra Ahrendahl. Jørg. Elberg af Aalborg fra Riga P. Juul af Riibe, H. Jacods. af Thiøme fra Frederichshald. N. Jacobsen af Aalborg fra Gottenborg. Jess Jessen Sooderup af Aabenraae, And. Hans. Gleene af Thismøe fra Slæben. Frid. Krog af Løvesund fra Holmestrand.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000404
| 0.97101 |
Jyske Efterretninger
|
Udgangne. L. Niels Gaarn af Aalborg til Østersøen. Petter Brad af Neu Castel til ibid. H. Hendrichsen af Nibe, J. Larsen af Nii be, J. Sørensen af Kiøbhn. N. Colding af Nyekiøbing, JørgSvint af Løgstøer, Jens Christensen af Aalborg, J. Rasmus. af Niibe alle til Kiøbenhn. Jørg Elberg af Aalborg til Østersøen Clemmen Niels af Aalborg, Ole Jepsen af Schive, N. Christens. Krog af Nyekiøbing til Drammen. Carsten Hansen, af Kiøbhn til Trundhiem. Lars Smidt af Schagen til ibid. Hans Foget af Sønderborg til Langesund. Mads Anders af Aalbech til Fladstrand.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000405
| 0.93407 |
Jyske Efterretninger
|
Dødsfald. Den 13 Juni døde Sr. Børglum, Skriver Karl her paa Amtstuen, udi sit 22de Aar.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000407
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
Natten imellem d. 14 og 15. hujus døde Frid. Christ. Klitgaard, Forpagter paa Sønder Elkiær, i hans Alders 53 Aar.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000408
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
Bekiendtgiørelse. Saafremt der endnu maatte findes de, for hvilke disse, NB. ugentlige Efterretninger hidindtil have været ubekiendte, der dog ellers gjerne kunde have Lyst til at ville holde samme, da ere, saavel de allerede udkomne, som og de herefter udkommende No. indtil denne Maaneds Udgang at bekomme her i Bogtrykkeriet hos Sr. Saurbier paa Postpapiir for 6 Mk. og paa Trykpapiir for 4 Mk. aarlig: Men efter den TidsForløb bliver Oplaget siden ikke større, end Subscribenternes Antal da maatte befindes at være. An Udi Bogtrykkeriet er tilkjøbs at bekomme: Visse NB. og vigtige Sandheder til eenfoldig Underviisning for dem, som skal gaae til Confirmation for at fornye deres Daabes Pagt og bekræftes i deres Daabes Naade. Samme, sælges for 6 s. Stk.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000410
| 0.9916 |
Jyske Efterretninger
|
Fra Bogtrykkeriet er udkommen: PhilermeNB. nei eenfoldige og velmeente Opmuntring til sig selv og sine J. Medborgere om at kiøbe den beleylige Tid. J Anledning at C. R. S. - s. Anmældelse i de K. lærde Tidender. Samme sælges her Stykket for 6 s.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000411
| 0.95238 |
Jyske Efterretninger
|
Directeurerne for det Aalborg Grønlands Compagnie agter næstkommende 26. Jun paa Aalborg Compagnie=Huus at lade stille til offentlig Auction circa 300 Tønder bland Sælhunde Tran, og omtrent 3000 Stkr. Sælhunde Skind, efter de Conditioner, som paa Auctions=Stedet skal blive bekiendtgjorte.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000412
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
Det giøres herved for alle, som det vedkommer, bekiendt, at Søndagen den 26. April er ved Døden afgaaen Sognedegnens for Schiørping og Fræer Meenigh. Sr. Gregers Graaes Hustrue Regine Niels Datter Mørch. Haver nogen noget i Stervboet at fordre, da vilde de jo før jo hellere, i seeneste inden 6 Uger a Dato, melde det til Provsten i Gierding. Gierding d. 6. Jun. 1767. O. H. Mørch. Da Da Christen Jensen Borup Borger og Vertshuusmand i Aalborg hans Hustrue Karen Olufsdotter den 7 April. 1767. ved Døden er afgangen, er dette Stervboe strax taget under Skifte=Rettens Forsegling og vidre paafulgte Registering og Vurdering, og som Stervboen befindes af saadan Tilstand, at ordentlig Proclama ey kan bekostes, saa publiceres Dødsfaldet, og herved indkaldes saavel den Sal. Afdødes Arvinger, saa mange som maatte være til, som og Stervboets Credi= og Debitorer, at anmelde dem for den Verdslige Skifte=Ret i Aalborg, inden 6 Uger fra Dato, da enhver kan vente at vederfares Ret efter Stervboets Tilstand. Aalborg, den 20 Maji 1767.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000413
| 0.97516 |
Jyske Efterretninger
|
Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkiøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1.) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste befaling af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel=Prædiken 1760, 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædikener sælges for 20 sk. (2) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste=Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid. den 5. Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. (3.)
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000414
| 0.97436 |
Jyske Efterretninger
|
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykket 6 s. Disse ovenmeldte Skrifter ere ligeledes i Kiøbenhavn for samme Priser at bekomme hos Hr. Hoff Boghandler Rothee paa Børsen i No. 8. Desuden ere og her trykte Connossementer at bekomme Ark viis for 4 s. men Bogviis for 5 Mk. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-06-19
|
aalborg1767_1767-06-19_1000415
| 0.98387 |
Jyske Efterretninger
|
Nr. Min Ven! du forlanger Svar af mig paa et Spørsmaal, der er af Vigtighed. Du vil forhøre mine Tanker, men du sætter mig saa snævre Grændser for, at jeg veed ikke, hvorjeg skal vende mig. Du skriver, at din eeneste Søn er nu 14 Aar gammel, og det var nu paa Tide at bestemme ham til noget vist, som han i sin Tid kunde tiene sit Fæderneland og sig selv med. Du begiærer, at jeg skal give dig min Betænkning, hvad jeg meener, at det beste var at sætte ham til. Dersom du havde givet mig frie Hænder til at giøre Forslag, saa faldt det mig ikke vanskeligt; Men du har, ved at udtage saa mange Ting, som du ikke vil, at han skal slaae sig til, saaledes indskrænket mig, at mit Svar kunde snart indbefattes i disse saa Ord: Jeg kan ikke besvare dit Spørsmaal. Du skriver: Du vil ikke sætte ham til Bogen: Drengen har vel et godt Hoved, men han gidder ikke siddet og hænge over en Bog fra Morgen til Aften. Du har og hørt, at det koster saa megen Hovedbrud at studere, at du er hange Co for, for, at hans Hoved skulde blive brudt for meget af det Græske og Latinske Sprog, saa han skulde gaae fra Forstanden. Desuden er det nu omstunder ikke saa let i Jylland at faae en duelig Karl for en maadelig Løn, som du kan kun give, til at lære ham, og, naar du fik en, maatte du være fornøyet med ham, hvordan han var, for deels at det skulde ikke gaae ud over dit Barn, om du lod dig forstaae med, at du var ikke fornøyet med hans Opførsel, deels at du skulde ikke komme i Udraab for, at du var ond at være hos, dersom han kom for hastig fra dig. Saa kunde og samme indbilde dig, eftersom du er selv ustuderet, at dit Barn lærte noget, omendskiønt han lærte intet, og, naar du saa havde anvendt Penge paa hans Underviisning udi 6 a 8 Aar. og i den Tid mueligen have havt 4 a 5 Studentere til at læse for ham, kunde det endnu være lige saa vidt med ham, som tilforn. Om du kunde nu blive saa hældig at faae en brav Karl til ham, saa han kunde ved hans Underviisning komme til Academiet, faae det bragt saa vidt, at han kunde faae alle sine Examina overstandne, hvilket vilde koster dig flere Penge, end du kan udrede, og blive en duelig Student, saa kunde han gaae længe, førend han kunde faae et Stykke Brød, da du kiender saa mange gamle Karle, der have meget vel anlagt deres Tid, og ere bekiendte baade for god Lærdom og godt Levnet, hvilke gaae endnu, og søge, saa snart noget er ledigt. Du sætter: Hans Skjebne blev bedre. Han blev kaldet til et Landsbye Kald, saa snart han havde fyldt sine 25 Aar. Hvad var det andet, end at han maatte sætte sig strax i Gield, eftersom du kan ingen Midler efterlade ham, og komme i saadan en Suppe, hvoraf han kunde ikke komme, saa længe han levede, og have det meget kummerligen allene for at samle det, han skulde betale til Renter. Og, naar han saa døde, vilde hans Enke og Børn see sig i bedrøvelige Omstændigheder, neppe have den Seng, de kunde ligge paa, og desuden faae at høre, at de skulde have holdt bedre Huus, medens de havde noget saa havde de nu ikke lidt saa megen Nød og enhver havde faaet sit. Naar du desuden betænker, hvor vigtigt et Embede Prædike-Embedet er, hvor meget det Ord Siæle=Sørger har at sige, hvad Ansvar en Præst har paa sig, og hvad Regn Regnskab han har at giøre, saa gruer du paa din Søns Vegne, og vilde ikke være Skyld i, at denne tunge Byrde skulde legges paa hans Skuldre. Tilmed veed du af det, du hører af andre, at en Landsbye=Præst er i de flestes Øyne, i Jylland et ringe Creatur, saa at faa skikkelige Folk vil have deres Børn til at blive det, om de kan ellers faae dem til noget andet. Ja du skriver, at du selv har hørt en anseelig Mand sagt: For skal min Søn blive Ladefoged, førend han skal blive Præst. Dette og andet meere har gjort, at du har besluttet, at din Søn skal ikke studere. Du skriver, at du har tænkt paa at faae ham i Kiøbmand=Standen, men de mange Vanskeligheder, du finder derved, skrække dig fra det Forsæt. Du seer i de smaae Kiøbstæder der i Egnen, hvor du boer, saa mange Kiøbmænd, at den ene tager Brødet fra den anden. Ere der to eller tre, der have noget, saa have de andre neppe LeveBrød, og de sidste maae lade sig nøye med hvad Krummer. de andre vil levne til dem. Desuden er Handelen ikke nu som i gamle Dage. Her ere saa mange Vahrer, der ere contrebande, og da der ere saa mange Kiøbmænd, og de skal alle leve, saa maae de giøre sig Umage for at faae slige Vahre indpracticerede. Dette skeer ikke uden stoer Besværlighed og ofte Livs Fare. Naar de nu blive saa heldige at faae dem ind, saa leve de hver Dag i Frygt for Angivere, Jnqvireurer o. s. v. Kan de faae et Nys om, at saadanne Folk ere i Farvandet, saa gaaer det dem, som naar Indvaanerne i en Stad faaer at høre, at Fienden er i Anmarch. De maae slæbe deres Gods fra et Sted til et andet. Jmidlertid ligger deres Næring. Og blive de saa ulykkelige, at deres Vahrer blive tagne, saa er ofte deres timelige Velfærdt spildt. Saa at naar du betragter alting ret, saa synes du at du opoffrede din Søns Velfærdt, saa fremt du lod ham komme til den Stand. Tilmed skal den, der tænker at bringe det vidt i Kiøbmandskab, saa han kan vinde noget klækkeligt, og ikke sidde altid og høkre, enten selv have Midler, eller dem, der kan tage ham tilstrækkeligen under Armene. Det veed du, at din Søn har ikke, og kan ikke vente sig og det andet kan du ikke see Udveye til. Hvorfor du har slaaet det af dine Tanker. Du meener, at du kunde vel ved dit naadige Herskab, hvis Birke=Dommer du er, faae det udvirket, at din Søn kunde blive Søe=Cadet. Men som du hører, saa er der saamange Reforme Cadetter, at, om din Søn blev det, og han skulde avancere efter Touren, saa kunde han ikke blive Lieutenant, førend han var 40 Aar gammel. Desuden kunde du ikke have Ævne til at holde ham i Kiøbenhavn saa længe, indtil han blev virkelig Cadet, og fik Gage. Naar du saa tilligemed betænker, at, naar han engang blev Lieutenant, ja Capitain, saa havde han kun sin Gage at leve af Han kunde ikke legge noget aarligen op, om han skulde ellers opføre sig efter sin Stand, hvilket du vilde, han skulde. Her ere ingen videre Fordeele, han kunde giøre sig. Hankunde ikke sætte et tusinde Daler paa Rente efter det andet. Og du tilligemed forestiller dig, baade hvad Besværlighed Seyladsen fører med sig, saa og, om der blev Orlog, og han skulde gaae mod Fienden, hvad Fare derved er, da han kunde ikke, som paa Landjorden, løbe sin Vey, men maatte holde Stand, og enten miste Arm eller Fod, eller og maaskee springe med Skibet i Luften, saa vil du ikke umage dit naadige Herskab med den Anmodning. Og at lade ham, om dette kunde skee, komme til Militien, vil du ikke, eftersom du er saa bange, naar du seer en dragen Kaarde, at du skiælver. Desuden maae en Soldat udstaae saa meget Ondt Nu skal han ligge et Sted i Qvarteer, nu rykke op, og ligge i et andet. Nu skal han, saa snart Ordre kommer, holde sig færdig, og gaae Fienden imode. Saa er der ikke heller andet at vinde derved. Ære kan de faae, men her blive ingen Capitaler. Hvorfor du kan ikke heller faae det i dit Hoved at see, at han kan faae den røde Kjortel paa sig. Du skriver, at jeg undrer mig vel over, at du har ikke meldet om din egen Stand, da jeg vel synes, at han burde legge sig efter det samme, som du har fortient dit Brød ved. Men som jeg seer, kan du ikke heller fatte dit Sind dertil. Du melder, at du, efterat du i mange Aar havde for en liden Løn tient for Skriver=Karl, med megen Møye fik dette lidet Leve=Brød. At du neppe kunde faae det tørre Brød, om du skulde holde din Eed, og efterkomme, hvad Loven og Forordningerne tilholde dig. Hvorfor du maae see igiennem. nem Fingre med meget, for at faae noget til Hielp, og maae være blind og døv, for ikke at sulte ihiel. Og om din Søns Skiæbne skulde ikke blive bedre end din, vilde det gjøre dig meget ondt. Du veed og, hvor mange Hænder der ere omen Bestilling, naar den bliver ledig, at den, der har ikke Patroner, neppe skulde kunde bekomme den. Hvorfor du har og besluttet, at han skulde ikke blive ved Pennen. Den, der har lært et godt Haandverk, synes dig nok at kunde leve alle utrængt, behøvede ikke at giøre Opvartning for nogen, trængede ikke til andres Recommendation, og naar han var noget forkommen, kunde samle Midler; Mender var ingen Ære at vinde derved. Og derfor kunde du ikke heller fatte det Sind at sætte din Søn til et Haandverk. Saaledes har du i at vælge, hvad du skal bestemme din Søn til, gaaet fast alle Stænder igiennem, og finder noget hos dem alle, der holder dig fra, at lade din Søn komme udi den, og nu forlanger du at vide mine Tanker, hvad du skal tage dig for med ham. Hvad skal jeg svare dig herpaa, Dersom jeg ikke vidste, at de Fordomme, du er engang indtagen af, har saa bemestret dit Sind, at al den Umag, man vil anvende paa at føre dig fra dem, er forgiæves, saa vilde jeg søge at overtale dig til at forandre dito Forsæt; Men da jeg veed, at alle mine Overtalelser ere forgiæves, vil jeg ikke begynde derpaa. Du veed da jo selv, at her er ingen Stand tilbage, uden Bondestanden, og, da du har forkastet alle de andre, er der intet, jeg kan sige, uden: Lad din Søn komme i Bondestanden. Dette Svar havde du aldrig ventet af mig. Du vil vel ansee det som et slet Tegn paa Kierlighed, at jeg vilde, at din eeneste Søn skulde blive Bonde, da foruden det Trældoms Arbeyde, som denne Stand fører med sig, den bliver foragtet af alle. Det er ikke heller mine Tanker. Jeg merker af alle Ting, at du vil have, at din Søn skal blive riig uden Meye, anseelig uden Fortienester, og komme sovende til Velstand. Aldrig bedre. Lad ham lære godt at kiende en Hest og en Stud, og slaae en god Pidsk. Det første han da bliver, det er Ladefoged, det er vel noget ringe, men der er intet andet Arbeyde derved, end at befale og slaae, og med Hænderne. Ca paa paa Ryggen staae og see paa, hvorledes de andre slæbe. Du skriver, han har et godt Hoved, dette forfremmer ham til Ridefoged, og veed han saa ret at bruge sit gode Hoved, saa kan du kanskee, skiønt du er temmelig ved Alder, saae den Glæde at kalde ham dit naadige Herskab; See ham kjøre i en Karet med fire Heste for, og gaae paa høire Side af dem, som du nu maae staae med Hatten i Haanden, for. Jeg er Din Ven og Tiener. ----- Skippere. Fra den 18 til den 24. Junii. P. Sørensen af Sønderborg, fra Colding. J. Holm af Aalborg fra Christiania. And. Gundersen af Gottenborg fra Marstrand. Olle Wrolsen, N. Hansen og Christoph. Jonsen af Nedeneslehn fra Øster=Riisøer. H. Hiærting af Aalborg og P. Jversen af Læssøe fra Lybek. Wisbrandt Dirichsen af Dragøe og F. Alberg af Wisbye fra Kiøbenhavn.
|
1767-06-26
|
aalborg1767_1767-06-26_1000416
| 0.99398 |
Jyske Efterretninger
|
Udgangne. P. Nielsen af Notterøe og H. Christophersen af Frederichstad til Tønsberg. P. Poulsen af Aalborg, C. Clausen af Khn. L. Biørnsen af Hals og Wibrandt Dirichsen af Dragøe til Kiøbenhn. J. Simonsen, S. Karith, J. Karith, C. Smed, C. Kruuse, alle af Schagen til ibid. C. Jacobsen af Aalborg til Drammen. A. Gundersen af Gottenborg til Marstrand. A. Hans. Glene af Tismøe til Tønsberg. H. Rasmusen af Aalb. og P. Jversen af Læssøe til Christiansand. N. Jacobs. af Aalborg og F. Ablberg af Wisbye til Christiania.
|
1767-06-26
|
aalborg1767_1767-06-26_1000417
| 0.90805 |
Jyske Efterretninger
|
Dødsfald. Den 21. hujus er Hr. Peder Pedstrup, Sogne=Præst i Sæbye, ved Døden afgangen.
|
1767-06-26
|
aalborg1767_1767-06-26_1000419
| 0.92857 |
Jyske Efterretninger
|
Den Kiøbenhavns Post er i Onsdags Aften endnu ikke ankommen.
|
1767-06-26
|
aalborg1767_1767-06-26_1000420
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
Bekiendtgiørelse. J Saafremt der endnu maatte findes de, for hvilke dis NB. Lugentlige Efterretninger hidindtil have været ubekiend kiendte, der dog ellers gjerne kunde have Lyst til at ville holde samme, da ere, saavel de allerede udkomne, som og de herefter udkommende No. indtil denne Maaneds Udgang at bekomme her i Bogtrykkeriet hos Sr. Saurbier paa Postpapiir for 6 Mk. og paa Trykpapiir for 4 Mk. aarlig: Men efter den TidsForløb bliver Oplaget siden ikke større, end Subscribenternes Antal da maatte befindes at være.
|
1767-06-26
|
aalborg1767_1767-06-26_1000422
| 0.97561 |
Jyske Efterretninger
|
Førstkommende 30 Junii Klokken 2 Eftermiddag agter Engelbert Brink at stille sin iboende Gaard i Bispens Gade beliggende, til offentlig Auction, og, om antagelig Budskeer, bortsolgt; Conditionerne kan paa Auctions=Stedet eller og forinden hos ermeldte Brink faaes at vilde. Da jeg Enke efter Sal. Abraham Voss i Schive er sindet underhaanden at bortsælge min iboende Gaard med tilliggende Hauge, beliggende for Byens Torv, saa, i Fald nogen skulde blive til Sinds at ville kiøbe samme, vilde de behage at addressere sig enten til mig eller min Laugværge Sr. Niels Winther her i Schive, eller og til Sr. Christopher Wille i Aalborg inden Julii Maaneds Udgang indeværende Aar, med hvem de om Kiøbet kan accordere. Om forlanges, kan den største Deel af Kiøbe=Summen paa før 1ste Prioritet i Gaarden blive staaende. Det giøres herved for alle, som det vedkommer, bekiendt, at Søndagen den 26. April er ved Døden afgaaen Sognedegnens for Schiørping og Fræer Meenigh. Sr. Gregers Graaes Hustrue Regine Niels Datter Mørch. Haver nogen noget i Stervboet at fordre, da vilde de jo før jo hellere, i seeneste inden 6 Uger a Dato, melde det til Provsten i Gierding. Gierding d. 6. Jun. 1767. O. H. Mørch.
|
1767-06-26
|
aalborg1767_1767-06-26_1000423
| 0.97917 |
Jyske Efterretninger
|
Da Sr. Frantz Jlum Borger og Bager i Thisted udi Thye, agter til førstkommende Michaelis at flytte fra bemeldte Thisted, og des Aarsage har i Sinde ved offentlig Auction at lade bortsælge sin eiende og iboende Gaard, Markjorder, Creature, Ind= og Udboe, &c. saa lader han herved bekiendtgiøre, at saadan Auction er berammet at skal holdes udi bemeldte hans Gaard i Thisted Torsdagen den 30 Julii førstkommende; Ligesom det og bekiendtgiøres, at Gaarden, som til næstanstundende Michaelis kan tiltrædes, er ikke alleneste i god forsvarlig Stand og vel vedlige holdt, men end og meget vel beqvem saavel til Handel og Kiøbmandskab, hvortil den forhen har været brugt, som til Bagerie, hvortil den nu bruges, da den ligger midt i Byen paa Adelgaden, og har Liimfjorden tæt Sønden for, hvor Fartøyerne, som komme til Byen, losse og lade. Skulde nogen Liebhaber i midlertid faae i Sinde at kiøbe Gaarden underhaanden, behage de at addressere dem enten til bemeldte Sr. FrantJlums Svoger, Sr. Mygind til Nørtorv i Thye, eller til Sr. Munch, Fuldmægtig hos Hr. Byeskriver Wiirnfeld i Thisted, hos hvem de, der maatte have noget med Rette at fordre hos fornævnte Sr. Jlum, ligemaade vilde behage enten mundtlig eller skriftlig at melde dem med saadanne Beviser, som kan være antagelige.
|
1767-06-26
|
aalborg1767_1767-06-26_1000424
| 0.97115 |
Jyske Efterretninger
|
Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkjøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste befaling, af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel Prædiken 1760, 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædikener sælges for 20 s. (2) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid den 5. Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. 63.
|
1767-06-26
|
aalborg1767_1767-06-26_1000425
| 0.97436 |
Jyske Efterretninger
|
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykket 6 s. Disse ovenmeldte Skrifter ere ligeledes i Kiøbenhavn for samme Priser at bekomme hos Hr. Hoff Boghandler Rothe paa Børsen i No. 8. Desuden ere og her trykte Connossementer at bekomme Arkeviis for 4 sk. men Bog viis for 5 Mk. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-06-26
|
aalborg1767_1767-06-26_1000426
| 0.98387 |
Jyske Efterretninger
|
Følgende er indsendt. Utaknemmelighed imod det guddommelige Forsyn. Værer hilsede mine Venner, og elskeligste Medreysende, gid en reen Glæde maae bestraale vor Vey, og Glandsen af den forventede Lyksalighed røre vore Siæle, jeg har tænkt paa vore vigtige Fordeele, og blevet vaer, at enten en utaknemmelig Ulagtsomhed eller en skammelig Misbrug forbittrer os deres Besiddelse: Gid disse mine Tanker ogsaa kunde være dem til et Øyebliks nyttig Fornøyelse, og gid jeg kunde sige dem noget behageligt til deres Opmuntring, naar en Hob af dem ofte synes ved Lykkens Soelskin at sove; J de mørke Dage behøve de ingen Opmuntring; da ere de opmerksomme nok. = = Jeg har merket blant mine Medreysende et Slags Mennesker, som har opvakt min Medynk: Naturen har givet dem som andre Øyne og Tunger; Men det synes, at deres Brug falder dem mangfoldig besværlig, i det mindste bruge de aldrig disse vigtige Lemmer efter Skaberens Øyemerke, Men til Vederlæg synes de at have fleere Hænder end De de andre Mon de ikke ere Monstra, mine Venner. - . .De tage imod utallige Ting uden at merke dem engang, og man hører aldrig den mindste Lyd af dem til Taksigelse: Disse Utaknemmelige sove i Overflødigheden, uden at kjende den Naade, som ledsager dem, og uden nogensinde at kys see den milde Haand, der velsigner og mætter dem: Det Høye, det Jndtagende i det vise og kierlige Forsyns Veye, som Ædelsindede end og midt i Lidelser føle med Ærbødighed, og Glæde, trænger aldrig ind til deres forhærdede Hierter. Disse nedrige Siæle, krybende imellem Ønsker og Fortrædelighed, løfte aldrig Øynene op til Himmelen uden fulde af Misfornøyelse, og de nævne sielden den ævige Kierlighed uden at sukke i det mindste over, at hans Forsyn ikke opfylder alle Puncter i deres umættelige Attraae; Lov og Taksigelse til den milde Skabere og en brændende Lyst til at forkynde hans underlige Gierninger, ere for dem ubekiendte Lyksaligheder. Sender ofte Forsynet efter sin urandsagelige Villie saa stor og uventet en Velgierning ned i deres uværdige Skiød, at de endelig maae vaagne op, og, hvor gjerne de end vilde, ikke kan holde Øynene lukte ved dens Modtagelse, saa tilbede de deres egen Forstand, Forsigtighed og Møye, ophøye deres Værdighed og laane Navnet til deres Afgud af Skaberen. Et koldsindig Guld skee Lov, som Anstændigheden legger dem paa Tungen, er Forsynets Offer, det øvrige hører dem selv til. Man har seet paa deres Fortienester. Eller deres mange aarvaagne og møisomme Timer har endelig faaet deres billige Belønning. Hvem har de at takke derfor, uden dem selve . . . Monarken beærer Jncurius med en fordeelagtig Værdighed, en Post, som han aldrig engang havde haabet: Forsynets Veye ere uspoerlige: Han bliver rørt over sin uformodentlige Lykke: Hans Venner gratulere ham, og han vil til at svare dem; Man venter en brændende Taksigelse til hans milde Velgiørere, et ærbødigt Offer til den Allerog høyeste; Men ney. Det er til ham selv. Saa har man da endelig, siger han med et dybt Suk, faaet Øynene opladte, for at skiønne paa Fortienester. Jeg havde alt overgivet mit Haab om at see den uskiønsomme Verden lønne min min Møye. Jeg kiender dens Blindhed; Men endelig har den været for stor til at kunde skiules. Nu er jeg fornøyet, De mange Aar, jeg har anvendt paa Fædrenelandets Tieneste, fortryde mig nu ikke. Monarken er billig, og vælger i Følge af sin høye Jndsigt. - - - Hvo tvivler om Jncurii Værdighed, --- Men hvorfor glemte han Gud ved sin nye Lykke vidste han ikke, at Gud eene raader for Monarkernes Hierter, Statires har søgt ved meere billige Veye efter det, som man kalder Lykke. Han har virkelige Fortienester, og havde han aldrig naaet sit Maal, kunde han have været en dydig Borger. Han har end og tænkt, at det kom an allene paa Forsynets Velsignelse, og har stræbt at forene dets Dyrkelse med hans Flid. Han seer endelig Ende paa sit Ønske: Men hvor forandret er han siden bleven? Den Velgierning, han nyelig med den hæftigste Længsel har sukket efter, nyder han nu med Koldsindighed og et uskiønsomt Hierte. Skal da Skaberens Naade være Kilden til Ugudelighed, og hvor billig blev det ævige Miskundheds Væld tilstoppet for saa skammelig en Utaknemmelighed, Statires har fordybet sig i sin Høyhed. Han har glemt sin uendelige Velgiørere, og dette nye Middel til at forherlige hans Lov maatte være Grændseskiellet for hans Dyd. Forskrækkelige Misbrug! - . - Om Statires styrtes saa dybt neden for sin forrige Lykke, som han nu er ophøyet overden, vil ikke Retsindige sige: Du har fortient det, Utaknemmelige! Jsotes er aflagt med de fortreffeligste Sinds Gaver. Han har et ret skinnende Pund, og Forsynet, der virker i alle Ting efter sin uindskrænkede Magt, betiener sig endog af ham til sin Ære; Jsotes skriver: og mangfoldige forbedres ved hans Tanker. Han taler, og finder Indgang hos alle sine Tilhørere, de forbedres, og de glimrende Begreb, han giver dem om Dyden, røre dem. Jsotes allene er lastefuld, han rører andre, og er aldrig selv rørt. Han lærer Dyden efter Regler, og hans heele Liv er et Beviis paa, at han intet mindre elsker end Dyden; Men hvad søger han da med sine behagelige Overtalelser, med sine grundige Beviis, Sig selv. Hans Forfængelighed virker hos Od 2 ham. ham det, som en oprigtig Ridkierhed vilde frembringe hos andre. Han har aldrig havt Forbedring til hans Øyemerke, og den Høyestes Ære er ham en ligegyldig Sag. Det er nok, man roser ham, og hans Vellyst ønsker at belønnes. Men hvilken Utaknemmelighed. - - Hvilken skammelig Misbrug at offre sig selv Skaberens Velsignelser paa Stoltheds Alter, og give Sandhederne, som man bekiender, ja lærer, det eftertrykkeligste Stød ved et stridigt Levnet, - - En Retsindig, som nylig med Henrykkelse har hørt Jsotes med en priisværdig Veltalenhed berømme Maade ligheden, finder ham kort derefter i et Sælskab, hvor Liderlighed er en Dyd, hvor Ærbarhed er næsten utaalelig, og hvor man kappes om at forspilde og tabe sin Siæl; Han forskrækkes og tænker: Er det Jsotes, Og om saa er, er da Jsotes et Menneske, . . - Scotus har til sin store Skade ogsaa ypperlige Gaver; Naturen har uddeelt Sindets Velsignelser rigelig til ham, han har lært i sin Ungdom imod sin Villie saa meget, at han paa Vingerne af en blind Gunst har kundet opsvinge sig til et vigtig Embede, hvori han end og kunde være til Nytte. om han kuns vilde; Men Scotus tilbeder sin Vellyst, og Maalet (Objectet) for hans Skarpsindighed er dens mangfoldige Arter; Man maae tilstaae ham, at han ikke vælger ilde, og at den Kundskab, han besidder i fremmede Producter, hvoraf hans Smag tildømmer de nydeligste Prisen, kan ikke forbedres. Han har lagt Byrden af hans rige Embede paa en andens Skuldre, og lader sit Pund forruste i en skammelig Ledighed. Han har afdeelt sine Timer imellem Vellysters Nydelse og deres Opfindelse, og har neppe et Øyeblik tilovers til at tænke paa sine Pligter. - . - Fortiente ikke Scotus Nebucadnesars Skjebne? - . - Men tænk Utaknemmelige paa Regnskabet, tænk paa, at Skaberen vil fordre sine Gaver med Rente, og at de ikke ere bestemmede til allene at opfinde nye Arter af Vellyster. Minutus besøger en Syg, det er hans Ven, og hans Smerter røre ham. Han beklager ham oprigtig, og ønsker ham Forbedring. Han gaaer bort, og glemmer, at han selv er sund, og at Sundhed er en vigtig Naade af den Høyeste. Denne deylige Anledning til at prise den milde Ska dere bere for saa stort et Gode, merker han ikke engang. Maaskee han sover, og behøver ligesaa farlig en Sygdom, som hans Vens, for at vaagne op igien, - - - Han faaer den, og længes inderlig efter Befrielse derfra, han beder, ja han raaber til Forbarmeren, som han før glemte, om Naade, og han faaer den. Han har gjort de helligste og vigtigste Lofter, imedens han var vaagen; Nu Smerterne ophøre, sover han hen igien. Minutus betaler sin Læge, og glemmer sin Gud. - - - Hvilken Utaknemmelighed. - - . Geontes er en Landmand. Han har ønsket det heele Aar til en velsignet Høst, og Skaberens Navn har idelig lagt ham paa Tungen i hans Bønner; Han har glædet sig ret inderlig ved Markens deylige Grøde, og han faaer omsider alle sine Lader fulde af Overflødighed og Velsignelse. Er det ikke forunderligt, Nu glemmer Geontes den Gud, han for nævnede, han glemmer Giveren, Velsignelsernes Kilde, han, som baade har vandet og givet Væxt, han gaaer ham reent forbi, og er færdig til af Glæde at tilbede Kornet; Ja han elsker det saa høyt, at han nænder ikke at spise sig selv mæt deraf, de Fattige faae slet intet. Tilkommende Aar nødes han til at kaste det bort for at faae Rumtil Skaberens nye Velsignelser: Hvilken Opførsel! - . .Er det Skaberens Øyemerke, utaknemlige Geontes! Ja mine Venner, det er umueligt at opregne dem de mangfoldige Utaknemmeligheds Arter, som daglig begaaes iblant os imod vor forbarmende og kierlige Velgiørere, og vimaa med en ærbødig og taus Henrykkelse tilbede den uendelige Langmodighed, der fremskinner i at taale, ja i at velsigne os. Utaknemmelige imod Mennesker dømmes billig uværdige til Velgierninger; Men hvad bør man da tænke om dem, som uden Følelse og Agtsomhed nyde de vigtigste Prover paa Naade af vor forbarmende Opholdere. - . - Liv Sundhed, Forstand, Kundskab, Næring, ja Overflødighed, ere de ikke Skatter, som burde røre til Taknemlighed, Eller er Forsynet os maaskee sin Omhyggelighed skyldig? Hvorpaa grundes da denne Pligt, Religionen lærer os vore Fortienester, og den grunder vor Uværdighed til den mindste Naade paa ucomstødelige Beviis. Vi troe da, det er Naade; Men kan Velgierninger, som ingen Grund har i vor Dde 3 For Fortieneste, nydes uden Taksigelse? Bedrøvelige Erfarenhed, Du svarer ja og jeg skiælver ved at høre dine Beviiser: Duratus zittrede allerede under en ophævet Arm, som efter Øvrighedens Dom skulde ende og belønne hans skammelige Levnet; Han faaer Pardon, Monarchens Søn havde bedet for ham, og man overøser ham siden med Velgierninger; Duratus kuurrer og trodser med sin Værdighed, til endnu større Naader. Hvad synes dem. - - .(Fortsættelsen skal følge.)
|
1767-07-03
|
aalborg1767_1767-07-03_1000427
| 0.97866 |
Jyske Efterretninger
|
Adskilligt. Da vor Frue Kirke=Taarn blev i afvigte Aar formedelst dets store Brøstfældighed tagen under Reparation, og Over deelen deraf maatte nedrives, er derpaa siden med utrættelig Flid arbeydet, for at sætte Taarnet i en smukkere og anseeligere Stand, end det nogensinde tilforn havde været. Og som denne Kirke var den ældste af Byens Kirker, der, som man veed, skal være bygt 1116., saa er og derfor Taarnet, nu blevet prydet med et anseeligt Spiir, hvis Invention af alle Kiendere fortiener at admireres, ligesom det og er sin Bygmester og alle dem, som dermed have havt at giøre, til stor 1ste Ære. Vi kunne nu, da Tømmer=Arbeydet er fuldfærdiget, herom meddeele følgende Efterretning: Taarn=Muurens Høyde fra Horizonten til der, hvor Spiret tager sin Begyndelse, er 40 og en halv Alen, dets Bredde, er 12 Al. 1 Qvart. Spiret fra Muurens Overkant af til det allerøverste over Fløyen at regne er i alt 35 Al. 3 qvart Bygningen er ottekanted, det underste Stokverk er halvniende Al. Det andet Stokverk er halvottende Al. høyt, og den derpaa staaende øverste Spidse er 11 Alen, saa heele Tømmerverket i alt udgiør 27 Alen. Fløy=Stangen er 8 Al. høy, for neden 4 Tommer, men for oven halvanden Tomme tyk, og veyer 22 Lpd. Den nederste Kugle paa Stangen er af Kobber sterk forgyldt, holder i Diametro 3 Qvart. og veyer 19 Pd. Den anden er ligeledes af Kobber, forgyldt, holder i Diametro 2 Qvart. og veier 8 Pd. Fløyen er af Kobber, sterk forgyldt, og fra sin Bevægelses Punct til Enden 7 Qvart. lang og 16 Tommer høy, Derudi sees Hans Majests. vores Allernaadigste Konges Navn. i Chifi Chiffre med en Krone oven over Fløyen, som er en halv Al. høy. Paa hver Side af Kongens Navn er udi et smukt Skildt anbragt indeværende Aarstal 1767. Paa Spidsen, af Stangen over Fløyen er en forgyldt Rose istruet, samme er 3 Qvart. i Høyden. Fløyen blev i Onsdags Eftermiddag Kl. 4, under fuld Musiqve opsat af Tømmermesteren Sr. Lemberg (der er boende i vor Frue Sogn, og havde fuldført alt Tømmer=Arbeydet i Overværelse af Hans Excellence Hr. Geheime Conference=Raad og Stiftsbefalingsmand Baron af Holck, samt Byens Høy og Velædle Magistrat, tilligemed adskillige andre Tilskuere, ved hvilken Leylighed benævnte Tømmermester holdt følgende Tale paa Vers:
|
1767-07-03
|
aalborg1767_1767-07-03_1000429
| 0.96419 |
Jyske Efterretninger
|
Som Tømmer=Mester har jeg herved nu den Ære, At gjøre det bekiendt, som og bekiendt bør være, At Dagen, som indfaldt før sidste Frue=Dag. Paa Spiiret skeede da det sidste Tømmer Slag. Mit Arbeyd, som begyndt, jeg lykkelig fuldender, Og derfor nu min Tak til Himmelen opsender, Gud har velsigned min og alle deres Flid, Som herved havde Brød end og om Vinters Tid. Saa staae da nu og prunk som ældst blant Byens Kirker, Dit Hoved endnu ey af Alders Tunghed verker, Din Jsse værdig var at prydes med et Spir: Bær nu det samme til din høye Alders Ziir. Halvsyvend Hundred Aar man veed, du haver staaet, Og i den lange Tid adskilligt giennemgaaet, Du engang færdig stoed og vilde falde om, Du skulde brydes ned, blev derpaa strax din Dom. Men dine Børn de bad. De maatte dig beholde, J hvad Besværinger det skulle dem forvolde, De før vil bygge dig, end see, du brydes ned, Den Omhu viiste, at man ey var af dig kied. Man veed, fra første Tid dig Fattigdom har trykket, Og du i dette som forgieldet Mand har rykket; Men gid nu svinde bort alt, hvad dig trykke kand, Og du ved manges Hielp maae sættes smukt i Stand, Bliv. Bliv smuk udvendig men bliv smukkere indvendig Af Hellighed, som er for alle høyst nødvendig. Staae nu i 2 Errens Navn, jeg dig forlade vil, Men til Beslutning nu mit Amen legger til. Derefter erindrede han ved allerunderdanigst Lykønskning Hans Majestæts samt Deres Majestæters Dronningernes og det gandske Kongelige Huuses høye Velgaaende. Derpaa Kirkens høye Directeurers samt dens Jnspecteurers baade af Geist= og Verdslig Stand, Deres Skaaler. Jligemaade erindredes ogsaa den vigilante og for sin Omsorg, for Kirken velfortiente Kirkeværgers Sr. Didrich Junglings Skaal. Og endelig heele Frue Meenigheds samt Byens og Borgerskabets Skaaler, under blæsende Jnstrumenters Lyd.
|
1767-07-03
|
aalborg1767_1767-07-03_1000430
| 0.96091 |
Jyske Efterretninger
|
Paa Auctionen, som her sidstleden Fredag blev holden paa Compagniehuuset over den Ladning, som Commend Tagholm havde hiembragt, er i alt bortsolgt 332 og en halv Td. Tran og 3100 Stkr. Sælhunde Skind. Prisen paa Tranen steeg ved Auctionen fra 13 Rdlr. 2 s. til 13 Rdlr. 2 Mk. Td. og det bortsolgte beløb sig i alt til den Capital 4875 Rdlr.
|
1767-07-03
|
aalborg1767_1767-07-03_1000431
| 0.94545 |
Jyske Efterretninger
|
Jndkomne Skippere. Jørgens af Khu. fra Drammen. Jver Albreths. Gunder Si Fra den 25 Jun til 1 Julii. N. Gaarn af Aalborg og P. vers. J. Anders og Salve Peders af Nedenes fra Øster=Riis ver. P. S. Lehn af Sønderb. og B. F. Hausvogt af Flensb. fra Sønderb. Alexand. Thomsen af Schotland til ibid. Wogn Anders af Nibe og Mich. Wilsnach af Aalb. fra Khn. C. Wilsen af Aalb. fra Bourdeaux. N. Møller af Aalb. fra Bergen. C. Hermans af Stoche=Sogn fra Sogn.
|
1767-07-03
|
aalborg1767_1767-07-03_1000432
| 0.89157 |
Jyske Efterretninger
|
Udgangne. Th. Fuur af Aalborg til Langesund. B. Kundsen af Aalborg og P. Jørgens. af Kiøbenhn til ibid. S. Bag af Schagen til ibid. P. P. Tagholm af Aalborg til Memel. F. Krog af Løve sund til Holmestrand. O. Wrolsen, Christopher Joensen, R. Hansen og J. Andersen af Nedeneslehn til Øster Riisøer. C. Graven af Aalborg til Frederichshald. Alexand. Thomsen af Skotland til ibid. J. Kølner af Aabenraae til Christiania. Anhang til d.
|
1767-07-03
|
aalborg1767_1767-07-03_1000433
| 0.91781 |
Jyske Efterretninger
|
Fredagen den 3. Julii 1
|
1767-07-03
|
aalborg1767_1767-07-03_1000434
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
Bekiendtgiørelse. Da nu Oplaget ikke skeer større end efter SubscriNB. benternes befindende Antal, saa ere nogle at de hidindtil udkomne Nummere Styk=viis at bekomme til Kiøbs. paa Bogtrykkeriet, for dem, som maatte mangle et eller andet af samme, og dog ved Aarets Udgang gierne ville have Samlingen complet, da dertil udkommer et Titel=Blad og Register over heele Aargangen. Disse enkelte Nummere, som til No. 26. inclusive kan bekommes af Overskudet, sælges paa Tryk=Papiir for 2 s. men paa Post Papiir for 3 s.
|
1767-07-03
|
aalborg1767_1767-07-03_1000436
| 0.9759 |
Jyske Efterretninger
|
Men af de herefter udkommende Numere blive ikke noget enkelt Rumer at bekomme. Sr. Christen Høvring, Guld- og Sølv Arbeyder i Hobroe, agter efter erholdte Kongel. Allernaadigste Bevilling, ved Michaelis Tid at flytte til Randers, hvor han beder de, som maatte herefter hans Tieneste behøve, sig der til hannem ville behagelig adressere; Og formedelst denne sin Bortflyttelse fra Hobroe lader han forinden ved offentlig Auction Onsd. d. 22. Julii om Formiddagen Kl. 9 Slet bortsælge: t.) Hans iboende Gaard, beliggende paa Adelgadens vestre. Side, bestaaende af 14 Fag Huus, vel conditioneret og indrettet til Beboelse for en honet Familie. 2) Nogle af sine Meubler; Hvorfore anmodes Liebhaberne til berørte Tid at ville indfinde dennem i Hobroe. Da Da jeg Enke efter Sal. Abraham Boss i Schive er findet underhaanden at bortsælge min iboende Gaard med tilliggende Hauge, beliggende for Byens Torv, saa, i Fald nogen skulde blive til Sinds at ville kiøbe samme, vilde de behage at addressere sig enten til mig eller min Laugværge Sr. Niels Winther her i Schive, eller og til Sr. Christopher Wille i Aalborg inden Julii Maaneds Udgang indeværende Aar, med hvem de om Kiøbet kan accordere. Om forlanges, kan den største Deel af Kiøbe=Summen paa første Prioritet i Gaarden blive staaende. Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkjøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste Befaling af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel. Prædiken 1760. 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædikener sælges for 20 sk. (2) Trøst i Sorgen, det er Klage= og Trøste=Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid den 5. Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. (3)
|
1767-07-03
|
aalborg1767_1767-07-03_1000437
| 0.98131 |
Jyske Efterretninger
|
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykket 6 s. Disse ovenmeldte Skrifter ere ligeledes i Kiøbenhavn for samme Priser at bekomme hos Hr. Hoff Boghandler Rothe paa Børsen i No. 8. Desuden ere og her trykte Connossementer at bekomme Arkeviis for 4 s. men Bogviis for 5 Mk. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk., fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-07-03
|
aalborg1767_1767-07-03_1000438
| 0.98361 |
Jyske Efterretninger
|
Fortsættelsen om Utaknemmelighed imod det guddommelige Forsyn. Har de seet den Stakels Menander, mine Venner, hvor nedslaaen seer han ikke ud, Om alle hans Ønsker virkeligen bleve opfyldte, troer jeg neppe, han kunde fole nogen Glæde derover; Han vilde opsøge sig en nye Kilde til Græmmelse, og bevæbne sig med utaknemlige Sukke imod alle behagelige Følelser. Veed de, hvad der ligger ham paa Hiertet, Hans Naboe Crysolittes har flere Penge, end han; At Menander sover roelig efter hans Dags Forretning, da Crysolites derimod i en smertelig Sygdom tæller hvert Klokkeslag; At Menander har velbartede Børn, medens Crysolites i den eneste Arving til alle hans Midler finder en daglig Plage, det regnes ikke for noget. Menander seer hans Naboes ryggesløse Søn, og tænker: Hvor ulykkelig var jeg, hvis mine Børn lignede denne; Han glemmer denne Velgierning, og sukker i det samme: Gid jeg var saa formuende som Crysolites, Vil da Uskiønsomhed stedse maale sig med andre, Har Menander slet ingen Ting at glæde sig Ee over over og prise Skaberen for, fordi han ikke har net op saa meget Guld, som Crysolites, Lad ham tælle de milde Naades Prøver, han selv nyder, lad ham besee sig selv uden Fordomme, og ikke andre, saa skal hans uskionsomme Hierte smelte, og han skal for første Gang kunne sukke af Glæde og Taknemlighed. Men, hvor lidet føle vi dog af det Gode, vi virkelig nyde, Vi legge os til Hvile, og tusinde Ulykker lure paa os. Vor Forbarmere lader imidlertid sine himmelske Helte bevogte os. Vi undgaae alle vore Fienders Ondskab, og vaagne op bestraalede paa nye af den Høyestes Miskundhed, og omringede af hans Almagt. Fortiener alt dette ikke et Suk, en Taksigelse. - Vi forrette vor Dags Arbeyde, uden Anstød, da ulykkelige Tilfælde bedrøve dem, der ere tidt meget bedre end vi. Vi see dem, og trøste dem; Men maae vi ikke skamme os, om vi glemme at offre vor naadige Beskyttere en ærbødig og inderlig Tak for vor uafbrudte Lykke = = = Vi mætte os med Landets Fedme, og vort Bæger flyder over af Velsignelser, imedens en Hungrig ved vor Dør søger med Taare om en Smule Brød til at stille sin Hunger med. Vi ere Uhyrer, kiære Venner, om dette Syn, denne Erindring om vor Lykke ikke rører os til Taksigelse; 2 s. Og dette er kun Livets Fordeele; De vigtige og høye Lyksaligheder, som Religionen forkynder os, vort dyre Haab om ubegribelige Skatter henlagde til os i englad Ævighed, o hvilken en brændende Taksigelse fortiene ikke de Men faae de den : Elskeligste Medreysende. Deres egen Indsigt og Overlæg kan best bevise dem Sandheden, af mine Tanker, og maaskee en bedrøved Erfaring bliver hos en Deel af dem det beste Beviis. . . Vi kunde virkelig være lykkelige, ja overmaade lyksalige, hvis vi ikke ved en skammelig Uagtsomhed og en nedrig Utaknemlighed selv hemmede den Strøm af Velsignelser, som den ævige Kierlighed alle Øyeblike vilde sende os; Vi have et saligt Maal, vi have en kort Reyse, og Veyen er angenem, om vi ville see dens Yndigheder. Den har sine smaa Vanskeligheder, men burde Erindringen og vor Arv ikke forsukre og overvinde dem, . - - Hvi seer vor fordærvede Sølvkierlighed saa mange Vanskeligheder der, hvoringen gen er, Og hvi bruge vi ikke vor Agtsomhed for at erkiende og skiønne paa de Lyksaligheder, som vi saa tidt med en skammelig Foragt træde paa . . . En farer os forbi paa vor Reyse som et Lynild, ført paa Lykkens Vinger, og forsynet med større Pragt og flere Beqvemligheder, end vi til vor Reyse: Men dette Syn, der med eet nedslaaer os, kommer os med det samme til at glemme alle de Velgierninger, vi virkelig have af Forsynets Haand, vi knurre, og det øvrige af vor Reyse er os fortredeligt og tungt; Men kommer da denne, hvis Lykke vi bedrøves over, snarere til Maalet end vi, eller kommer han dog bedre . . . Melitus er meere ædelmodig. Han lever ukiendt, og øver tusinde ubelønnede Dyder. Man foragter ham, for man kiender ikke hans Værd, og det er neppe, han kan naar det Nødvendige, det Beqvemme tænker han ikke engang paa Men han er altid fornøyet, og hans værdige Siæl følet midt i Mangel, at Forsynet er viis og naadig. Han reyser til det samme Maal som andre, der svømme i Overflødighed; Men hans Reyse er meere roelig og stille; Han seer de Yndigheder, som møde ham paa hans Vey, og de fornøye ham. Ethvert behageligt Syn giver ham Anledning til at prise Skaberen. Han troer, at hin Reysendes glimrende Pragt end og er skabt til hans Fornøyelse. Han beundrer Naturens Skiønheder uden at glemme dens Herre, og uden at indtages af dens fortryllende Tillokkelser. Vil man spørge ham, hvor han altid kan være saa glads saa svarer han: Jeg tænker paa min Lyksalighed. = = = Carites søger et Embede overeensstemmende med hans Jndsigt og hans Fortienester, og en Uværdig faaer det Han havde nedlagt sin Villie for Forsynets Throne, og da hans Ønsker feylede, priser han dets uspoerlige Veye. Hans Venner komme for at trøste ham. De finde ham i en utvungen Munterhed, og forundre sig derover. En siger: Det var dog ilde, deres Absigter ikke gelingede dem, og Carites forsikkrer, at det var hans Lykke: De gaae bort og troe, han er en Hyklere; Men en levende Kundskab om hans Forbarmeres Naade har virket denne Bekiendelse. Den Et 2. var var i hans Hierte, før den kom paa Tungen, og den Høyeste velsigner hans Dyd med en vigtigere Velgierning. Elskelige Venner, De veed, at Forsynet velsigner ofte ved at negte; De veed, vi ere Børn, der ønske, i Følge af vor svage Indsigt, ofte det, som kunde skade os, og blive utaalmodige, naar vore Ønsker feyle. De veed, at neppe nogen lever, som jo den milde Natur ved et eller andet Fortrin enten paa Sindet eller Legemet har godtgjort det Tab, han i andre Ting kunde sukke over, og endelig, at Skaberen virker i alle Ting efter sin uindskrænkede Magt, dog altid til vort Gavn og Lyksalighed. Overveyer disse Sandheder, nærmere, føler deres Styrke, og uddrager deraf den Slutning, at de herefter vil lade Faderen raade. Hvi skal Mangel paa eet eller andet formeent ja end og virkeligt Gode hindre dem i at bruge utallige andre Velsignelser til Skaberens Ære, Og hvorfore skal en nedrig Misfornøyelse skiule deres Lyksalighed for dem, og drage et bedrøvet Forhæng for den Naade=Soel, der daglig bestraaler dem, --- Kunde de komme saa vidt som Carites, at de kunde lære at takke, end og, naar deres Begjæring nægtes dem, de havde da i Sandhed gjort et vigtigt Skrit. -- Reyser i øvrigt, elskeligste Venner, fornuftigen og lykkeligen: Det ene uden det andet er umueligt. Og vil de endelig sove, saa sover i Modgang. Tænker imidlertid sted see paa deres Lyksalighed, paa deres Arv. - - Hvilken saa lig Tanke, Og paa den grundløse Kierlighed, der brænder i Faderens Hierte til dem. Hvorfor skal Utaknemlighed og en fortredelig Murren gjøre deres Vandring mørk og ubehagelig, Og hvorfor skal Velsignelsernes Misbrug tilstoppe deres ævige Kilde, Tænker, at de ere Børn af Almagtens Herre, og at de have en Rettighed til den ævige Kierligheds milde Hierte; Lad denne Tanke røre dem, Gid den maatte - - - Ol gid de alle maatte naae deres salige Maal, Gid Naadens Soel vilde oplyse deres Vey, og Veyens Yndigheder, samt vort vigtige Haab maatte lære dem at kiende og føle, at Gud er god . . .Men endnu et Ord til de Lidende iblant mit kiære Reyse Sælskab, til dem, som sukke under Tyngden af deres Byrde, og synes at blive staaende, imedens en stor Deel af deres Medreysende gaae dem forbi med Foragt og Følesløshed. Bedrøves ikke, kiære Venner, De komme lige saa hastig og lige saa vis sort som de andre: Kuns uforsagt, De have allerede lagt et godt Stykke af Veyen tilbage, og hisset, og løfter dog eengang deres kummerfulde Øyne op med Hierter uden Fordomme, hisset seer de igiennem hin dunkle Skye allerede Spidsene af de ævige Lyksaligheds Boeliger: Deres Byrde er ikke heller saa tung, som de tænke, og den har sine vigtige Fordeele, den lærer dem at vandre forsigtigen, og bestandig at have deres Maal for Øyne: De ere ikke heller ene om at bære den, ney: Almagtens Haand bærer den tungeste Deel; Værer dog ikke saa skarpsindige i at opfinde nye Plager, De have deres egen Jndbilding, og deres selv gjorte Sorger at takke for, at de ikke føl Trøstens Aand, som hviler over dem; Og at de ikke høre de mangfoldige Røster, som raabe til den: Menneske! du er lyksalig, kiend din Lykke! = = = Eftertænker dette, og fatter Moed, saa skal en ævig Glæde krone Deres Hengivenhed. - - Mnemonides.
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000439
| 0.98041 |
Jyske Efterretninger
|
Tanker. over Aalborg, da man i No. 25, læste om dens gamle Redelighed og Eenfoldighed. Smaae Aale=Hytter var din første Byrd og Stamme, Der nu saa prægtigen af Bygninger kan bramme: Med Rette dette Navn du derfor given blev, Da man af Aal og Borg din Titel sammenstrevMen vil man nu af dig det første Bogstav tage, Det bedre passer sig, som bliver da tilbage, Du Alborg kaldes bør, som saa opreyser sig, Og udi alle Ting vil synes prægtelig. Den liden Kiøbenhavn du derfor og vil hede, Ja hvad, Man dette Navn dig gjerne kan tilstede; Naar du aflegge vil Bagvaskelse og Svig, Hvorudi Kiøbenhavn dig meget er ulig.
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000440
| 0.98182 |
Jyske Efterretninger
|
Adskilligt. Den 3 Julii ankom her til Aalborg de øvrige 2de Grønlandsfarere, som føres af Commendeurerne Rasmus Lauritzen og Lauriz Müller, begge medbringende omtrent 75 Qvardeler Sælhunde=Spæk. De have havt en temmelig besværlig Reyse, og Commend. Lauritzen har den 3 Maji udi et overmaade haardt Veyr forliist en Chaluppe. Robbeslageriet har og tildeels faldet dem contrair, i det de til sidst ikke meere har kundet træffe nogen Aabning, til at komme ind i Jsen, hvilken saaledes var sammendreven udi eet ligesom paa de sædvanlige Tider, naar Vinteren begynder: De have derfore begge fundet sig beføyede paa 73 Graders Høyde at forlade den, og ved Afseyling fra Jan Majen den 24. Junii at begive sig paa Hiemreysen.
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000442
| 0.94595 |
Jyske Efterretninger
|
Den 7 Julii er ved offentlig Auction bortsolgt Sallig Matthias Matthiasen Linieslagers efterladte Gaard og Reberbane, og Hr. Justitz=Raad og Borgmester Henrich, Grotums Skriver=Karl Monsr. Michel Lunge tilslagen i Commission af Madame Johanne Marie Sallig Christian, Helleches for Summa 1904 Rdlr. Wiborg Jndpasserede fra den 26, til d. 30 Jun. Deres Excellencer Herrer Geheime Raader, Mogens Rosenkrantz og Willum. Berregaard, og Hr. Etatsraad Suhm, alle fra Kiøbenhavn. Hr. Etatsraad Rosenkrone fra Nøragergaard, og Hr. Cancellieraad Schawenius i Thisted. Staarupgaard solgt af hidtil værende Eiere Hr. Hans Jørgensen til Hr. Cornet von Moldrup.
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000443
| 0.93333 |
Jyske Efterretninger
|
Jndkomne Skippere. Fra den 2 til 8. Juul. Rasmus Larsen, Lars Hans Møller, af Aalborg fra Grønland. Mads Wogelius af Ahrendahl fra ibid. J. Mønster af Nibe, Henr. Rasmussen af Kiøbenhavn, Jens Helles af Aalborg, Jørg. Svint af Løgstøer alle fra Kiøbenhavn. J. Jens. Juhler af Sønderborg fra ibid. Morten Larsen Sunt af Eggersund fra Rørvig. Asmus Boyesen af Flensborg fra ibid, Pet. Sørensen af Dragøe fra ibid. Olle Christophersen af Thismøe fra Frederichshald. Anders Wibe af Scheen fra Langesund. Jens Marcussen af Niibe, Niels Colding af Nyekiøbing, L. Biørnsen af Hals fra Kiøbenhn. Ud
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000444
| 0.94624 |
Jyske Efterretninger
|
Udgangne. P. Juul af Riibe til Friderichshald. Pet. Sørensen Lehn. af Sønderborg, Pet. Sørensen Berg af Sønderborg til ibid Mich. Wilsnach af Aalborg, Jens Helles af ibid til Kiøbenhn. Christen Hermandsen af Stoche Sogn til Tønsberg. Hans Jacobsen af Thismøe til Frederichshald. Jver Albrethsen af Nedeneslehu til Øster Riisøer.
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000445
| 0.89796 |
Jyske Efterretninger
|
Dødsfald. Den 30 Juni er Hr. Ludvig Lua, Sognepræst for Bedsted, og Grurup Meenigh i Thye, ved Døden afg. i sit Ald. 47 Aar.
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000447
| 0.86364 |
Jyske Efterretninger
|
J Tastum Bye Kaaberup Sogn er død en Gaard=Kon 92 Aar, hun har været 3 gange gift i 60 Aar, og aldrig været svag førend d. 16. Juni i dette Aar.
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000448
| 0.92857 |
Jyske Efterretninger
|
Bekiendtgiørelse. Da nu Oplaget ikke skeer større end efter SubscriNB. benternes befindende Antal, saa ere nogle at de hidindtil udkomne Numere Styk=viis at bekomme til Kiøbs. paa Bogtrykkeriet, for dem, som maatte mangle et eller andet af samme, og dog ved Aarets Udgang gierne ville have Samlingen complet, da dertil udkommer et Titel=Blad og Register over heele Aargangen. Disse enkelte Nummere, som til No. 26. inclusive kan bekommes af Overskudet, sælges paa Tryk=Papiir for 2 s. men paa Post=Papiir for 3 sk. Men af de herefter udkommende Nummere blive ikke noget enkelt Numer at bekomme.
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000450
| 0.97917 |
Jyske Efterretninger
|
Da mig nu er bleven tilsendt den Anden Deel af NB. Velærværdige Hr. Jonges Archivarius Homileticus, eller Samling af lærde Mænds Dispositioner over de Evangeliske Texter, som nyelig fra Trykken er udkommen, saa ville enhver, som paa samme hos mig undertegnede haver prænumereret, behage inden denne Maaneds Udgang. at lade deres Exemplarer afhente, imod den af mig paa Hr. Jonges Vegne udgivne Prænumerations=Seddels Extradering og fire Marks Erleggelse til Tredie Deel, hvorpaa allerede er begyndt med Trykken, og som efter Bogtrykker Svares Løfte, kan ventes med første fra Pressen. De som forlange dette nyttige Værk, kan endnu faae hos mig de 2 Tomer for 4 Mark hver Deel, naar de tillige prænumerere paa Tredie Deel, da de derimod bekomme et trykt Prænumerations=Beviis for de erlagte 4 Mk. Endnu ere og hos mig at bekomme de af velbemeldte Hr. Jonge udgivne 3de Tomer af Holbergs Geographie med Landkorter, hvorpaa tages Præmmeration til 4de Tome, samt hans Nuprialia og adskillige af hans andre forhen udkomne Skrifter, hvilket hermed til alles Efterretning vorder bekiendtgjort af Aalborg den 9. Jul. 1767. J. Wandal.
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000451
| 0.96552 |
Jyske Efterretninger
|
Hos Hr. Aspach ere at bekomme nogle faa Exemplarer, af Klage=Vers over Kong Friderich 5. Død, forfattede paa Latin af Studios. Joh. Due. Stykket paa Skrivpapiir, koster 20 sk. og paa Trykpapiir 1 Mk. Exemplaret er 5 Ark stor. Sr. Christen Høvring, Guld- og Sølv Arbeyder i Hobroe, agter efter erholdte Kongel. Allernaadigste Bevilling, ved Michaelis Tid at flytte til Randers, hvor han beder de, som maatte herefter hans Tieneste behøve, sig der til hannem ville behagelig adressere; Og formedelst denne sin Bortflyttelse fra Hobroe lader han forinden ved offentlig Auction Onsd. d. 22. Julii om Formiddagen Kl. 9 Slet bortsælge: 1.) Hans iboende Gaard, beliggende paa Adelgadens vestre. Side, bestaaende af 14 Fag Huus, vel conditioneret og indrettet til Beboelse for en honet Familie. 2) Nogle af sine Meubler; Hvorfore anmodes Liebhaberne til berørte Tid at ville indfinde dennem i Hobroe.
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000452
| 0.98507 |
Jyske Efterretninger
|
Da jeg Enke efter Sal. Abraham Boss i Schive er findet underhaanden at bortsælge min iboende Gaard med tilliggende Hauge, beliggende for Byens Torv, saa, i Fald nogen skulde blive til Sinds at ville kiøbe samme, vilde de behage at addressere sig enten til mig eller min Laugværge Sr. Niels Winther her i Schive, eller og til Sr. Christopher Wille i Aalborg inden Julii Maaneds Udgang indeværende Aar, med hvem de om Kiøbet kan accordere. Om forlanges, kan den største Deel af Kiøbe=Summen paa for 1ste Prioritet i Gaarden blive staaende. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk., fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-07-10
|
aalborg1767_1767-07-10_1000453
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
Hellige Tanker til Forsvar for den Christelige Religion imod dens Spottere og Foragtere. (Oversat af den Alton lærde Mercurio, 25 Stykke) i J Fiender af de Christnes Religion, J, som lade eder det ret være angelegent ilde at udraabe samme, I, som forkaste den, og paa en rasende Maade gaae løs paa den; Siiger dog, hvad Ondt har den stiftet? Hvad har den gjort eder imod, Den, som er saa elskværdig i sine Lærdomme, som den foredrager os i sine Love, hvilke den giver os, og i den Ømhed, som den legger for Dagen til vore Siæles Frelse. Ere maaskee dens Hemmeligheder. som den indeholder, og som J ikke kan begribe, anstødelige: De indeholde dog intet uden Velgierninger, og ere ey heller. Fr. andet andet end Kilder af tusende Lyksaligheder. Lad være man kunde, uagtet de soeleklare Beviser paa dens Guddommelighed, tænke, eller ikkun have Mistanke om, at de vare opfundne af Mennesker eller opdigtede af den menneskelige Vittighed; Saa maatte man dog være Opfinderne stor Tak skyldig, at de have gjort Opdigtelser, som tiene Menneskeligheden til Ære, adler dem, og ophøie dem til den saligste ævige Samfund med Gud. Hvad Skade har det menneskelige Kiøn af Christendommens Hemmeligheder, Indeholde sammes Lærdomme vel et Skin af en befaling, at de Christne skulle gribe til Vaaden imod deres Fiender, og tvinge dem til at antage deres Troe? Hvor uretteligen handle I, naar J sætte Troens Forfølgelser og Religions Krigene paa den Christelige Religions Regning, Har man nogen Tid tilregnet en from Moder hendes vanartige Børns Forseelser, Forarge Jeeder over nogle af Religionens Tieneres Liv og Levnet? J see jo med eders egne Øyne, at de Christne i Almindelighed, jo længere de ere borte fra deres Troes Lærdomme, nedsiunke desto dybere i Lasters Afgrund; Det er sandt, der ere i Verden mange Meeninger, Sæder og Sædvaner, som ere Jesu Lærdom imod, Men de ere Vildfarelser, Afvigelser, og Misbruge; Thi, hvorledes kan Sandhed og Dyd være uden Gudsfrygt og Fromhed, Kan man og vel kalde eder Mennesker, som af Ugudelighed, Vellyst og Rasenhed giøre et Haandværk, J, som hverken stræbe efter Ærbarhed, ey heller efter Viisdom og Grundighed, men sætte alting i Følelsen, leve efter Sandserne, og det, som ikkun virkeligen er i Sandseligheden og Indbildingen. Du svage og utaknemlige Skabning, Har du sat Solen sit Løb, som den har holdet nogle tusende Aar at oplyse og opvarme Verden, Faaer Jorden af dig sin Frugtbarhed, og Planterne deres Saft, Holder du Skyerne med din Haand, at de lade Regnen falde, hvilken, i det den vander Engene og fugter Agrene, vederqvæger baade Mennesker og Qvæg, Vedligeholder du Dyrenes Drift, som tiene dig, at de fortplante sig, Kan du vel finde Sandhed i Forfængelighed, Rigdom i Forgængelighed, Kiøbs Lyst i Siælens Rolighed, og Salligheden, i at være langt borte fra Gud? Føl an,
|
1767-07-17
|
aalborg1767_1767-07-17_1000454
| 0.98929 |
Jyske Efterretninger
|
Følgende er indsendt. Den rette Lyksalighed i Gud og Dyden. Vort Liv er i sig selv af megen Møye fuld - Og vi fordoble den ved ufornødne Sorger, Ved vor utidig Lyst til Vellyst, Ære, Guld, Som al sin heele Værd af vor Indbilding borger, Ved Uroe, Haab og Frygt, ved Ubestandighed. Da Hiertet dreven om iblant saa mange Bølger Snart hæves trødsig op, snart styrtes nedrig ned, Og oftest Vane, Drift, Exempler, Skygger følger. O! hvilken Afgrund, ol et bundløs Dyb er her Hvor Vid, Skarpsindighed og Viisdom ey kan bunde; Kuns han, som skabte det, han veed, hvad Hiertet er, Han seer dets dybe Saar og skiulte Træk til Grunde. Men hvilken Nød min Siællo sænk dig dog engang Ned i dit eget Dyb; Tænk hvilken Sorrigs Kilde; Et Hierte fuldt af Ondt, som kiender ey sin Trang, Og ey kan redde sig, om det end ogsaa vilde. Du spørger mig: Men er da alle Hierter saa Er der da ingen frie fra disse tunge Lænker, Og er der ingen, som paa Dydens Vey kan gaae, Der dog saa stor en Fryd og rig Belønning skiænker, Jo Siæl du nævner Dyd, just dennes Elskere Er de Lyksalige, hvis Hierter Naaden fører Paa Dydens søde Vey, hvis Skiønhed de kan see, Skiønt den ey Mørkets Børn i Lasters Taage rører. For dem er Livet født, og ingen selvgjort Nag Forstyrrer deres Roe. Vel har de Strid og Møye, Men det er alt hos dem en længe afgjort Sag: At Græde=Dalen ey er skabt til at fornøye. Fra De De søge kuns i Dyd en sand Lyksalighed, Og finde den, naar hin uroelig Mængde løber. Forgiæves efter Roe; da, hvad de faae og veed, Kuns Siælen meer og meer i Tvivl og Taage svøber, Og Enden er kuns Skræk. Men Dyden derimod Giir Lys og visse Trin paa Livets vildsom Bane, Forsikkring, Fred og Roe, og Enden den er god; Thi Kronen er for dem, som følge Dydens Fane. Ja salig er den Siæl, som elsker Gud og Dyd Den føler i sig selv en Himmel her paa Jorden, En reen og varig Lyst, en Forsmag paa den Fryd, Som nydes fuldt blant de fuldkomne Aanders Orden. Den kaldes Konge, Præst, Prophete for sin Gud. O hvilken Glands o Dyd, hvor er du rig paa Ære, Du giør din Elskere til Jesu elsket Brud; Saa alle Kroners Pragt mod din maae intet være. Min Siæl i Fald et Valg blev stillet hen til dig Jmellem Throner, Guld og Vellyst=fulde Dage, Og Dyd, hvad tog du da, o skiul dig ey for mig. Siig, skulde Skyggers Skin vel kunde dig bedrage, O ney, dog grundes en mit Haab paa din Forstand; Ney, kiære Siæl det Lys, hvoraf du har en Straale Fra Naadens milde Soel, det Lys umuelig kan Din fulde Undergang ved Lasters Mørke taale. Saa elsk da Dyden ret, og Dydens Kilde, Gud; Tænk paa dens høye Glands, og paa dens høye Lykke; Lad Lysters Jrre=Lys og Lykkens Stierneskud Fra denne Himmel her din Attraae aldrig rykke; Følg Naaden; O hvor født og saligt leder den Vil Dunkelhed, vil Tvivl og Feil dig ofte røre, Saa husk, du boer i Støv, men tænk, du har en Ven, Som midt i Verden vil dig ud fra Verden føre. Hvor salig er du hvis du føler Styrken af Min Sang. Men kiære Siæl, for den endnu faaer Ende Saal. Saa giør et Fodefald, og tak, for Gud dig gav Den Naade, at du ham og Dyd har lært at kiende Du alle Dyders Vældo kast en Straale ned Paa min lærvillig Siæl, drag den den følger gierne, Og kysser dine Baand i Underdanighed; Lær den at stille Kraft fra Skinn, og Stal fra Kierne! At see de skiulte Garn, det sukkerklædte Gift, Som Fienden tænker op, i Haab dens Lyst at fælde, Desverre alt for vel da Kiød, Natur og Drift Slaaer tidt paa samme Streng med samlet List og Vælde. Men du er sterkere. O styrk dit eget VerkOvand din Plante og giv Væxt til Dydens Ymper Giv Næring til min Lyst, gjør Siælen fast og stert! Skiær alt det Raadne af, skiønt Kiød og Blod sig krymper, Saa spirer Dyden ud i Verdens Vinter herTil fuld og moeden Væxt i Ævighedens Sommer Ved dig Forbarmere. O givl jeg færdig er, Naar Forskiels=Dagen da paa Dyd og Laster kommer Jndkomne Skippere. Fra d. 9 til d. 15. Julii. P. Asmus. Dahl af Norborg fra Narva. H. Hendrichs. af Niibe fra Khn. L. Kiær af Runchenes fra Sønderborg. P. Sørensen af Sønderborg fra Riga Tellef Sørens af Nedenes fra Øster=Riisøer.
|
1767-07-17
|
aalborg1767_1767-07-17_1000455
| 0.98314 |
Jyske Efterretninger
|
Udgangne. J. J. Jühler af Sønderborg, L. Kiær af Runchenes, Bastian F. Hausvogt til Sønderborg. O Christophers af This møe til Frederichshald. Salve Peders. af Nedenes. og M. Wogelius af Ahrenrahl til Ahrendahl. N. N. Gaarn af Aalborg til Kønigsberg. M. L. Sundt af Eggersund til Bergen J. Biørnsen af Aalborg til Moss. C. Sandenes af Nedenes til Drammen. P. A. Dahl. af Norborg til Narva. G. Sivers af Nedenesl. til Øster=Riisøer. H. K. Møller af Aalborg og Chovaldsen af Dragøe til Kiøbenhavn. A. Bøyesen af Flensborg til ibid. A. Wibe af Scheen til Langesund. af 3.
|
1767-07-17
|
aalborg1767_1767-07-17_1000456
| 0.92784 |
Jyske Efterretninger
|
Døde.
|
1767-07-17
|
aalborg1767_1767-07-17_1000458
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
Dødsfald. Den 9 Julii sidst er Velærværdige Hr. Clemmentins, restderende Capellan ved Budolphi Kirke, hans Kiæreste, Mad. Mariane Blicher ved Døden afgangen. Hun var fød i Kiøbenhavn 1712. den 28. Septembr. og er død i sit 55 Aar.
|
1767-07-17
|
aalborg1767_1767-07-17_1000459
| 0.94118 |
Jyske Efterretninger
|
Bekiendtgiørelse. Da nu Oplaget af disse Ugeblade ikke skeer større end NB. efter Subscribenternes befindende Antal, saa ere nogle af de hidindtil udkomne Nummere Styk=viis at bekomme til Kiøbs udi Bogtrykkeriet, for dem, som maatte mangle et eller andet af samme, og dog ved Aarets Udgang gierne ville have Samlingen complet, da dertil udkommer et Titel=Blad og Register over heele Aargangen. Disse enkelte Nummere, som til No. 26. inclusive kan bekommes af Overskudet, sælges paa Tryk=Papiir for 2 s. men paa Post=Papiir for 3 s. Men af de herefter udkommende Nummere blive ikke noget enkelt Numer at bekomme. ) Da mig nu er bleven tilsendt den Anden Deel af NB. Velærværdige Hr. Jonges Archivarius Homileticus, eller Samling af lærde Mænds Dispositioner over de Evangeliske Texter, som nyelig fra Trykken er udkommen saa ville enhver, som paa samme hos mig undertegnede haver prænumereret, behage inden denne Maaneds Udgang at lade deres Exemplarer afhente, imod den af mig paa Hr. Jonges Vegne udgivne Prænumerations=Seddeels Extradering og fire Marks Erleggelse til Tredie Deel, hvorpaa allerede er begyndt med Trykken, og som, efter Bogtrykker Svares Løfte, kan ventes med første fra Pressen. De som forlange dette nyttige Værk, kan endnu faae hos mig de 2 Tomer for 4 Mark hver Deel, naar de tillige prænumerere paa Tredie Deel, da de derimod bekomme et trykt Prænumerations=Beviis for de erlagte 4 Mk. Endnu ere og hos mig at bekomme de af velbemeldte Hr. Jonge udgivne 3de Tomer af Holbergs Geographie med Landkorter, hvorpaa tages Prænumeration til 4de Tome, samt hans Nutialia stialia og adskillige af hans andre forhen udkomne Skrifter, hvilket hermed til alles Efterretning vorder bekiendtgjort af Aalborg den 9. Juul. 1767. I. Wandall.
|
1767-07-17
|
aalborg1767_1767-07-17_1000461
| 0.9781 |
Jyske Efterretninger
|
Hos Hr. Aspach ere at bekomme nogle faa Exemplarer, af Klage=Vers over Kong Frederich 5, Død, forfattede paa Latin af Studios. Joh. Due. Stykket paa Skrivpapiir, koster 20 sk. og paa Trykpapiir 1 Mk. Exemplaret er 5 Ark stor.
|
1767-07-17
|
aalborg1767_1767-07-17_1000462
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
Tisdagen den 28 Juli førstkommende bliver i Sundbye Præstegaard Klokken 9 Formiddag holdet offentlig Auction over Studiost Sr. Christen Schmidts, forhen Hofmester paa Vraae, hans Efterladenskab, af adskillige Gang=Klæder, Lin=Klæder, samt en stor Deel andre ham tilhørende Effecter, saasom: Guld=Knapper, Sølv=Spender, LommeUhr, Sølv Hirtzfænger, Koffert med meere, en stor Deel rød og sort Lak, og fleere smaae Ting, som alt bliver opraabt, og den høystbydende tilslagen, saavelsom og hans efterladte Bibliotheqve, bestaaende af en stor Deel gode og velconditionerede Bøger af alle Sciencer, hvorpaa Catalogus kan faaes til Eftersyn hos Velærværdige Hr. Knud Schot i Sundbye, og i Aalborg hos Velædle Hr. Rector Scholæ Mag. Thestrup.
|
1767-07-17
|
aalborg1767_1767-07-17_1000463
| 0.9537 |
Jyske Efterretninger
|
Hos Jørgen Engelbrethsen i Aalborg er i Commission til Forhandling oplagt en Deel Norske Skrivpapiirer af adskillige Boniteter, samt grove og fine Uld=Karder, som sammesteds for billige Priser ere at bekomme, neml. Skrivpapiirerne i Riis viis, og Karderne i Dofinviis. De, som ere skyldige at betale noget til mig Abraham Møllersky enten i rede Penge eller i Vahre, vilde behage at adressere sig til Sr. Niels Thygesen, Kiøb- og Handelsmand i Aalborg, som paa mine Vegne modtager samme, og derfore giver Qvitering, hvilken Qvitering ligesom af mig selv udgivet skal validere. En Kog, som ulovligen fra Eyeren var tagen af ØsterAae, blev funden sidst afvigte Løverdag i Fiorden ved Snorren med 2de deri liggende Skibs=Aarer, som imod Avertissetissementets samt Kogens Bekostning at opsøge kan afhentes hos Thøger Fuur. Sr. Christen Høvring, Guld= og Sølv Arbeyder i Hobroe, agter efter erholdte Kongel. Allernaadigste Bevilling, ved Michaelis Tid at flytte til Randers, hvor han beder de, som maatte herefter hans Tieneste behøve, sig der til hannem ville behagelig adressere; Og formedelst denne sin Bortflyttelse fra Hobroe lader han forinden ved offentlig Auction Onsd d. 22. Julii om Formiddagen Kl. 9 Slet bortsælge 1.) Hans iboende Gaard, beliggende paa Adelgadens vestre Side, bestaaende af 14 Fag Huus, vel conditioneret og indrettet til Beboelse for en honet Familie. 2) Nogle af sine Meubler; Hvorfore anmodes Liebhaberne til berørte Tid at ville indfinde dennem i Hobroe.
|
1767-07-17
|
aalborg1767_1767-07-17_1000464
| 0.93392 |
Jyske Efterretninger
|
Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkomne, hvilke og sammesteds ere tilkjøbs at bekomme hos Sr. Jacob Saurbier. (1) Samling af offentlige Sørge= og Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste befaling. af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ den 6. 2) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel=Prædiken 1760, 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6.) Bededags Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædikener sælges for 20 sk. (2) Trøst i Sorgen, det er, Klage= og Trøste=Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid. den 5. Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. (3.)
|
1767-07-17
|
aalborg1767_1767-07-17_1000465
| 0.97436 |
Jyske Efterretninger
|
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykket 6 s. Disse ovenmeldte Skrifter ere ligeledes i Kiøbenhavn for samme Priser at bekomme hos Hr. Hoff Boghandler Rothe paa Børsen i No. 8. Desuden ere og her trykte Connossementer at bekomme Ark viis for 4 s. men Bog viis for 5 Mk. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
|
1767-07-17
|
aalborg1767_1767-07-17_1000466
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
en Tanker. paa vor Allernaadigste Dronnings Cölln Mahl Ur høye Fødsels=Dag den 22. Julii 1767. indsendte af A. C. P. dersom det stoed til os at ønske os en Lykke I Dag, da var det, at vi kunde ret udtrykke Hvad Hiertet tænker, og med Pennen føre udDe Suk, vi sende op til alle Aanders Gud. J Dag, da Norden sig med billighed bør fryde, I Dag, da Luften bør af Tak og Ønsker lyde, Og hver Mands Alter staae opfyldt med Røgelse, Hvis Røg kan trænge i det Allerhelligste.
|
1767-07-24
|
aalborg1767_1767-07-24_1000467
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
Da Danmarks Børne Flok og Norges kjække Sønner Bør falde ind til Gud med Andagts fulde Bønner, Fra den, der nys med Graad sit Liv tilkiende gav Til hiin, der rokker frem krogrygget ved sin Stav. Nu. Nu Landets Moder, vor elskværdigste Aarinok, Hvis Liv saa kostbar er, at hver Mand gierne vilde Fordoble Hendes Aar, stoed det i deres Magt, Paa Løbebanen har et Aar tilbage lagt. Og nu fornøyet et nyt Leve=Aar indtræder. Gud være ævig Lov, der vore Hierter glæder. Hvad Under hver med os i Dag foreener sig Med Tak: i store Gud vi alle love dig. Foronskte Fødsels=Dag. - . - En af de beste Dage, Som Norden haver kiendt. - - Gid du maae længe tage Dit Sted blant Dagene - - - Saa frydefuld du est Du altid være skal og os en Høytids Fest. Paa dig vi aarlig skal vor Gud et Alter sætte, Det Alter Hiertet er, - - - og ham paa det anrette Et Offer. - - Offeret skal være Bøn og Tak, . . . Du skal staae Lucerod i vores Almanak. Paa dig kom frem det Lys, som Norden skal oplive, . . . Den Glæde da blev hørt, er ikke at beskrive. Det nylig gjorte Tab blev nogenledes glemt. Men det til fleeres Fryd og Glæde var bestemt. Da fyldtes Luften op udi de Britters Rige, Med Glæde=Skrig. Hver Mund man hørte da at sige: Gud være ævig Tak, der skiænkte Rigerne Saa rar en Skat til Trøst i deres Hierte Vee. De udi fjorten Aar ved Lyset vare glade. Paa dig man Fryde=Jld saae tændt i hver en Gade. Hver Tunge vidste da ei nok at tale om Hvad Varme, Skin og Glands fra dette Lys da komMen dette Lys blant dem ey skulde længe brænde, Det skulde flyttes hen til Nord. Det skulde sende Sin Varme og sit Skin til den iiskolde Poel, Vi skulde glædes og faae Liv ved denne Soel. Det kom, er det lod sig see, - det sine Straaler spredte, Saa vidt, som det kom frem. Jo meer det sig udbredte, Jo meere Varme, Lys og Liv vor Norden fik. Jo meer vor Snee forsvandt, jo meer vor Sorg forgik Det da jo billigt er, at vi med Tak os bøye - - For den grundgode Gud, hvis naadig Forsyns Øye, Saa vel saae til for os; Thi kaste vi os ned Velsignet være du vor Guld, i Ævighed. Gud er for hastigen det Lys dog fra os tage, Men lade brænde her i vore Leve=Dage; Ja paa vor Horizont i fulde Klarhed staae; At vore Børne=Børn ved det og glædes maae. Retfærdighedens Soel det meer og meer bestraale, Og daglig Lys og Liv, og Varme det tilmaale, Og sætte det, naar det engang udslukkes skal, Blant hine Sole i den høye Himmel-Sal. Fortsættelse af Samtalerne om Philosophien. (See Nr. 22.)Ja vel nok, svarede Fruen, jeg vil troe, at en svag Fornuft let kunde feyle, og ved Indbildningen eller Sandsernes Magt betages sin Styrke i at kiende og dømme om Sandhed; Men at Fornuftens Svaghed skulde gaae over til saa stor Raserie, at Mennesker kunde tvivle om alle Ting, det forundrer mig meest; Men det Raserie har vel ikke været vanskeligt at stille. Detter almindeligt, svarede jeg, at En der raser, han troer just alle andre, der ikke tale lige saa forvirret, som han selv, de rase: Alt, hvad slige derfore sige, agter han som Forvirrelser af en gal Phantasie, hvilke han blot udleer; Hvorledes kunde man da tale en saadan tilrette, En Tvivlere er i en saadan Tilstand, da han tvivler om alle Ting, tvivler han og om de visseste og erkiendte Sandheder, troer intet Beviis at være vis og fast, da han har ligesaa liden Troe til Erfaringer, som vigtige Fornuft=Slutninger; Hvor skulde nogen Cuur kunde her til Nytte anbringes, Kunde den lyksalige Tid ikke aldeles fordrive denne anstikkende Sværm af Tvivlere, da det, som burde troes, blev ved ham, som er Sandhed selv, forkyndet, Da Christus i egen Person igiendrev falske Lærdomme til alles Forundring, ved livsalige Prædikener underrettede Menne skeet selv om Sandheds Vey til Sallighed, og stadfæstede sine Lærdomme ved saa herlige og kraftige Underverker, befinder man efter den Historiske tilforladeligste Beretning, at just i den Tid blomstrede meest denne giftige tvivlende Sect. Det var bleven da Møde at tvivle om alle Ting, og at have Navn af Tvivlere, var at ligne de Store og Fornemme; Hvor maatte ikke da nu saadan Sygdom smin og, udbrede sig, saa den neppe nogen Tid reent kunde forgaae, Fornuftens svage Syn kunde altid være en Anledning for slige, som vilde søge at opvække og forplante saadan en Sygdom, der forhen havde været i Mode. J nu nyere Tider har en bekiendt Mand ved Navn Bayle gjort sig stor Flid med Kunst at indvode denne Tvivlernes Forgift, som han vidste efter Tidens Smag under munter og lystig Skiemt, at fremsætte. Han har og havt et Arbeyde, svarede Fruen, som han gjerne kunde have sparet; Thi om han var selv saa uheldig at han ey med sin Fornuft kunde finde nogen Vished, saa burde han af Menneske Kierlighed og i Hensigt til det almindelige Beste ey have søgt at forstyrre andres Roe, og betage dem deres Vished. Hun har Ret, Madame, men saa havde Eftertiden maaskee ey vidst af den gode Bayle eller andre slige at sige, mange store Hoveder opoffre gierne det almindelige Beste blot for at gjøre sig opmerksomme, og bytte ofte den virkelige Lyksalighed bort for at naae et udødeligt Navn i Tiden; De beste og sundeste Midler til sand Lyksalighed at naae, maae her i en spidssindig Hierne omstøbes efter Stoltheds Hensigt til giftige Pille, de, som tiente for som et Lys til at opklare Sandheder, maae nu blive blot et Jrre Lys Man aabner ved sin Spidsfindighed og levende IndbildningsKraft et Syn af fleere Mueligheder tillige til Sandseliges store Forundring, der lader man den Lettroende staae henrykt og forgabt, som tilforn til sin Vished lod sig alt for hastig nøye med blot at antage uden videre Bekymring en eneste Muelighed; Ved saadant Kunstgreb kunde Daarer, letteligen betages af Beundring over en kunstig stor Spidsfindighed, og derved forvirres. Og, da Navn af en Tvivlere gav Formodning og større Spidsfindighed og dybere Eftertanke, vilde Daarer helst tillegge sig saadant Navn for at kunne naae den Tanke hos andre; Saadan Adskillelse kunde dalet blive Moden, eftersom Verden aldrig mangler Daarer. Det giør mig ondt, sagde Fruen, for den deylige Philosophie, at dens fuldkomne Hensigt skal saa forvirres, og at den skal blot tiene en vanartet Spidsfindighed til at ove Forblommelser og Gøglerie, hvor modsat er ikke denne Opførsel og uanstændig for Philosophiens reene og fuldkomne Ratur, da de tilforn har sagt mig, at dens Natur var at giøre Mennesker ved sin Omgang og fuldkomnere, og bringe dem alt nærmere til Vished i Sandheds Kundskab; Men her seer jeg den i Tvivlernes Sælskab aldeles sig selv uliig, saa forvendt, at den, i Steden for at anvise til sand Vished, frembringer kun Uvished og Ustadighed. 4. Den Stoiske Sect. Men, Madamel om jeg bragte hende hen at see Philosophien strax i et andet Sælskab under en anden Skikkelse, hvor vil hun ikke her tillige forundre sig? Lad os aflegge en kort Visite hos de Stoiker, hvis Sælskabs Hovedmand er Zeno, som har givet sit Sælskab Navn af det Sted, hvor han med dem opvartede først Philosophien. Her seer hun Philosophien under en anden Masqve, som er disses Opfindelse, her kiender hun den neppe igien. I dette Sælskab finder man det, som meest kunde nærme sig til Character af en philosophisk Stadighed, disse synes ved meere at dyrke Fornuft=Læren end de tilforn omtalte Sælskaber, ret at stræbe for at bringe Fornuften til Regiering over sandselige Fornemmelser, de med Foragt tale om Epicuræernes Letsindighed og sandselige Forlystelser, ja man gaaer saa vidt, at man reent vil undertvinge Gemyts=Bevægelser som ufornuftige og Sindets Roligheds Forstyrrere; For disse synes Lyksalighed at bestaae i en ubevægelig Sindets Roelighed, hvor man ikke lod sig foruroelige af nogen Ting, og lod ingen Medgang eller Modgang anfægte sig, eftersom de troe, man ikke kan hindre det, Skjebnen har besluttet. Hvor deyligt tale de ikke om Dyd, og tilbede Philosophien, for sin Hensigt i at bringe dem til den sande Dyd, den uskyldige Philosophie rødmes selv ved deres Lov=Taler, som den fornemmer hos dem at være blot Flatterie; Thi alt det, de udfordre til en sand Dyd, er just allene saa meget, som kunde befodre den indbildte Lyksalighed, som de sætte i en bedragelig og hykkelsk Sinds Rolighed. Vi ville ikke længere her opholde os, Madame at denne Gemyts=Søvn ikke skulde komme over os; Hvor farlig og stridig dette Sæl skabs moralske Opførsel er med en Christelig Moral, kan i sær kiendes af Pharisæernes Lærdomme, som med hines ere overeensstemmende, hvilke Christus i sine Kiøbs=Dage saaofte søgte at igiendrive. Denne Stadighed, sagde Fruen, som disse Stokker har søgt, kan jeg let begribe, er ikke en retskaffen philosophisk Stadighed, men jeg synes, den viser snarere en Følesløshed, og i Stedenfor jeg vilde vente af dem som Philosopher, at de skulde rette og forbedre Gemyts Bevægelserne, saa søge de allene at tvinge og reent afskaffe dem, og det gaaer vel neppe an, uden man bedrager sig selv, og de ere vel ikke heller forgiæves grundede i den menneskelige Natur, Men fremdeles, sagde Fruen, vil jeg erindre ham om, at han i sin Fortælling om de adskillige stridige Secter, har forbigaaet den Joniske Sect, som Thales var Hovedmand for; Han har ikke nødig at haste for min Skyld, da jeg har bestemt den gandske Eftermiddag til vor Samtale. (Fortsættelsen skal følge.)
|
1767-07-24
|
aalborg1767_1767-07-24_1000468
| 0.98374 |
Jyske Efterretninger
|
Jndkomne Skippere. Fra d. 16 til 22. Jul. L. Peders. og Th. Lars af Schagen fra ibid. S. L. Deign af Lesse fra ibid. P. Pouls. af Aalborg. J. Sørens. og L. Bornholm af Khn. B. Knuds. af Aalborg fra Khu. F. Godders af Gallundsbøll i Holst. fra Amsterd. H. Niels af Nyekiøbing og N. Jacobs af Aalb. fra Christiania. C. Peders af Nyekiøb fra Moss. P. L. Raun og C. Niels af Aalb. N. Aamoth af Flechefiord fra Drammen. N. Krog af Nyekiøb. S. Christens af Schive og J. L. Smed af Nyekiøb, fra Friderichshald. H. Niels af Notterøe fra Sogn. H. Lars. af ØsterRiisøer fra Krogerøe. C. Jons. af Nedenes fra Øster=Riisøer. E. Hans af Sandefiord fra Slæben.
|
1767-07-24
|
aalborg1767_1767-07-24_1000470
| 0.89916 |
Jyske Efterretninger
|
Udgangne. P. Sørens. af Sønderborg til ibid. H. Rasmus af Khn. til Bergen. L. Peders og Th. Lars. af Schagen til ibid. Pet. Sørenf. af Dragøe og P. Svint af Schive til Khn. T. Sørens af Nedeneslehn til Øster=Riisøer. C. Wildsen af Aalb. til Christiania. F. Godders af Gallundsbøll i Holst til Arendahl.
|
1767-07-24
|
aalborg1767_1767-07-24_1000471
| 0.88889 |
Jyske Efterretninger
|
Bekiendtgiørelse. Paa Børglumkloster er sal en jævn 4de Aars sort Hengst af reen Stutterie og fuld Størrelse.
|
1767-07-24
|
aalborg1767_1767-07-24_1000473
| 0.9375 |
Jyske Efterretninger
|
Directeurerne for det Grønlandske Compagnie lade herved bekiendtgiøre, at de næstkommende Onsdag den 29. Jul paa Aalborg Kiøbmænds Compagnie Huus om Eftermiddagen Klokken 2 Slet agte at lade stille til offentlig Auction det sidste af de 2de Grønlandske Skibe hiembragte og afbrændte 138 Tønder Tran, 1289 Stkr. Sælhunde=Skind, nogle overblevne Victualier af Øll, Smør, salted Høste Sild, Kiød og Flesk, Thi ville Liebhaberne behage til bemeldte Tid at indfinde sig, da Conditionerne paa AuctionsStedet videre skal blive bekiendtgjorte. Liebhabere til det almindelig yndede Skrift, Lægen kaldet, kan hos undertegnede bekomme de hidtil udkomne 4re, og herefter udkommende øvrige Dele, da Verket tilforladelig med lige Flid bliver fuldført, og om nogen fra anden Haand allerede har faaet de første Deele, kan ligeledes faaes. de øvrige manglende. Hver Deel koster 1 Rdlr., de Kiøbere, som love at vedblive, og derved opmuntre til Verkets Fuldførelse, vil finde deres Navne anførte i den sidste Deel. Aalborg den 20 Juul. 1767. H. Rubler.
|
1767-07-24
|
aalborg1767_1767-07-24_1000474
| 0.99333 |
Jyske Efterretninger
|
Hos Hr. Aspach ere at bekomme nogle faa Exemplaret af Klage=Vers over Kong Frederich 5 Død, forfattede paa Latin af Studios. Joh. Due. Stykket paa Skrivpapiir koster 20 sk. og paa Trykpapiir 1 Mk. Exemplaret er 5 Ark stor.
|
1767-07-24
|
aalborg1767_1767-07-24_1000475
| 1 |
Jyske Efterretninger
|
Peder Haaslund, forhen værende Farversvend hos Mad. Sl. Feylbergs i Skolegaden i Aalb. lader herved publicere til alle Vedkommendes saavel inden som udenbyes deres Efterretn. at, siden Mad. Feylberg, formedelst hun af en sin Creditor er søgt og tiltalt, ikke længere des Aarsage vil bestride eller fortsætte hendes Farverie sammesteds, saa har hun sammes Fortsættelse ved Convention til mig overdraget, ligesom og det udi bemeldte hendes Farverie værende farvet Tøy med Creditor Samtykke, ved en derover holdte lovlig Forretning, mig en overleveret til Udlevering til enhver Eyere imod den sædvanlige Farver=Løns Betaling. Jeg vil og herved have alle og enhver, saavel inden som uden Byen boende paa det venligste inviteret, som fremdeles maatte have eller behøve noget Tøy eller Garn farvet, være sig Ulden, Linnet eller Silketøy, at de da vilde behage at adressere sig til mig, da jeg ey allene bliver enhver for sit Tøy, som i min Tid indkommer, ansvarlig, men end og forsikkrer, Eierne skal nyde samme forsvarlig farvet tilbage, imod sædvanlig FarverLøns Betaling; Og som jeg saavel her paa Stedet som i Egnen er fremmed, saa paa det alle og enhver kan betages al Frygt og Mistvivl, saa erbyder jeg at stille dem, som samme maatte forlange sufficent Caution for deres Tøys forsvarlig Farving og rigtige Tilbagelevering imod Farver Lønnens Betaling. Aalborg den 22. Juul. 1767. Peder Haaslund.
|
1767-07-24
|
aalborg1767_1767-07-24_1000476
| 0.95475 |
Jyske Efterretninger
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.