text
stringlengths
2
111k
date
stringdate
1666-07-01 00:00:00
1849-12-31 00:00:00
id
stringlengths
5
55
pwa
float64
0
1
newspaper
stringclasses
28 values
Bekiendtgiørelse. NB. Fra Bogtrykkeriets Presser udkommet et Brev der indeholder Logemachs og Tam mans Anmærkninger over den forhen udkomne og af Philopon udkastede Plan til en Afhandling om Skrive=Sygen. Samme er saavel her i Aalborg paa Bogtrykkeriet hos Sr. Saurbier, som og i Kiøbenhavn udi No. 8 paa Børsen hos Hof= og Universitets Boghandler Hr. Rothe, og ligeledes nu i Aarhuus hos Hr. Cramer at faae tilkjøbs paa Post=Papiir for 12 s. og paa Tryk Papiir for 10 sk. DeHerrer Subscribentere ville derfor behage at lade deres betingede Exemplarer afhente imod Betaling for dette Brev. Planen tilligemed Brevet er samlet at bekomme paa PostPapiir for 18 s. og paa Tryk=Papiir for 14 s. paa et hvert af forommeldte Stæder.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000596
0.97436
Jyske Efterretninger
Torsdagen den 8 Octobr. bliver holdet offentlig Auction i Sundbye Degne Boelig paa nogle Meubler, og Sal. En noch. noch Greens Bøger, paa hvilke Catalogus udleveres i Morgen og paafølgende Dage her fra Bogtrykkeriet, efter de paa Auctions=Stedet bekiendtgiørende Conditioner. Den Anden Deel af Hr. Jonges Archivar. HomiNB. let indhæftet udi blaae Papiir er i Løverdags Formiddag tabt paa Veyen ud til Vester=Port. Finderen ombedes at levere den tilbage paa Bogtrykkeriet imod billig Findeløn.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000597
0.97333
Jyske Efterretninger
Byefogeden i Nyekiøbing paa Morsøe lader herved 3de Gange bekiendtgiøre, at sidstleden 31. Julii har en Person, navnlig Jens Christensen fra Doverkiil i Thye indbragt bemeldte Nyekiøbings Havn et lidet Fartøy eller saa kaldet Skøyte ungefehr paa 50 Tdrs. Størrelse med tilhørende Skibs=Baad, som han, efter almindelig Spargement, skal have tilvexlet sig i Aalborg for et andet og større Fartøy, det han førte for Hr. Commerce=Raad Sommer til Boddum=Bisgaard i Thye, Men den paafølgende 3 Augusti er det anmeldet, at samme Skøyte i Havnen, hvor den laae for Anker, var løben fuld af Vand og færdig at synke og at Skibs=Baaden derfra var bortkommen, og med udstrakte Aarer laae paa Dybet i Fiorden næsten inde under Sallings Land, samt at Skipperen Jens Christens. var bleven usynlig, og hverken i hans Logemente eller andensteds i Nyekiøbing kunde opspørges, hvorfore der strax blev føyet den Anstalt, at Vandet af Skøyten blev udpompet, og derefter tilligemed Baaden indlagt til Landet, samt over dens Inventarium holdet lovlig Forretning; Thi bliver oftnævnte Jens Christensen i disse Efterretninger, ligesom skeet er ved Nyekiøbings Byetings Ret og flere Stæder, offentlig efterlyst og derhos indkaldet at indfinde sig inden den i Loven befalede Tid, forat antage sig Fartøyet, som da skal vorde hannem eller hvem der maatte være retmæssig Eier af samme, overleveret imod billig Biergeløns og øvrige Omkostningers Erstatning. Nyekiøbing paa Morsøe d. 31. Augusti 1767. I. P. Woydemann. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg. An Anhang til No. 3.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000598
0.93548
Jyske Efterretninger
Fredagen den 25. Septembr. 1767. ge og vidtløftige Tanker og Aalborg, der tilsidst kunde bli For ikke at opfylde disse Efterretninger med alt for man ve til Kiedsommelighed for de fleeste af vore Læsere, saa have vi en anderledes kunne imodtage dette tilsendte Vers, end, for dog at fyldestgiøre Forfatterens Begiering, at lade samme hermed følge som et Anhang. til dette Rummer.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000599
1
Jyske Efterretninger
Tanker. J Anledning af de forhen udi No. 28, indførte Tanker om Aalborg, til Repliqve paa samme, indsendte fra en Ven af Aalborg. ge Efterretninger saa kaldede de Jydske, Af den Remarqver har de Danske og de Tydske, At Aalborg Stamme=Æt var Aale=Fiskere, Retsindig simple Folk og Sandheds Elskere. De lagde gjerne Vind fra Slægt til Slægt paa Dyder, Og gjorde sielden det, som Ærbarhed forbyder; Saa Eftertiden da fra denne Slægtes Rod. En anden Grøde gav, end den, der syntes god. Den gamle Dannished, dens reene Ord og Talle Gik ud af Hiertens Grund, de vidste ey at prale Af Verdens Prunk og Pragt paa Pharisæisk Viis, Paa Stoltheds falske Art ey heller satte Priis. Men see man derfor ey dem holder Engle reene, De tryggere ey gik paa Helgenartet Beene End andre Adams Børn, saa de med fleere ey Kan distingveret gaae paa Syndens alfar Vey. NeylNey, større Fortrin har ey smaae end store Stæder, Der er paa hvert et Sted af Synd besudlet Klæder, Som alt af Moden er med Adams Liverie, Der er broderet med al syndig Lapperie. Een Stad Hoffærdighed har inden sine Muure, Og paa Sagtmodighed der sidder og vil luure; Misundelse sin Boe har i en anden Bye, Og taaler, ingen Mand har Velstands Læe og Lye. Nu paa et andet Sted har Gierrighed sit Sæde, Med Penge, Ære, Hevn, har der sin daglig Glæde, Paa Stadens Gader gaaer og raaber: Bær her hid, Og under Trængende ey Blaffert eller Bid. Ja seel Malice den er ogsaa der til Huuse, Hvor man al syndigt hør som Havets Bølger bruuse, Den Edder blændte Art udspyer Draabe=Viis, Sin Gift, og Kierlighed giør derved kold som JisEnsin Vor Jord Kreds er opfyldt med mange Plager, Disværre, Jngen dog derover noget klager; Men sig mig nogen Stad der nu er Aalborg lig, See! Dens Epitheton: Bagvaskelse og Svig Dig lig ey nogen Stad og Sted er i vor Norden, Dig lig er hver en Stad og hvert et Sted paa Jorden, Du Aalborg er ey lig det Prent, der om dig staaer, Du prentet i vor Hu, det ey af Minde gaaer. Kom frem hver Cimbersk Mand, leg villig os for Dagen De Sandheds Pligter, der oplyse heele Sagen, Har ey Europa Deel udi Bagvaskere: Og hver Provinz sin Lod udi Bedragere Er nogen Stad vel frie for disse onde Giester, Som under hver Mands Bord jo sine Fødder fæster, Nu udi Compagnie, nu udi Kiøb og Sal; Neyl Tungen er ey frie, den holdes ogsaa faal. Som Dyden da med sig har en Udyd i Følge, Og Tornene ey kan blant Roserne sig dølge, Ja som og Klinten der en Rod kan have fæst Udi en Hvede=Vang, hvor den sig skyder best; Saal. Saa kan vel Aalborg og med al sin Ziir og Smykke Af Bygninger og alt, Ja i sin Held og Lykke See al Ureenhed paa sin Kiortel Flammed=Flig Og heel vel skiønne paa Den er og andre lig Den er og andre lig af Folk, af Stand og Stamme, Guds Naade er for de som andre og den samme; Vor mildeste Monarch, der er paa Naade rig, Han udi Naade seer den er og andre lig. Den er og andre lig, Ja Stiftets Hoved=Sæde. Med andre Stifter du dig rose kan og glæde: J Stiftets Hoved=Mænd, de høyeste for dig, J dem og deres Dyd den er og andre lig Den er og andre lig af lærde Mænd og Præster, Ja Magistraten der for Øye Retten fæster, De Første drive paa Gudsfrygt foruden Svig, De Sidste hielpe til, den er og andre lig. Den er og andre lig, som er for Flid og Møye, Til deres Handels Drift, og har oprigtig Øye, Med Ret i Vægt og Maal, en Kiøbmand redelig Kan her sig lade see, den er og andre lig.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000601
0.98447
Jyske Efterretninger
Den er og andre lig i nyttige Fabriqver, J Konstner, Haandværksmænd med deres Domestiqver, Hver sin Profession paapasser slittelig, Og lader altid see, den er og andre lig. Den er og andre lig, den sine Kirker pryder, For de Nødlidende den ogsaa Brødet bryder; Jndbyrdes lever Folk fornøyet, fredelig, I Kierligheds Gestalt den er og andre lig Den er og andre lig, der har saa høy en Stierne Ved Naadens klare Soel, at Lykkens hamle Kierne I deres Skiød er lagt det er da riimelig, J Lykkens Lod og Deel den er og andre lig Den Den er og andre lig, der ey har seet sin Lykke Ved Jldens gruesom Vold og Tyrannie bortrykke, Hvis Velstand ey ved Røg er bleven jammerlig. I Herrens Frelse, see, Den er og andre lig Kys da Guds Naades Haand, der ey har gjort dig ligeMed andre Stæder, der kan om Ulighed sige, Med dig ved Jld og Vand, tænk det er kuns et Laan, Som Gud betroer dig. Kys paa Guds Naades Haand. Vær ey i Ondskab lig de syndefulde Stæder; Men vogt dig vel for alt, hvad dig fra Naaden leder, Flye den forvendte Slægt, der handler trædskelig, Lad see, du aldrig dem i Ondskab bliver lig. Saa har du Aalborg nok, trods alle Spotte=Fugle, Der støbe, skyde ud en Galde samlet Kugle, Lad Svig, Bagvaskelse hos denne Fugle=Flok Kuns blive. Elsk din Gud Saa har du Aalborg nok.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000602
0.9749
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra den 17 til den 23. Septembr. Peder Houmand af Schagen fra ibid.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000603
1
Jyske Efterretninger
Udgangne. Jens Sørensen af Khvn. til ibid. L. Nielsen af Nedeneslehn til Øster=Riisøer. C. Kierchemoe af Lessøe til ibid. L. N. Gaarn af Aalborg til Christiania. P. L. Raun af Aalborg til Khvn. Jsbr. Jacobsen af Dragøe til Bogense. P. Houmand af Schagen til ibid.
1767-09-25
aalborg1767_1767-09-25_1000604
0.93478
Jyske Efterretninger
For at fyldestgiøre adskillige Landmænds Begiering, og til almindelig Nytte i sær udi Land=Huusholdingen, ville vi her meddeele dem en Beskrivelse over den bekiendte Danske Urts eller Plantes. Bregnes herlige Nytte. Jet, som undertiden synes unyttigt, ja vel skadeligt paa sine Tider og Steder, bliver dog ofte paa andre tienligt, nyttigt, ja vel ogsaa fordeelagtigt. De mange større og mindre Steene, som findes ligesom strøede paa Veyene, og giøre dem ujævne, besværlige, vælt somme, farlige, som øde Heste og Vogne, opholde den Reisende, tiene til at jævne samme eller andre Veye, til at giøre dem magelige, til at befordre den Jlendes Reyse, spare ham hans Kiøre=Tøy, spare ham Tiden. Disse samme Steene ere Landmanden nyttige til hans Diger og SteenGierder, til hans Huuse og til flere andre Fornødenheder.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000605
0.96154
Jyske Efterretninger
Den giftige Munkehætte (Lurida terribiles miscen aconita noverce. Ovid. Aetam. L. 1. v. 147.) anvenNr. des des nu til Lægedom, og den dødelige Skarntyde (Cicutmaculasa) helbreder i vore Tider de elendigste og farligste Sygdomme. Af Planterne fortiener den vel ikke det sidste Sted iblant de ubehagelige og forhadte for Landmanden, som vi belegge med det Navn Bregne men mange af Jyderne Bragne; Da den paa mange Stæder voxer ikke i liden Mængde, saa skader den Marker og Skove, den tager Føden, Saft og Kraft fra Korn, Græs og andre Urter og Planter; Den qvæler og ødelegger dem. Landmanden har derfor vel Aarsag til at ønske denne Væxt langt fra sine Lukker og Eiendomme, han stræber og arbeyder paa at opgrave, oppløye, forbrænde, udrydde og ødelegge den. Af denne Plante findes udi Urte=Skrivernes Skrifter, under eet og det samme, eller og ulige og foranderlige Navne, adskillige Slags. Dette kan man see hos Caspar og Joh. Bauhin, hos von Haller, de Linne og andre, men fornemmeligst hos Plumier og Petiver. Vil man efter slaae Peder Kyllings Catalogus over de Danske Urter, da skal man der finde ikke mindre end 14 Slags af Bregne, som Danmark frembringer. Men iblant alle disse ere tvende de almindeligste, betydeligste, skadeligste, dog ogsaa igien til sit Brug de nyttigste og tienligste. Det forste Slags Bregne er da det, som vi kalde Han=Bregne eller Bregne uden Greene (eftersom den ikke er greenet som den følgende. Jblant vore Naboer de Svenske nævne Smaalændene den Traion; De Tydske kalde den Farnkraut ohne Schweige, Farnkrautmanlein, Wald=Farn, og Franzosen belegger den med det Navn kangere male: de Latinske Skrifter kaldes den tilig non rammosa. dentara. Casp. Bauhin. Pin. 358, Peder Kyllings Catalog Plant. indig. p. 44, og Marc. Mappic. Hist. Plant. Alsat. Fi lig vulgo mas dicta. Joh. Baub. 1. 737. Filig mapinulis cristatis. Villant Paris. 53. T. 8. f. 2. Polypadium fronde duplicato pinnata, foliolis ohusis, crennelatis, betiolo strigo. Hort. Cliffort. 475. Royen Lig ann. 4.9. Haler. Histor. Plantar. Help. 139. . 5. Linn. Linn. Flor. Spec. 846. Aftegningen paa denne Plante sees i Matthiol. Krauter=Buch p. 539, i Vaillant Botanic. Paris. Tab. I. Fig. 2, hos Plumier. Tab. IK. Fig. 2. Jeg kunde vel her give en vidtløftig Beskrivelse paa denne Plantes Skikkelse, men da dette vilde blive vidtløftigt, og maaskee til liden Nytte, vil jeg alleneste sige dette, at den ikke er saaledes greened som følgende, at den ikke voxen, saa høy som den, at den har Blade uden Stilk, som Diostorides skriver, og at den findes ved Veye, iblant Steene, men fornemmeligst i Skovene. Denne Bregnes Roder den, som man finder paa Apotekerne; Omendskiønt det andet Slags Bregnes Rod ogsaa sælges der saavelsom dennes. Dog hvor skadelig denne saavelsom al anden Slags Bregne er for Landmanden, saa er den dog i adskillige Tilfælde nyttig og gavnlig. Dersom en Haandfuld af dens rensede og smaaskaarne Rod sættes paa en halv Pot Viin, da bliver den et herligt Middel imod Vatersoet. ChomelSupplem. a l bistoire de plant. usuell. p. 145. Den samme kogt i Vand døder og driver Orme. Skulde man vel forestille sig, at Bladene skulle være tienlige for Børn, som ere beladte med den Engelske Sygdom. Den erfarne Prof. Boerhaave raader Aphor. 1489. at stoppe Dyner med adskillige Urter, hvoriblant Bregne er den største Deel, blandede med Byg Aune, og lade de syge Børn ligge derpaa. Det maa da være nok sagt om denne Bregne, som den mindre skadelige, men og tillige mindst til Nytte brugelig. Det andet Slags Bregne voxer saa vel paa tørre som fugtige Steder, ved Buske, paa Heder og i Marker, paa Bierge og i mager og tør Skov=Jord, og det undertiden i en temmelig stor Mændde. Vi Danske kalde denne Plante Bregne, slakt Ørn, Keyser=Vaaben, fordi, naar man skiær dens Rod over, viser der sig saa nogenledes en flakt Ørn, det Keiserlige Vaaben, derudi, De Svenske nævne den Ormbunka; De Tydske Farnkraut mit Zweigen, Farnkraut Weiblein, grost Farnkrant, Ros=Farn; De Franske kongere femelle eller kongere commune, og Grækerne tillagde den det Navn Theelysterie, som man kan læse hos Rr 2 Diopioscoridem Libr. W. Cap. 186, eller ogsaa Paris, da den forrige kaldes blechon eller Polychison. ibid. De Laatinske Navne ere Filix ramasalmajor, pinnulit obtuste nan dentatis. C. Baub. Pin. 375. Petr. Kylling. Catal. Plant. ind. H. 43. M. Mappir Hist. Plant. Alsat. s. 106. klig major en prior Trago, f. ramosa, repens. Joh. Baub. III. p. 735. Thehpteris Dioscorid. Rups. FlorJenens. Haller 342. tilix pinis ramorum timati, finnulis non dentatte. Hall. Hist. Plant, Helv. 133. 1. Pterie fronde supra decomposita, fol. pinatis lanceolatie, imis pinnatisidie, superioribus minarius. Hort. Cliffort. H. 473. Royen 497. Linn. Flor. Sv. 843. Skikkelsen af denne Plante sees i Matthiol. Krauter=Buch p. 539. C. Fuchs Cruydeboeck p. 227, hos Plumier Filic. 4. meric. p. XIII. T. V. f. 1. og andre. Denne Bregne kiendes ikke besværligen fra forrige, eftersom den groer høyere, er forsynet med Greene, dens Rod er tyk og lang hvorfor den er saa vanskelig at udrydde, thi det underste af den bliver som oftest tilbage, skyder nye Skud, og frembringer Urter, som tilforn. Den beste Maade at ødelegge dette skadelige Ukrud paa, var vel, efter Horatii gode Raad(hvor det kan lade sig giøre) at afbrænde den, om den ellers ikke skal overgroe alt. Neglectio urendakilig inascitur agris, siger denne Poet. Men da denne Væxt ofte tilføyer Landmanden saa megen Skade, saa er den paa den anden Side ikke til liden Nytte og Brug, om ikke just saa meget for ham, saa dog for andre; thi den tiener i Kiøkkenet, Bryggerset og Bagerset, i Vaskerhuuset og ved Blegen, i Staldene og Fæehuusene, i Glaspusteriet, Porcelains Fabriqven og Kalkbrænderiet, til Medicin indvortes og udvortes, til Brød og Føde. Den har og desverre maattet tiene, ja tiener maaske den Dag i Dag er, den eenfoldige og blinde Almue til Overtroe og Signerie. Mangel paa anden Brændsel har nødt adskillige Fol til at betiene sig af Lyng til at giøre Jld under deres Brygger=Vaske og andre Kiedler med, og til at hede Bagerovne ne ved dette veed enhver iblant os. Nøden driver vel undertiden til at bruge Halm i dens Sted. Bregnen giver en sterk Flamme og Hede fra sig, skulde man da vel ikke ogsaa kunde betiene sig af den til samme Brug, Overflødighed af den paa den ene Side og Mangel af bedre paa den anden nøder Folk paa sine Stæder til virkeligen at bruge den. Dette skeer ikke alleneste i Engeland, som Kajus in Hist. Pl. fortæller, det skeer ogsaa andensteds. Vil Landmanden give sine Heste og sit Fæe et blødt og reent Leye, saa strøer han under dem med Halm; Men da han ofte har stor Aarsag til at spare paa den, saa var det godt at han havde noget i dens Sted, som han kunde betiene sig af, og hvad kan vel være sundere og bedre hertil, end Bregne? Man seer jo Føl og Hopper i Skovene at legge sig i Bregnen, som paa et blødt og mageligt Leye, skulle den der vel forkastes som Strøelse i Staldenne under dem; Adskillige holde for, at den fordriver Utøy og Luus, som findes paa Creaturerne, de strøe den derfor under Sviin og Gies, som dermed ere plagede. Kunde man vel ikke bruge Bregne i Senge i Stedet for Halm, kunde den Fattige ikke giøre sig Dyner og Puder af den, Mueligheden sees af foregaaende.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000606
0.89083
Jyske Efterretninger
Ved Kiøbenhavn maaskee og andre Stæder i Danmark, brændes Kalk ved Steenkuld. Om jeg veed ret, bruges til den bekiendte Vorbergske Kalk Lyng; Men i Saxen betiener man sig ogsaa til Kalkovnene af Bregne. Naar Bregne brændes til Aske, og man udluder denne Aske, faaer man en Mængde fast Lud=Salt (Sal alcalt strum, af den, ligesom af mange andre Planter. Det er derfor, at den ligesom Pot-Aske kan bruges til at koge Sæbe af Men da dette udfordrer adskillige Omstændigheder, saa har fattige Folk i Engeland, som Rajus Histor Plantar. p. 149. fortæller, af Sparsommelighed fundet paa en kortere og lettere Maade, eftersom Sæben der er dyr for den store Accises Skyld, som gaaer af den at betiene sig af den paa, og det med samme Nytte, som kan haves af Sæben. Maaden kan man lære af de Swenska Wetensk. Acad. HanlingarAar 1742. Maaned. April Mai. Jun. 2. Stk. af Mart. Nr. 3 FreFriewald, og er denne: Raar man har samlet en tilstrækkelig Mængde Bregne, og tørret den, ligesom Høe, eller Fang, hvoraf Strand=Sidderne i Jylland tilberede deres Salt, brænde de den i stille Veyer (og ved en sagte Jld og uden stærk Lue) over en Grav med en Rist belagt, til Aske. Asken, naar den er vel udbrændt, samles, man slaaer saamegen Lud paa den, at man kan giøre smaae Kugler af den, ikke større end at de kan holdes i Haanden, hvilke da tor res paa et Bræt. Disse Kugler holde sig længe, giøre Linnedet reent og hvidt, give ingen slem Lugt og Stank, som anden Sæbe, og man kan bruge dem med samme Nytte, og i Stedet for Cinner og Potaske, end og naar man bleger. For dette ommældte Salts Skyld er det just at Asken af Bregne bruges i Glas=Pusterierne, hvilke efter PliniBeretning i hans Naturlige Histories 36te Bogs 26. Cap. saaledes ere opkomne: "J den Deel af Syrien, som kaldes Phoenice, der grændser op til Jndia, ved Foden af Carmel=Bierg, er et Kiær, som kaldes Candeboca, af dette, holder man for, udspringer den Aae Belus, som med en Længde af 5000 Skridt falder ved Plolomais ud i Havet: Dens Løb er langsom, dens Vand er usundt, den er hellig formedelst den Guds Dyrkelse, som skeer ved den, den er en fuld af Dynd, dyb midt udi, og Sand sees ikke i den, uden naar Havet er gaaen tilbage, Thi, naar Sandet er veltet omkring af Bølgerne, og Mudderet derved afskyllet, saa bliver den glindsende. Nu troer man og, at det ved Havets Gang sammenføres, og bliver da først nyttigt. Aae=Breden er ikke meere end 5000 Skridt, og denne liden Strækning har i nogle 100 Aar givet en tilstrækkelig Mængde Glas af sig. Der fortælles, at da et Skib med Kiøbmænd, som handlede med Nitrum (vel ikke det nu brugeligt Nitrum eller Salpeter) landede her, og adspredte ved Aae=Brædden vilde tilrede sig et Maaltid, men kunde ikke finde Steene til at giøre et Jldsted af, saa toge de Niter=Stumper ud af Skibet, og satte det Kar, de kogte udi, paa. Da nu disse smæltede og beblandede sig med Sanden, saa blev deraf en ypperlig klar Flus. Saaledes er da Glas opkommen. De Phoenicier, de Tyrer- og og Sidoner ere de første, saavidt Plinius veed, som Glas har været bekiendt for, men Mosis og Jobs Bøger lære, at dets Oprindelse maae være ældre, eftersom i dem tales om det. Man vidste da i lang Tid ikke af andet Sand til at gjøre Glas af, og det var det, som opmuntrede Vennetianerne og Genueserne til (men lang Tid først derefter, at føre dette Sand til Europa, og der at drive en stor Handel med det, indtil man kom efter, at andre Slags Sand, visse Flintesteene og meere vare ligesaa tienlige til at gjøre Glas af, som det omtalte Sand. Veuctionerne ere uden Tvivl de første, som have bragt den Konst at gjøre Glas fra Asien ind i Europa, hvilke i Stedet for det ommeldte Nitrum vid 1ste som det andet Ingrediens til Glas ikke andet end Asken eller det udludede Salt af den Spanske Souda. Men nu omstunder, da man er bleven langt meere oplyst i Glasmaer tienligt til at gjøre Glas af, altsaa bruger man dertil ger=Konsten, og man veed, at næsten et hvert fast Lud Salt. Asken af Brænde, Tidsel, Humle=Ranker, den smalle Tang, gjust den, som i Jylland brændes Salt af og Botanici kalde Alga Vitriariorum) Bregne og saa videre. For den megen Brug af Bregne=Asken i de Franske Glas=Pusterier, hvor den fornemmeligst faaes fra Lothringen, og bruges meest til Bouteiller, som Ped. Pomai i hans aufrichtiger Materialist p. 216. skriver, er det, at deres Porter undertiden betyde Drikke=Glas med det Navn de kongere. Jeg har vel været noget vidtløftig i at tale om Bregnens Nytte i Henseende til at gjøre Glas af den, dette uagtet maae jeg endnu fortælle, at Chineserne i deres Porcelains Fabriqver, hvilke i nogen Maade kan sættes i Classe med Glas Pusterierne, betiene sig ogsaa af Bregne=Aske, hvoraf de tilligemed Kalk brænde en Materie, af hvilken de lave en Fernis, som de overdrage deres Porcelain med. Det vilde maaskee falde kiedsommeligt at læse en omstændelig Maade at tilberede slig Fernis paa, og at bruge den paa, jeg vil derfor begive mig til at vise Bregnens Nytte i Medicinen, saavel indvortes, som udvortes paa Legemet. Jndvortes bruges da dens Rod, tillavet med Vand eller Viin, ligesom den forrige Bregnes, til at aabne Leverens og Mil tens tens Forstoppelser, til at døde og uddrive Orme af Legemet, til at helbrede Vatersoet: Den udfører Grus og Steen men fordi den sætter Blodet i Bevægelse, aabner og driver, maae Fruentimmeret paa sine Tider betiene sig med Varsomhed af den. Udvortes er ogsaa denne Rod tienlig udi adskillige Tilfælde. Matthiol. i sin Urtebog paa. 540 siger, at naar nogen har brændt sig paa en eller anden Maade, med Vand, Olie eller deslige, og man støder den friske Rod, trykker Saften ud af den, eller naar den er tør, gnier og støder den med Rosen=Vand eller med slet og ret Vand, saa at man faaer en slimagtig Saft udaf den, og man kommer af den paa det brændte, da bliver den et Middel, som neppe er at betale. Ligeledes skriver han efter egen Erfarenhed, at dersom man koger en Haandfuld smaaeskaaren, Bregne=Rod i en Pot Viin, toer gamle Skader af dermed, og strøer Pulveret af den i Saarene, da læges de herligen derved. Det destillerede Vand skal ligeledes være tienlig imod brændte Tilfælde. Men hvem skulle vel falde paa, at bruge en bitter, vider lig Rod, saadan en som Bregne har, til at bage Brød af Dog hvad giør ikke dyr Tid og Hunger, Tournefort fortæller, at han Aar 1693, har seet sligt Bred i Paris, som var kommen fra Auvergne; Men samme var og hesligt, af en rødlig Farve, og saae næsten ud som Kager af Ege=Bark, hvilke man bruger til at barke Huder med. Gud skee Lov, at vi ikke have nogen Tid, saavidt man veed, været nødte til her i Danmark at spise saadant Brød, han frie os og fremdeles derfra, Endeligen er Bregne en Urt, som de Gamle have brugt megen Overtroe med, og fornemmeligst St. Hans Nat. J Tydskland, som man læser i Ruppii Flora Jenens. edit. Hallert, p. 342. kalder den overtroiske gemeene Mand iblant de Katholske Roden af Bregne Jesus Christus Rod; Thi de bilde sig ind, at de i den, naar den er overskaaren, kan see de to Bogstaver I. C. eller og et Kors. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg. An Anhang til No. 40.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000607
0.94874
Jyske Efterretninger
Fredagen den 2 Octobr. 1767.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000608
1
Jyske Efterretninger
Adskilligt. Jndkomne Skippere. Fra den 24 til den 30 Septembr. C. Eskildsen af Hals fra Hadsund. H. Munderup af Sæbye fra Fladstrand. J. Rasmusen af Nibe og P. Poulsen af Aalborg fra Khvn. H. Jespersen af Kierteminde fra ibid. N. Jacobsen og J. Holm af Aalborg fra Christiania. Ew. Pedersen, C. Jonsen og S. Siversen af Nedeneslehn fra Øster=Riisøer. N. Christensen af Aalborg og H. Voget af Sønderborg fra Langesund. P. S. Berg af Sønderborg fra Drammen. E. Hansen af Sandefiord. og O. Hansen af Notterøe fra Slæben. L. Heilesen af Aalborg. fra Bergen. F. Krog af Løvesund, A. Krog af ibid. og S Christensen af Schive fra Holmestrand. A. Fuur af Løgstøer fra Randers. J. Hansen af Thiemøe fra Frederichshald.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000610
0.925
Jyske Efterretninger
Udgangne. C. Clausen af Khvn til ibid. J. Smed af Nyekiøbing til Dramen. H. Munderup af Sæbye til Fladstrand.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000611
0.94737
Jyske Efterretninger
Viborg. Den 23 Septembr. blev holdet Landemode, da Provsten over Hindborg og Rødding=Herreder, Hr. Hans Sinding prædikede over Texten af 2 Cor. 13. Cap. 8. v. Randers.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000613
0.95833
Jyske Efterretninger
Den 25. Septembr. sidst løb den af Sr. Glad sammesteds forfærdigede Mudder=Machine af Stablen, i mange saa vel Kongel. Betienteres som Borgeres Overværelse, som dertil vare indbudne; Og blev da først musiceret det 1ste Vers af J Jesu Navn, dernæst holdte Provsten Hr. Mag. Wedege efter Begjæring en ziirlig og passende Tale, i Anledning af Viisd. 14. Cap. Slutningen af 2 og Begyndelsen af 3. Vers, hvorved tillige denne Machine fik det Navn Hielperen. Derefter blev atter musiceret det 2 Bers af anførte Palme. Derpaa løb denne Mudder Machine. chine af Stablen, hvorpaa der blev canoneret og musiceret, og af alle tilstedeværende retsindige Patrioter ønsket, at denne vel indrettede Mudder=Machine maae blive Byen til forønsket Gavn og Fordeel.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000614
0.95614
Jyske Efterretninger
Dødsfald. Den 26. Septembr. sidst døde Sr. Christen Svendsen, Kiøb- og Handelsmand her i Aalborg, i hans Alders 54 Aar.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000616
1
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. Nr. Fra Bogtrykkeriets Presse er udkommet et Brev der indeholder Logemachs og Tam mans Anmærkninger over den forhen udkomne og af Philopon udkastede Plan til en Afhandling om Skrive=Sygen. Samme er saavel her i Aalborg paa Bogtrykkeritt hos Sr. Saurbier, som og i Kiøbenhavn udi No. 8 paa Børsen hos Hof= og Universitets Boghandler Hr. Rothe, og ligeledes nu i Aarhuus hos Hr. Cramer at faae tilkjøbs paa Post=Papiir for 12 s. og paa Tryk=Papiir for 10 s. DeHerrer Subscribentere ville derfor behage at lade deres betingede Exemplarer afhente imod Betaling for dette Brev Planen tilligemed Brevet er samlet at bekomme paa PostPapiir for 18 s. og paa Tryk=Papiir for 14 s. paa et hvert af forommeldte Stæder. Hans Excellence Hr. Geheime-Conference=Raad og Stifts=Befalingsmand Baron Holck lader herved som Skifteforvalter udi Stervboen efter afgangne Peder Jlum, forrige Eier af Wang i Kiær=Herredet, bekiendtgiøre, at Torsdagen den 8 Octobr. førstkommende Formiddagen Klokken 9 Slet, bliver udi bemeldte Sallig Peder Jlums Stervboe paa Wang holdet offentlig Auction over hans Efterladenskaber, bestaaende af Sølv, Kobber, Messing, Tin, Jernfang, Borde, Stole, Speyle, Lampetter, Chatouiller, Dragkister, Sengestæder, med videre Huusgeraad, tilligemed Sengeklæder og Linnet, samt Kiøkken= og BrøgBrøgger=Redskab, item en Careth, en Cariol, en Can og tvende Post=Vogne, samt 4re Hopper og 6 Køer, Heste=Tøy og Vogn=Redskab med videre. Og at SkifteSamling efter den Sallige Mand den paafølgende 10de Octobr. Formiddagen Klokken 9 Slet sammesteds bliver foretaget, hvortil alle og enhver, som noget udi Stervboen maatte have at fordre eller prettendere, ville dermed samme Tid melde sig, og deres Fordringer med Beviis legitimere ved Arvingernes Nærværelse, da enhver skal vederfares Ret efter Loven. Det store Grundmuured=Huus paa den Sønder NB. Side af Alle Gaden i vor Frue=Sogn, som forrige Aar blev sat i forsvarlig god Stand, og siden har været til Leye beboet af Sr. Svindt, der nu agter at flytte herfra Byen til Sæbye, bliver derfor til førstkommende Paaske i rette Flytte=Tid ledigt, og kan nu hos Eieren enten faaes til Kiøbs eller til Leye. De, som derfor maatte finde Lyst til enten at ville kjøbe eller leye samme Huus, maae derom betids melde sig paa Bogtrykkeriet hos Sr. Saurbier, hvor de om Conditionerne kan faae nærmere Efterretning. Jhvorvel det er bekiendt, at Bossemageren Hen ND. rich Hansen om 8 a 14 Dage efter Dags Dato vil flytte fra Aalborg til Wiborg; Saa vil han dog herved have alle dem i Wensyssel og i Egnen ved Aalborg, som have Skyde Gevehr hos ham for at sættes i brugelig Stand, ombedet, at de vilde behage, for hans Bortreise, at lade samme afhente, eftersom de ere færdige. Skulde han, for de ikke blive afhentede, nødes til at tage dem med sig til Wiborg, haaber han, at det ikke bliver lagt ham til Last, om han for den Uleylighed paastaaer noget gotgjort.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000618
0.97009
Jyske Efterretninger
Aalborg, den 28 Septembr. 1767. J Hr. Andreas Haardes Haus i Aalborg bliver Mandagen den 5 Octobr. førstkommende ved offentlig Auction til den Høystbydende bortsolgt 25 Læster Steenkul, ved Schagen beliggende, og Sal. Hr. Fyr=Forvalter Olufsens Stervboe tilhørende. Og kan ved Auctionen ham en Condition. dition faaes accorderet Kullene at blive der, til de med Skibs Leylighed kan hentes. ) Af Sr. Peder Schaltz i Wiborg anvises en Per NB. son, som informerer Børn i det Franske og Tydske Sprog samt Geographie, Skriven og Regnen, tilligemed Spil paa Claveer. Hvo som maatte have Børn hos ham at ville lade informere, vil behage nu strax og herefter fremdeles at melde sig, da de og, som ere udenbyes kunde med Logemente, Spiisning og behørig Opvartning blive forsynet efter derom treffende Accord.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000620
0.976
Jyske Efterretninger
Byefogeden i Nyekiøbing paa Morsøe lader herved 3de Gange bekiendtgiøre, at sidstleden 31. Julii har en Person navnlig Jens Christensen fra Doverkiil i Thye indbragt i bemeldte Nyekiøbings Havn et lidet Farten eller saa kaldet Skøyte ungefehr paa 50 Tdrs. Størrelse med tilhørende Skibs Baad, som han, efter almindelig Spargement, skal have tilvexlet sig i Aalborg for et andet og større Fartøy, det han forte for Hr. Commerce=Raad Sommer til Boddum=Bisgaard i Thye, Men den paafølgende 3 Augusti er det anmeldet, at samme Skøyte i Havnen, hvor den laae for Anker, var løben fuld af Vand og færdig at synke, og at Skibs=Baaden derfra var bortkommen, og med udstrakte Aarer laae paa Dybet i Fjorden næsten inde under Sallings Land, samt at Skipperen Jens Christens. var bleven usynlig, og hverken i hans Logemente eller andensteds i Nyekiøbing kunde opspørges, hvorfore der strax blev føyet, den Anstalt, at Vandet af Skøyten blev udpompet, og derefter tilligemed Baaden indlagt til Landet, samt over dens Inventarium holdet lovlig Forretning; Thi bliver oftnævnte Jens Christensen i disse Efterretninger, ligesom skeet er ved Nyekiøbings Byetings Ret og flere Stæder, offentlig efterlyst og derhos indkaldet at indfinde sig inden den i Loven befalede Tid, forat antage sig Fartøyet, som da skal vorde hannem eller hvem der maatte være retmæsig Eier af samme, overleveret imod billig Biergeløns og øvrige Omkostningers Erstatning. Nyekiøbing paa Morsøe d. 31. Augusti 1767. J. P. Woydemann.
1767-10-02
aalborg1767_1767-10-02_1000621
0.92641
Jyske Efterretninger
Følgende er indsendt.) Tanker ved Formørkelse. Neppe blev den behagelige Maane formorked, Mistede sit klare Skin, Og gik ind i Jordens Skygge; Førend En af de deyligste blant Stiernerne Nær ved Maanen, Af hvilken den havde sit Lys, Mistede sin Glands, Og blev tillige formørket Ved Jordens Skygge. Formørkelsen var stor, Solen af Sorg Falmede derved. De nærmeste Stierner af Bedrøvelse Tabte deres Klarhed; Dog Dog Midt i denne Formørkelse. Hørdes en Engel. Blæse i Trøstens Basune: Værer taalmodige! Om et lidet Øyeblik, Har Formørkelsen Ende; Denne Maane, med sin Stierne, Som begge gik ind i Jordens Skygge, Ere ikke, som det synes, formerkede: Men skinne nu langt klarere end tilforn, - Hvilket om en liden Stund skal erfares, Den falmede Soel til Glæde, De dunkle Stierner til Fornøyelse, Da Soel og Maane tilligemed Stiernerne, Bestraalede af Retfærdigheds Soel, Skal skinne med saadan Glands og Herlighed, Som aldrig faaer Ende. Læsere! Er du en Soel, din Hustrues Mand, Er du en Maane, din Mands Hustrue, Er du en Stierne dine Forældres Søn eller Dotter, Da Skin som denne Soel! At Maanen deraf har Glands og Stiernerne Klarhed. Lys som denne Maane! At Soelen ey formørkes, og Stiernernes Klarhed betages. Funkle som disse Stierner! Ved Soelens Glands og Maanens Skin bestraalede. Følg stedse Dydens klarskinnende Veye. Bliv aldrig en vildfarende Stierne! Der skulde giøre Pletter i Soelen, Der skulde fordunkle Maanen, Være til Sorg for en Fader, Og til Bedrøvelse for en Moder. Skal saa end Soelen, Maanen og Stiernerne. Engang miste sin Glands, sit Lys og sin Klarhed, Formørkes, og gaae ind i Jordens Skygge: De skal dog om en liden Stund Skinne som Soelen J Gud Faders Rige. Fabel om Kokken. hillander fæstede engang en Kok, Der bragte Skudsmaal fra fornemme Stæder, At man forgiæves om hans Lige leder, At han forstoed sin Kunst, og kiendte Retter nok, Samt vidste dem saa lækkert at tillave, Som kræsend Gane vilde have. Phillander blev herover glad, Og ikke mindre blev hans Frue, Thi efter deres Meening, ingen Mad. Der ey var af et Mandfolk lavet, kunde due. De ønskede, at Fare=Dag. Snart kom. Den kom og Kokken med, Han skulde nu sin første Prøve giøre. De ventede nu snart at høre, At Bordet dækket var, og Maden var bereed, For at de kunde ret fornøye deres Smag. Saa snart det Budskab kom de havde ventet paa, De strax i Spise=Salen sig indfandt, Og, da de havde et par Gange vreet deres Hænder, (Som ikke er at undre paa; Thi deres Tænder Løb udi Vand, den Tid de Suppen saae) De satte sig, og skal jeg sige sandt, En tøvede, før de den smagede. Eyl Raabte Fruen, og henslængede sin Skee, Hvor er den Suppe salt, den kan jo ingen spise.
1767-10-09
aalborg1767_1767-10-09_1000623
0.98261
Jyske Efterretninger
Mon denne Kok har lavet Suppe før For skikkelige Folk. Jeg vedde tør, Hans Pas er falskt, er det den Prøve, han skal vise. Ney, svarede Phillander, Neyl Min Engel, denne Suppe ey Er alt for salt. Man snarere kan sige, At han har glemt at komme Salt deri. samme En End aldrig smag de jeg dens Lige. Salt bedre er, end anden Kryderie. Kort sagt: Man bar den ud, som den var haaren indEn Ret Karudser derpaa indfandt sig. Den var ey heller lavet efter deres Sind, Endskiønt den var anrettet nydelig. O! hvilken Sauce! Fruen sagde. Ja det er sandt, Phillander svarede, Den er saa tyk, jeg den ey spise kand. Ney, sagde Fruen, den er jo som Vand, Hvor er den Kok et uselt Kræ. De ikkun lidet af den smagede. Saaledes gik det heele Veyen frem, Der ingen Ret kom ind, som anstoed dem. Og Dommen blev, han Mad ey kunde lave, Men skulde strax sin Afskeed have. Hvad, kunde ikke denne Kok Saa lave Mad, den To kan smage; Hvor skulde en Skribent behage En større Hob, en talrig Flok! Fortsættelse af Samtalerne om Philosophien. (See Nr. 33.) Jo længere jeg hører ham tale om Philosophiens gamle Lærmestere, jo meere opvækkes jeg til Medynk over dens slette Skjebne; Jeg troer Philosophien ligesom alle andre Ting i Verden at underkastes af Menneskenes adskillige Daarligheder, adskillige slette Forandringer. Den Forandring, den i sær fik under Aristotele, da Jndsigt og Kunst hos ham forenede sig allene til at tvinge og indskrænke dens Yndighed og almindelige Nytte, kan jeg let forestille mig, efter Fortælling, den vanskelig nogensinde kunde glemme, naar hans Kunst havde med Philosophien sigtet til almindelig Nytte, og ikke til at gjøre sig sælsom frem for alle andre, da tænker jeg og, hans Lærdomme maatte blive meere forstaaelige og behagelige; Hans Jndsigt ved en flittig Læsning synes mig allerbest at kunne have viist sig ved at udvælge de beste af Philosophernes Meeninger, og ikke lade sig forføre enten af Stolthed til at giøre sig særskilt fra andre, eller af Fordomme til at fæste sig for fast ved andre; Dette, tænker jeg, vilde være den trygeste Vey for saa vel ham som enhver sand Elskere af Philosophien. Hun har gandske Ret, Madame, svarede jeg, og ved det, hun her siger, leder hun mig til at erindre, at der og i Philosophiens Græske Alder fandtes nogle Philosopher, som ikke Sloge sig til nogle af foromtalte Secter i sær, men søgte Sandhed, hvor eller hos hvem de kunde finde den, samme bleve kaldte Electici eller Vælgere, hvoraf der og siden i Philosophiens Scholastiske Alder fandtes en stor Deel iblant Romerne, som saaledes søgte den trygeste Vey til Sandhed. Scholastiske. - Jeg gyser ved at høre det Ord, sagde Fruen med en underlig Mine, saa har der været en særdeles Alder for Philosophien, som man har kaldet den Scholastiske Alder. Hidtil iblant Grækerne har været Scholastisk, nok, i sær under den strænge Skolemester Aristoteles; Siden han har underrettet mig om Philosophiens første Alder iblant Barbarer, hvilken Alder, jeg kan tænke, er den, han kalder den Barbariske Alder, og siden iblant Græker, som kaldes den Græske Alder, saa maae jeg bede, han kortelig underretter mig om dens Schollastiske Alder. Dersom ikke min Fortælling, svarede jeg, om slig Philosophiens Alder skulde foraarsage en ubehageligere Fornemmelse hos hende, end samme Alders blotte Navn vise sig nyeligen at virke; Da vilde jeg gjerne begynde en Fortælling, som kunde blive ligesaa vidtløftig som Fortællingen i 1000de og en Nat, og maaskee ligesaa ubehagelig og unyttig for hende at vide; Dog, at hun ikke skal tænke, at jeg saaledes taler for at skiule Uvidenhed herom, saa vil jeg efter hendes Begiering kortelig fortælle dette: Da Philosophien endelig ved Tidernes Forandring fik Leylighed til at slippe ud fra Grækerne til Romerne, saa Rom blev nu for den det, Athenen var tilforn, saa fandt den der i nogle Aarhundrede ligesaa mange adskilte Elskere og Tilhængere, som den tilforn i Grækenland havde havt Skolemestere; Thi nogle yndede hos den meest af dens forrige Læremesteres Lærdomme og Læremaade, og lode sig aldeles deraf indtage; Andre derimod en andens; Nogle søgte Neutralitet, og ikke Sloge sig til noget vist Par Ss 3 tie nie af disse stridige Secter, hvorved de hos dem alle med en sikker Frihed kunde søge Sandhed; Siden efter begyndte Krigs Uroligheder i Jtalien, hvilke, ligesom de forstyrre og ødelegge alle andre Ting, saa og Videnskaber og Konster; Philosophien blev herved landflygtig og ubekiendt.
1767-10-09
aalborg1767_1767-10-09_1000624
0.9865
Jyske Efterretninger
Fra det 6te til det 9de Aarhundrede fandt den ikke noget sikkert Opholds Sted, Krigs Ødeleggelse forfulgte den overalt lige ind til Arabien, hvor den var fremmed og nu afet ubekiendt Tungemaal, da den ikke vidste at tale uden paa Græsk, den maatte altsaa have Fortolkere, som paa Arabisk udtydede dens Meening. J det 9de Aarhundrede begyndte Engeland og Frankerige at tænke paa at kalde Philosophien tilbage, og lokke den til sig ved at opbygge Skoler og Academier for den, men den maatte her igjen have Fortolkere, som paa Latin forklarede, saasom de kunde, dens Arabiske Maade i at udtyde sin Meening, disse Fortolkere bekomrede sig allene og at forklare det, Aristoteles havde lært Philosophien, den havde og ved en langvarig Vane iblant Araberne, som meest yndede Aristoteliske Lærdomme og Læremaade, vænt sig i sær til at tale det, Aristoteles havde lært den, og paa samme Maade, ved nogle uforstaaelige Fortolkere skulde man nu naae Adgang til Philosophien, og ved dem allene tale med den; Vare Aristotelis Lærdomme, uforstaaelige tilforn, saa bleverde nu langt meere; Jkke desto mindre skulle samme dog tiene til at oplyse Theologiske Lærdomme. Ved at blande hine med disse, frembragte man et stort Mørke, og gjorde et Chaos af begge; Her begyndte da den saa kaldte Scholastiske Alder, som alt voxte, ved det Philosophien meere og meere blev indviklet og blandet med Theologien; Man vilde vise i Theologien sit Fortrin af Philosophiens Omgang, herover imod enhver Ting giorde man Modsigelser, disse opløste man igien ved blotte og tildeels ubegribelige Distinctioner, man opdigtede endeel græsselige Ord, og blandede dem med Lærdomme; Dette var en Virkning af en ørkesløs Skarpsindighed hos Munkene. (Fortsættelsen skal følge)
1767-10-09
aalborg1767_1767-10-09_1000625
0.9927
Jyske Efterretninger
Adskilligt. Den hellige Confirmations=Act blev sidst afvigte Søndag, som sædvanlig, foretagen her i Byens Kirker, da Confirmanternes Tal vare i alt 22, nemlig: Udi Budolph. Kirke 7 Drenge og 6 Piger, og udi vor Frue Kirke 5 Drenge og 4 Piger Hr. Peder Torp, ældste Raadmand og Postmester her i Aalborg, er Allernaadigst beskikket at være tillige Vice Borgemester her sammesteds.
1767-10-09
aalborg1767_1767-10-09_1000627
0.98246
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra den 1 til den 7 Octobr. N. Hansen af Redeneslehn, G. Niels. af ibid. C. Tallachsen af ibid. fra Øster=Riisøer. P. Richelsen af Aabenraae, L. Biørnsen af Hals, B. Pedersen, af Nedeneslehn fra Christiania. Th. Fuur af Aalborg, N. Gaarn af Aalborg fra Langesund. M. Wilsnach af Aalborg, J. Mønster af Nibe, L. Larsen af ibid fra Kiøbenhavn. Jens Gaarn af Læssøe fra ibid. C. Wildsen af Aalborg fra Drammen. Am. Olsen af Tønsberg fra ibid. H. Nielsen af Notterøe fra Sogn. S. Larsen af Thismøe fra Moss. M. Wogelius af Ahrendahl fra ibid. C. Olsen af Notterøe fra Slæben.
1767-10-09
aalborg1767_1767-10-09_1000628
0.90196
Jyske Efterretninger
Udgangne. J Gaarn af Lessøe til ibid.
1767-10-09
aalborg1767_1767-10-09_1000630
1
Jyske Efterretninger
Den Kiøbenhans Post er i Onsdags udebleven For en skikkelig Dreng, som maatte have NB. Lyst til at ville lære Bogtrykker=Konsten, og om sin Opførsel kan fremvise gode Skudsmaale, er nu enten strax eller til Nye=Aar Tieneste at bekomme i det Kongel privilegerede Bogtrykkerie her i Aalborg, hvor nærmere Efterretning om saadan en Drengs Antagelse i Lære kan faaes hos Sr. Saurbier; Da faadan en Dreng maae være vel voxen og af den Alder, at han har været til Confirmation, han maae og tillige være nogenledes færdig i at læse Skrift af adskillige Hænder, og havde han lært lidet natin, var det saa meget desto bedre, som det og ville da være ikke til ringe Nytte for ham selv, at blive desmeere habil og færdig i denne Videnskab til dermed siden at kunde fortiene sit Brod.
1767-10-09
aalborg1767_1767-10-09_1000631
0.97101
Jyske Efterretninger
mine Bekiendtgiørelse. Fra Bogtrykkeriets Presse er udkommet et Brev der indeholder Logomachs og Tam mans Anmærkninger over den forhen udkomne og af Philopon udkastede Plan til en Afhandling om Skrive=Sygen. Samme er saavel her i Aalborg paa Bogtrykkeritt hos Sr. Saurbier, som og i Kiøbenhavn udi No. 8 paa Børsen hos Hof= og Universitets Boghandler Hr. Rothe, og ligeledes nu i Aarhuus hos Hr. Cramer at faae tilkjøbs paa Post=Papiir for 12 s. og paa Tryk=Papiir for 10 sk. De Herrer Subscribentere ville derfor behage at lade deres betingede Exemplarer afhente imod Betaling for dette Brev Planen tilligemed Brevet er samlet at bekomme paa PostPapiir for 18 s. og paa Tryk=Papiir for 14 s. paa et hvert af forommeldte Stæder.
1767-10-09
aalborg1767_1767-10-09_1000633
0.96639
Jyske Efterretninger
Directeurerne for det Aalborg Grønlandske Compagnie agte næstkommende 16. Octobr. om Eftermiddagen Klokken 2 at lade stille til offentlig Licitation paa Aalborg Kiøbmænds Compagnie=Huus endeel til bemeldte Compagnies Skibes Udreedning, til Foraaret behøvende Provision, saasom: Øll, Brød, Gryn, Ærter, Flesk, Smør, Kiød, Brændeviin, salted Sild og Stokfisk med videre, som ovenmeldte Sted bekiendtgjort vorder; Til hvilken Tid de ville behage at indfinde sig, som have Lyst at giøre Leverance til billigste Priser.
1767-10-09
aalborg1767_1767-10-09_1000634
0.98592
Jyske Efterretninger
Af Sr. Peder Schaltz i Wiborg anvises en Per NB. son, som informerer Børn i det Franske og Tydske Sprog samt Geographie, Skriven og Regnen, tilligemed Spil paa Claveer. Hvo som maatte have Børn hos ham at ville lade informere, vil behage nu strax og herefter fremdeles at melde sig, da de og, som ere udenbyes, kunde med Logemente, Spiisning og behørig Opvartning blive forsynet efter derom treffende Accord. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-10-09
aalborg1767_1767-10-09_1000635
0.98795
Jyske Efterretninger
Fortsættelse af Samtalerne om Philosophien. Philosophien blev ved disse Scholastiker saa forvirret og afsondret, at den ikke allene tabte al sin naturlige Yndighed, og blev unyttig, men end og skadelig. Denne Philosophiens Forvirrelse varede ved indtil hen imod Lutheri Tider, da et større Lys skulde antændes i Guds Kirke, og de Guddommelige Sandheder burde altsaa udvikles til større Klarhed. Man blev hen imod de Tider ret Philosophiens Fordærvelse vaer, hvilket opvakte paa adskillige Stæder, hvor man ikke længere ansaae slig Forvirrelse for nyttig adskillige store Hoveder, som søgte selv uden Tolk at tale med Philosophien paa de for den meest bekiendte Sproge, da lærte derved at kiende, hvor ilde man hidtil havde handlet med den, og gjorde sig Umage for at hielpe den tilrette, og skaf se den sine Prydelser i Stand igien, og gjorde saaledes dens naturlige Yndighed atter kiendelig iblant dem, som foretog, og i alt fuldførte saa stort et Arbeyde. J det 15de Aarhundrede var fornemmeligen i Engeland den skarpsindige og store store Franciscus Baco, og siden i Tydskland i forrige Ar hundrede den berømmelige og grundige Philosoph Baron Leibnitz, men Philosophien forblev endda paa mange Stader i sit Aristotelisk-Scholastiske Mørke, og dens fordærvelige Sammenblanding med Theologie paalagde dem, som søgte en nøyere Kundskab i Theologien, en Nødvendighed tillige at rage i dette Scholastiske Mørke, hvorover den gamle Aristoteles endnu i sin Afkom lever, og saa vidt Philosophien angaaer, følger man ham i Spanien, ligesom i Frankrige Cartesium, i Engeland Newton, og i Tydskland Leib nitz. Her har hun, Madame hvad jeg i Korthed kunde fortælle hende om Philosophiens Scholastiske Alder; Hun har tillige en Efterretning om, hvorfra jeg havde det Philosophiske Stads, jeg i Førstningen af vores Samtale talte om, at jeg kunde udpynte min Forelæsning med. Denne Philosophiens Alder, sagde Fruen, befinder jeg efter hans Fortælling, at svare i alt til det Begreb, som sammes Navn ved første Lyd gav mig; Jeg seer Philosophien ikke i nogen enten den Barbariske, Græske eller Scholastiske Alder er voxet til sin Fordeel, men alt nærmet sig meere til sin egen Fordærvelse, som jeg seer, den allerede i denne sin sidste Alder endelig fuldkommen har naaet; Ol Ulykkelige Philosophie, som efter saa mange udstandne Vanskeligheder under saa adskillige Lærere, hvor din yndige Natur maatte tvinges efter enhvers Egensindighed og Lyst til det Sære og Sælsomme; Ja endnu tilsidst skulde du treffe denne strenge Skolemester Aristoteles, hvis Stolthed skulde føre dig under saadan Tvang, at hans ørkesløse Afkom siden kunde kaste dig reent i Mørkhed, hvor du maatte forglemme dig selv, din yndige Natur og herlige Nytte. Det gaaer mig og nær, Madame sagde jeg Men synes hun ikke, at de, som skal søge Philosophien i dette Morke, ere tillige ynkværdige, Og, om hun søger at kiende Philosophien, da gid den Uhæld ikke maatte treffe hende, at hun der vilde tænke at kiende den, men hun maatte efter mine Tanker hellere begive sig iblant vilde Folk, og følge den grundige og lærde Professor Kraftes Anviisning i sin Fortælling af de vilde Folkes fornemmeste Indretninger, Skik Skikke og Meeninger, hun skulde ved denne Mands grundige og nyttige Undersøgning lære nærmere at kiende Philosophien, og naae i en kort Tid den Oplysning om den, som de Herrer Scholastikers Skarpsindighed ikke i hendes gandske Alder ved en møysommelig Flid kunde give hende, Han taler, svarede Fruen, ligesom han troede, det ikke var mit Alvor at kiende Philosophien, da jeg dog ikke har givet ham Anledning til andet at troe om mig, og jeg har tilforn sagt ham, at jeg aldeles vilde overgive mig til hans Anviisning, og følge deri hans Raad. Det er vist, Madame sagde jeg, at hun har givet mig saa stor Forsikring og et alvorligt Forsæt hos sig til at lære Philosophien, som jeg nogensinde kunde formode; Den Prøve paa Taalmodighed i at anhøre min saa vidtleftige og kiedsommelige Fortælling hun har udviist, er en Prøve liig den, Pythagor Discipler først skulde vise i Taushed, førend de maatte blive deelagtige i hans fortroligere Omgang, hvorved jeg har tænkt at trætte hendes Taalmodighed, og befrie mig selv fra at være hendes Vey ledere til Sandheds deylige Land; Men da hun har holdt slig Prøve ud, og endnu findes bestandig i sit Forsæt, saa vilde jeg ikke vægre mig længere at undervise hende i Philosophien, dersom jeg ikke saae forud saa mange uovervindelige Vanskeligheder, der vilde hindre mig i at anføre hende til at kiende Philosophien, dersom jeg ikke saae mig at savne næsten al Spor af Forgængere paa den Vey, jeg skulde lede hende; Jeg klager ikke over Mangel paa philosophiske Skribentere, som have foredraget Philosophien Sandheder i deres fulde Sammenhæng til Academiers og Skolers Brug, ney, det var ubilligt at klage over, det et ungefær en 30 eller flere Aar siden, en lærd Mand i en offentlig Tale opregnede en 300 Skribentere af det Slags over den ene philosophiske Deel, som kaldes Formist=Lære; Disse Skrifter vare allene de, han sagde sig at eye, og siden den Tid kan denne Mands overflødige Samling vær re anseelig forøget, hvis han ikke er bleven kied af at samt le derpaa, og man finder ey heller nogen Mangel paa slige Skribentere over de øvrige Philosophiens Deele; Mendenne utallige Mængde af slige Skribentere vare dog alle De 2 utilutilstrækkelige Veyvisere for mig til at undervisse hende, Jeg maatte herforuden undervises først af hende, hvorledes jeg heri ret skulde opføre mig, hendes særdeles muntre og behagelige Maade i at fremsætte sine Tanker er just den, jeg burde stræbe at efterabe, og en flittig Øvelse i at være i Sælskab med hende eller og andre af hendes Kiøn vilde sikkert give den største Beqvemhed. Det jeg her siger, skulde neppe nogen kunde tvivle paa, og jeg er i Stand til at fremkalde Alderdommen selv til at bevidne den Sags Vished; Det er alt over 20000 Aar siden, den ziirlige Philosoph Socrates i en ziirlig og beqvem Maade at fremsætte sine Tanker fandt det fornødent at benytte sig af et Fruentimmers Underviisning, hvis Navn, om jeg ellers ret mindes, var Aspasia. Hvor stor Fremgang denne paa sin Tid meest berømmeligste Philosoph har ved hendes Underviisning giort, det beviser det, hun tilforn har hørt af mig tale om hans ziirlige og behagelige Læremaade, hvorved man fik Anledning til at sige om ham, at han havde hentet Philosophien fra Himmelen til at boe iblant Mennesker, Dersom nogen skulde i vor Tid naae den Lykke, at der om ham kunde siges, at han havde bragt Philosophien fra Studerekammerer til at findes og i Fruentimres Cabinetter, fra et ensomt og indsluttet Rum i et Bibliotek til at vise sig overalt i Huuset, fra Skoler og Læse=Steder til at boe tillige i Fruentimres Forsamlinger, han vil vanskelig kunde udrette dette uden ved Hielp af hendes Underviisning eller andres lige fuldkomne af hendes Kiøn. Jeg merker, sagde Fruen smillende, at han begynder at beslitte sig paa at slatere Fruentimre, jeg vil just ikke paatage mig at kuldkaste hans Beviis, som Socrates skulde tiene ham med, siden samme Beviis støtter sig paa saa høy en Alderdom; Men jeg vil strax borttage den heele Vanskelighed for ham, da jeg ikke forlanger, at han i sin Forelæsning for mig skal bekymre sig saa meget om Ziirlighed, som om en for mig beqvem og fattelig Maade i at foredrage de philosophiske Sandheder. Ja, det er just Knuden, Madame svarede jeg, Visse Miner og Manerer klæde ikke alle lige vel, og en vis Mod paa Klæder, veed hun nok, ikke passer sig til alle Tider; Jeg Jeg maatte rette mig efter hendes Tænkemaade og Smag i at udfinde en beqvem Maade for hende i at foredrage Sandhederne paa, og hvis jeg ikke kunde opfinde en nye Mode, som kunde træffe hendes nærværende Smag, da torde jeg ikke andet vente, end at hun ligesaa nødig gad høre mig, som hun vilde benytte sig af sin Grand=Mames Fason paa Klæder og Prydelser til at pynte sig med. Enhver Alder frembringer sine Forandringer, som igien fordrer andre Tings Forandringer, og, skiønt Sandhed er uforanderlig, saa bør dog Maaden i at fremsætte den paa at rette sig efter Tiden og Omstændighederne. Den berømte Philosoph Cato lastes i denne Hensigt af Cicero, da han om ham saaledes skriver til Atticum, Cato meener det gandske vel, men undertiden er han ikke til synderlig Nytte for Republiqven; thi han taler, ligesom han kunde tale i Platonis Republiqve, ikke som han talte for Folk i Almindelighed udi Rom. Det bliver altsaa fornødent, at jeg bekymrer mig om en beqvem Modens Dragt for Philosophien, hvori den kunde vi see sig meest yndig for hende; Men Spørsmaal er: Hvorfra man vel skulde hente Mynstere, der kunderet passe sig efter nærværende Smag, At søge dem iblant Barbariske eller Græske Philosopher, da vilde de sikkert ansees baade Barbariske og Pedantiske. Forskrev man Mynstere fra Scholastiker, vilde enhver strax dømme, at man var kommen for sildig ind i Verden, og burde allerede for hundrede og fleere Aar siden at have været Mester i det philosophiske Lav; Det er vel sandt, at de gamle Moder faae gjerne efter nogle Aars Forløb Fornyelses Patenter, og efterat de i nogle Aar have været i Landflygtighed, blive de kaldte tilbage igien, men det skeer dog ikke uden med Accord eller vis Forandring, ligesom Moden i andre Tilfælde, naar den anstaaer, retter sig efter Alderen og Omstendigheder, saa og i at tænke og tale: En ung Alder, da man begynder at see paa andre, og ikke har Styrke til at opfinde noget selv, er nød til at laane Mynstere af andre, og hvilke slebne Folkes Smag der meest behærsker os, de blive og gjerne Forlæggere for os i alle Tilfælde af Moden.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000636
0.98628
Jyske Efterretninger
De Scholastiker forelagde i en lang Tid allene Mynstere, for den philosophiske Verden, da var den klogest, som kun Tt 3 de de udfinde spidsfindige og unyttige Subtiliteter, og opregne en Hob sælsomme og græsselige Ord, hvormed man søgte at forgive sine Modstandere, hvorved Sandhed selv, som man fægtede for, tillige omkom: Alting skulde da være kort og spidssindig. Efter Reformationens Tider, siger den berømmelige Engelænder Fr. Baco, da Religionens Forplantelse iblant gemeen Mand fordrede tydelige og vidtløftige Forklaringer, saa blev derved en almindelig Mode indbragt, at alting skulde nu være vidtløftig, ordrig, og opfyldt med stændige Jgientagelser. Hvor Viidenskaber og Kunster have bragt sig til nogen Fuldkommenhed, der veed man selv at giøre Mynster, som skikker sig efter Folkes Natur, Som alting i Frankrige efter Smagen skal være meest munter og sandseligt, saa skal derimod i Engeland alting være fornuftrørende og skarpsindigt; J Spanien er man i at tænke og tale fyndig, derimod er man i Tydskland vidtløftig, og for at vise en overflødig Læsning. Men endnu er jeg ikke kommen videre, end at jeg maae spørge: Hvilke af alle disse Moder ere efter hendes Smag; (Fortsættelsen skal følge.) GodEs Følgende Fabel, en Oversættelse af Hagedorns Tydske, Fabler, er indsendt.) Ræven uden Hale. le Dikkel nyelig paa en Prik Fandt, at Snaren kan bedrage, Thi, hvorvel han selv undgik, Lod han Halen dog tilbage. Latterlig og ubeqvem Ey blant Nævene at være, Vil han overtale dem, Ogsaa deres at afskiære. Falend som en Cicero, For at faae dem til at troe. Kom han frem med saadan Tale, Først paastaaer jeg, at en Hale Støder an mod Artighed, Er for tung, som hver Mand veed, Zir Ziirlig sin Person at føre. For det andet skal J høre, Hvad en Doktor lærte mig: Halen giør for kiendelig. For det tredie hindrer den Tit den snildste Ræv paa Flugten; Men, og det til Slutningen, Dens fornemste Feyl er Lugten. Vi veed, hvad du sige vil, Raabt en gammel Ræv ham til: Os forblinder ey din Tale. Staklen er misundelig, Du vil, vi skal ligne dig, Monsteur Mikkel, uden Hale.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000637
0.96821
Jyske Efterretninger
J Onsdags den 14 hujus blev her holdt det sædvanlige Lande=Mode, da Provsten i Børalum Herred Velærværdige Hr. Caspar Conrad Navn Sogne=Præst til Volstrup. og Hørbye=Meenigheder, efter sin Orden prædikede udi Budolphi Kirke over den Text af Matth. 28, v. 20. Lærer, dem at holde alt det, jeg haver befalet eder; og seel jeg er med eder alle Dage, indtil Verdens Ende, og deraf forestillede: Sande Evangeliske Læreres Embeds Pligt og Embeds Trøst. Til Indgang bleve de Ord forklarede Joh. 14. v. 21. Efterat den offentlig Guds Tieneste i Kirken var fuldendt, forføyede sig Hans Excellence Hr. Geheime ConferenceRaad og Stiftsbefalingsmand Baron af Holck samt Hans Høyædle Høyærværdighed Hr. Biskop Brorson tilligemed de samtlige 9 tilstædeværende Hr. Provster sig Par viis til Convent=Huuset, hvor Landemodet blev holdet udi den nye og dertil meget smukt indrettede Sal. Af et Par ubenævnte Christelige Ægte Folk er skiænket og foræret til Budolphi Kirke her i Aalborg en meget kostbar broderet rød Fløyels Messehagel, som sidske Søndag første Gang blev brugt, for hvilken anseelig Gave Hans Høyærværdighed, Hr. Doct. Gudme efter Prædiken gjorde offentlig Taksigelse. UlykUlykkelige Hændelser.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000638
0.98343
Jyske Efterretninger
Sidst afvigte Søndags Aften blev her i Stadens ArrestHuus indbragt Delinqventen Christen Jensen fra Dronninglunds Gods, som var den ene af de trende Delinqventer, der Natten imellem den 6 og 7. Augusti udbrød og undvigede af deres Fængsel her udi Raadhuus=Kielderen. (See disse Efterretn. No. 33.) Denne Mand tilligemed hans Kone Anne Hans Datter, der havde forklæd sig, og gav sig ud for at være Mandens Søn, vare begge paagrebne, og bleve ved Hr. Landsdommer de Leths priselige Foranstaltning anholdte paa Nørre-Wosborg, hvor denne forslagen Qvinde ikke destomindre fandt dog nye Leylighed til at undvige fra de Vagthavende Natten imellem den 28 og 29. Septembr. Jmidlertid lod hun dog ikke af at giøre Ondt; Thi strax efter hun var kommen paa frie Fod, har hun brudt ind i et Huus paa Sønder=Wosborg Gods, der tilhører Hr. Fredenreich, og sammesteds slaaet Konen ihiel. med en Bismer, stiaalet hendes Klæder, og derpaa sat Jld paa Huuset. J denne Gierning skal efter hendes Bekiendelse, 3 andre have været implicerede, som mødte hende paa Veyen, og havde truet hende til at følge med, hvilke hun dog ikke kiendte, ey heller vidste, hvor de siden vare blevne af. Men hun er bleven kiendt deraf, at hun havde iført sig den ihielslagne Kones Klæder, og er derfor paagreben, og sidder nu sammesteds under Action for det 4de Mord. Hendes Fremturenhed i de mordiske og fast uhørligste Misgierninger viser, at hun (hvor eenfoldig hun end anstiller sig at være er dog af det Slags, der med allerstørste Forsigtighed paa det haardeste bør fængsles, at hun ey oftere, skulde undvige. Ved det Forhør, som her strax blev paa det allerskarpeste holdt over Manden, har han for saa vidt bekiendt, at Delinqventen Heile Andersen fra Borglum klosters Gods har været Anfører og Ophavsmand for Udbrydelsen, og skal ey længere have været i Følge med dem end til paa hiin Side af Sønderholm, hvor han forloed dem. Hvo der for Resten har været dem behielpelig til at undvige, og Omgangen dermed, vil man ønske, maatte ligeledes blive aabenbaret, at enhver af de Skyldige kunde vedbørlig vorde afstraffet. An Anhang til No. 42.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000639
0.97406
Jyske Efterretninger
Fredagen den 16. Octobr. 1767. Den 7, hujus en Time for Solens Redgang har en Skriver=Karl paa Wang i Wensyssel, der i nogen Tid har gaaet i forvildede Tanker, sprunget paa den nordre Side ud af Broen, der ved Gaarden i Aaen, og blev skiønt at Hyrderne fra Gaarden saae det dog druknet, inden de kunde komme derhen ham til Hielp; Paafølgende Dag blev han med stor Møye henimod Kl. 3 Eftermiddag først fundet; Ved den derpaa fulgte SynsForretning befandtes, at han havde givet sig selv adskillige Saar, et paa Struben, et paa den venstre Side af Brystet, og et paa samme Side i Livet tæt under Brystet af hvilket sidste Saar Jster=Hinden var trænget ud.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000640
0.98246
Jyske Efterretninger
Den 8 hujus om Aftenen tildrog sig den Malheur i Øster Sundbye ved Aalborg, at en Bondekarl sammesteds har skudt en Huusmand ved uforsigtig Omgang med en dem begge uafvidende ladt Pistol, der gik løs for ham, da den anden kom indi Stuen, som derved blev truffen med 4 store Hagel. Han ligger deraf stor Smerte, men er dog, som der haabes, udenlivsFare.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000641
0.98361
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra den 8 til den 14 Octobr. P. S. Lehn af Sønderborg fra ibid. C. Hermandsen af Stoche Sogn fra Sogn. And. S. Øngøe af Sandefiord og Torgier Olsen af Thiømøe fra Frederichshald. James Vales af Neucastell fra ibid. Niels Krog af Nyekiøbing fra Drammen. J. Lassen. af Odense fra Bergen. H. Nielsen af Nyekiøbing fra Laurvig. N. Mogensen af Aalborg fra Ahrendahl. J. Jensen af Flensborg fra ibid.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000642
0.91304
Jyske Efterretninger
Udgangne. James Vales af Neucastell til ibid. H. Nielsen af Rosterøe og Am. Olsen af Tønsberg til Tønsberg. B. Kund alle sen sen og Mich. Wilsnach af Aalborg til Khvn. L. Biørnsen, af Hals til Hadsund. G. Nielsen af Nedeneslehn til Callundborg. J. Jensen af Flensborg til ibid. G. Siversen, C. Jonsen, C. Tallachsen og N. Hansen alle af Nedenes lehn til Øster=Riisøer. H. Vogt af Sønderborg til Fridericia. S. Larsen af Thismøe til Laurvig. A. Krog af Løvesund til Holmestrand.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000643
0.91463
Jyske Efterretninger
Dødsfald. Hr. Anders Carlsen, Sognepræst til Vrensted og Thiise Meenigheder i Jerslef=Herred udi Aalborg Stift, er ved Døden afgangen i sit Alders 71 Aar.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000644
0.91667
Jyske Efterretninger
For en skikkelig Dreng, som maatte have NB. Lyst til at ville lære Bogtrykker=Konsten, og om sin Opførsel kan fremvise gode Skudsmaale, er nu enten strax eller til Nye=Aar Tieneste at bekomme i det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie her i Aalborg, hvor nærmere Efterretning om saadan en Drengs Antagelse i Lære kan faaes hos Sr. Saurbier; Da saadan en Dreng maae være vel voxen og af den Alder, at han har været til Confirmation, han maae og tillige være nogenledes færdig i at læse Skrift af adskillige Hænder, og havde han lært lidet Latin, var det saa meget desto bedre, som det og ville da være ikke til ringe Nytte for ham selv, at blive des- meere habil og færdig i denne Videnskab til dermed siden at kunde fortiene sit Brød.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000645
0.99242
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. J Fra Bogtrykkeriets Presse er udkommet et Brev NB. der indeholder Logomachs og Ta mans mans Anmærkninger over den forhen udkomne og af Philopon udkastede Plan til en Afhandling om Skrive=Sygen. Samme er saavel her i Aalborg paa Bogtrykkeriet hos Sr. Saurbier, som og i Kiøbenhavn udi No. 8 paa Børsen hos Hof= og Universitets Boghandler Hr. Rothe, og ligeledes nu i Aarhuus hos Hr. Cramer at faae tilkjøbs paa Post=Papiir for 12 s. og paa Tryk=Papiir for 10 s. DeHerrer Subscribentere ville derfor behage at lade deres betingede Exemplarer afhente imod Betaling for dette Brev. Planen tilligemed Brevet er samlet at bekomme paa PostPapiir for 18 s. og paa Tryk=Papiir for 14 s. paa et hvert af forommeldte Stæder.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000647
0.975
Jyske Efterretninger
En lystig og skiemtefuld Historie om en reysende NB. Pasager sælges her i Bogtrykkeriet, Stykket for 2 Skilling.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000648
0.94118
Jyske Efterretninger
Det store Grundmuured=Huus paa den Sønden NB. Side af Allgaden i vor Frue=Sogn, som forrige Aar blev sat i forsvarlig god Stand, og siden har været til Leye beboet af Sr. Svindt, der nu agter at flytte herfra Byen til Sæbye, bliver derfor til førstkommende Paaske i rette Flytte Tid ledigt, og kan nu hos Eieren enten faaes til Kiøbs eller til Leye. De, som derfor maatte finde Lyst til enten at ville kiøbe eller leye samme Huus, maae derom, betids melde sig paa Bogtrykkeriet hos Sr. Saurbier, hvor de om Conditionerne kan faae nærmere Efterretning. 1 Af Sr. Peder Schaltz i Wiborg anvises en Per NB. son, som informerer Børn i det Franske og Tydske Sprog samt Geographie, Skriven og Regnen, tilligemed Spil paa Claveer. Hvo som maatte have Børn hos ham at ville lade informere, vil behage nu strax og herefter fremdeles at melde sig, da de og, som ere udenbyes, kunde med Logemente, Spiisning og behørig Opvartning. blive forsynet efter derom treffende Accord. Fra ne, hvilke og sammesteds ere tilkjøbs at bekomme hos Sr. Fra Bogtrykkeriets Presse ere følgende Skrifter udkom Glæde=Taler holdte efter Kongel. Allernaadigste Befaling Jacob Saurbier. (1) Samling af offentlige Sørge= og af Velærværdige Hr. Marcussen Sogne=Præst for Konsted, og Rosted Meenigheder i Aarhuus Stift, Samlingen indeholder: 1) Klage=Prædiken over Høysaligste Kong Christ. den 6. 2.) Jubel=Prædiken 1749. 3) Jubel=Prædiken 1760, 4) Taksigelses Prædiken for Freden 1763. 5.) Klage=Prædiken over Høystsaligste Kong Frid. den 5. 6. Bededags ner sælges for 20 sk. (2) Trøst i Sorgen, det er, Prædiken paa Trefoldigheds Fest 1766. Disse 6 Prædike Klage= og Trøste Tale, i Anledning af Høysalig Kong Frid. den 5 Hans beklagelige Død holden den 18 Martii 1766. af Velærværdige Hr. Hans Borch, Sogne=Præst for Wedersøe Meenighed i Riber=Stift, den sælges for 6 s. (3)
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000649
0.97909
Jyske Efterretninger
Endnu ere nogle Exemplarer at bekomme af Skole=Methoden Stykket 6 s. Disse ovenmeldte Skrifter ere ligeledes i Kiøbenhavn for samme Priser at bekomme hos Hr. Hoff Boghandler Rothee paa Børsen i No. 8. Desuden ere og her trykte Connossementer at bekomme Ark viis for 4 sk. men Bog viis for 5 Mk. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-10-16
aalborg1767_1767-10-16_1000650
0.98413
Jyske Efterretninger
sin Følgende er indsendt.) Min Ven! Ju forlanger i dit sidste Brev, at vide mine Tanker og den rette og velanstændige ForhaMaade i Sælskaber, hvor der maatte forefindes eller anden af de høyhiertede ærgierrige Personer, dem du skriver om, vil altid ansees for meere, end hvad de virkeligen ere, og derudover ligesaa taabelig paastaae, som ufornuftig tage imod høyere Ære=Titel, end de nogensinde kunde med Rette tilkomme. Du melder fremdeles, at ÆreTiteler ere nu saa høyt opdrevne, at du ikke veed, hvad ringe Clientere skal tilsidst kalde deres Moecenates, og de unge Spradbasser maae behøve en nye Formular=Bog, eller og gjøre et Miskmask af de gamle forslidte; Thi en jævn Mand vil jo nu omstunder ikke lade sig nøye med den Titel, som man tilforn gav de høyeste og anseeligste EmbedsMænd. Du holder for, at det lige saavel strider imod Velanstændighed at giøre for meget, som for lidet af nogen, Uu ja ja at man maatte ansees for at ville drive Spot med dem man giver høyere Charakter end den, de enten efter deres Stand, eller efter deres Fødsel maatte have lovlig Adkomst til Overalt synes dig, at det Ordnaadig er nu alt for almindeligt, da det bruges i Fleug, og som oftest tillegges de Personer, der hverken ere af den Stand og Værdighed, ey heller besidde den Dyd og Fortieneste, at de enten kunde eller burde kaldes naadige. Men Kiere, hvad vil du dog med alt dette sige, Tænker du vel, at end og den grundigste og nøiagtigste Besvarelse paa dette Spørsmaal kunde blive til almindelig Nytte og Fornøyelse at læse, Ney, troe mig, det vil falde de fleeste kiedsommeligt at læse en Afhandling derom, og om den end og kunde have den Lykke at overbevise dem, saa vil den dog ikke udslette alle de Begreber, man ved Vane og Opdragelse, ved Hyklerie og Nedrighed er kommen i med at giøre sig om Forholds=Maaden i Sælskaber. Mig synes derfor, du gjorde best, om du, uden at bringe mig, i Forlegenhed med at besvare dit skiemtefulde Spørsmaal, holdte slige Daarer deres Daarlighed tilgode. Jeg kiender din Conduite, og veed alt for vel, at du ikke behøver at antage nogen og allermindst mig til din Læremmester, og derfor maae jeg snart falde paa de Tanker, at du allene vil orsøge, om min Ubeskedenhed var saa stor, at jeg og virkeligen turde sige dig min Meening. Maaskee du tænker, jeg af dit Brev skulde tage Anledning til, enten at rette de Feyl, der begaaes daglig udi Levemaade, Sæder og Manerer, eller og, at jeg skulde giøre dem latterlige, der ere saa eenfoldige, at de enten tage imod eller uddeele høyere Ære Titel, end Personen virkeligen kan tilkomme. Ney Jngen af Deelene vil jeg befatte mig med; Thi, kommer saadanne Feyl af Mangel paa Jndsigt eller af Vane, da bør de rettes paa en fornuftigere Maade end ved Satirer, og, endskiønt jeg vel tilstaaer, at de Stolte, der ville ansees og frygtes, kan paa ingen Maade bedre undertrykkes end ved Foragt og Latter, saa er dog mit Hoved ikke oplagt til Satirer, og slig Skrivemaade er i mine Tanker farlig, da den ikkuns giver Anledning til at applicere Charaktererne paa visse Personer. Jeg Jeg vil derfor hverken paa en stikkende Maade eller med en spøgefuld Jronie giøre Forsøg paa at besvare dit Brersaaledes, som du maaskee helst vilde have det besvaret: Thida kunde jeg blot allene henvise dig til Rævens Morale, da han, som Fablen lyder, holdte Collegium privatissimum for sine Skolarer, og lærte dem: Vend Kaaben efter Veyret, og vær som en Mølle, der er saaledes indrettet, at den kan male med alle Vinde, beflit dig paa at smigre for dem, som kan giøre dig Tieneste, og spar ingen Titeler; Thi man kan nu omstunder ikke forsee sig ved at giøre dem for store. Men jeg vil allene raade dig at følge Middelveien, og, saavidt mueligt være kan, adskille dig fra Hoben af de Personer, der uden at besidde Fortienester, ere stolte af deres Rang, Fødse Vilkaar, Embeder, o. s. v. Thi man ber altid sætte høyere Priis paa Dyd og Duelighed end paa Stand og Værdighed, følg denne ædle Tænkemaade og giør dig aldrig til een elendig Slave af den nedrige Stolthed. Her har de i da til Besvarelse paa dit Brev disse mine uforgribelige Tanker, hvormed jeg har fornøyet mig paa en Tid, da jeg ikke var skikket til at tænke paa alvorligere Ting. Skulde med samme ikke finde dig fornøyet, bliver det best at du adresserer dig til en Complimentmager der kan give dig en almindelig, fuldstændig og rigtig Titular=Bog. For vil jeg raade dig og enhver at søge sin Ære derudi, J altid og ved alle Leyligheder at være ærligornuftig, vittig 4 flittig, velgiøre. ngelig og overalt yding; Thi slige C. altid Ære. Jeg forbliver o. s. v. Lincerus. fortsættelse af Samtalerne om Philosophien. de efter min Smag, sagde Fruen: Hvor kan han spørge saaledes, da han tilforn har tillagt dem en vis Smag, som havde bragt Videnskabernes Dyrkelse til noget Fuldkomment, og jeg tænker først at begynde ved hans Hielp at leg nu 2 8 den ge mig efter Vildenskaber, dersom jeg efter min uvisk Smaa skal sige min Meening, da synes mig, at jeg nu finder meest Behag i det, hvori det Muntre med det Skarpsindige er vel blandet, hvor Korthed ikke giver Vanskelighed, og Vidtløftigheden ikke føder Kiedsommelighed, det er just efter min Smag; Min Lyst er ellers paa nogle Aar meget forandret, ved det jeg har læst Engelske og Franske Skrifter tillige. J mine nugre Aar havde jeg i sær trende adskilte Skolemestere: Den første kaldte alle en lærd Mand, men for mig var han alt for lærd og tillige ubehagelig, han plagede mig med at huske umagtpaaliggende Ting ved Dag og Dato, som han havde rapset sammen af allehaanSkrifter; Den anden derimod søgte allene ved fornøye Ting at lokke mig til at lære, han fortalte Comoedier, Saturiqver, Fabler og andre slige lystige Ting; Den Maade. indtog mig saaledes i den Alder, at jeg troer neppe, jeg nogen Tid havde kundet forladt denne Lærere, hvis han ikke ved Døden havde forladt mig, alt det jeg da fandt Fornøyelse udi maatte være skiemtsom og lystigt, Nogle andre gik og imidlertid Timeviis til mig, hvoraf en iblant dem var alvorlig og grundig og vilde, at jeg stedse skulde ophelde mig med at bevise hvert Ord, jeg talte: Den 3die Lærre jeg havde, han var lemtældig, og ved kierlig og rørenhvertalelser søgte at bringe mig til Eftertanke, J den d vilde jeg, at alting skulde være rørende og dybsindig. Af saa adskilte Lærere er jeg anført til saa adskillige Maader at tænke paa. Jeg føler, at jeg ved Alderens Tilvært og er bleven af et meere tungsindig Temperament, hvorefter min Smag er og forandret; At læse et Sørge=Spil et nu for mig behageligere, end en Comoedie var tilforn, jeg sælger nu gierne lystige i Vers med en Hoben Ord Spil for Tullins afbrudte Tanker ved en døende Søsters Seng, dog er jeg undertiden og for det Lystige, naar samme er ikke blot sandseligt. Men fortæl mig, hvilken er den meest brugelige Mode i Philosophien, Det vilde, svarede jeg, være for vidtløftig at fortælle, hende, da jeg tilforn har sagt, at man i at tænke eller philosophere ikke har særre Forandringer end i at klæde sig, og Philosopher ere ikke mindre forfængelige, end som man ag sige. sige, at Fruentimre ere i at klæde sig; Det, som er en brugelig Mode for nogle lastes af andre; Forandring af Stader giver Forandring af Skikke, en vis Tid stræber at opsluge alle andre Videnskaber, og til intet at giøre dem, for at give en Videnskab, som den i sær under, allene Plads og tillades de øvrige Videnskaber Borgerskab i den Tid, da skeer det allene for at opvarte den Tids Mode Videnskab for Resten maae de rette dem i Moder efter den regierende Videnskab, og bruge den Dragt, hun finder meest Behag udi, og som meest anstaaer hende, i Fald de ellers vilde lade sig see. Da Pythagoras levede, da var den Mathematiske Videnskab meest regierende, de andre Videnskaber maatte og den Tid føle dens Regierings Strenghed, og taale, at den plagede dem alle med Mathematiske Begreber, og de maatte alle følge dens strenge Mode: Den Mode at foredrage Philosophie, som ellers hidtil i dette Aarhundrede meest har været i Brug, har sin Herkomst fra Tydskland, og den philosophiske Deel, som kaldes Mathesis, har giver de øvrige Philosophiens Deele den Dragt, som den tilforn rene bar: Den store Baron Leibnitz udfriede der Philosophien af sit Mørkheds Fængsel, rensede den fra den Scholastiske Ureenhed, saa man kunde kiende dens naturlige Deylighed; Den høy berømte Baron Wolff gjorde siden nye Klæder til den, som bleve skaarne efter dem, Mathematiken. havde, hvori den hidtil i en Tid lang har ladet sig see. Jeg forstaaer altsaa, sagde Fruen, at Philosophien m. omstunder har med Mathematiken en fælles Maade, paa hvilken den foredrages; Men endnu er jeg lige klog, og atter maae spørge: Hvordan seer den fælles Mode udDen seer saaledes ud, Madame, svarede jeg, at Philosophien, naar den fremstiller sig for hende i den Dragt, vilde den neppe behage hende; Thi den er alt for lige frem uden Folder, Fryndser, Skiød=Stykke eller Opslag, den slutter tæt til Kroppen, og jeg troer neppe, man skulde finde nogen Møde i at klæde sig enten iblant Fruentimre eller Mandfolk, der ret kunde lignes med denne PhilosophiensPragk, undtagen man gik til den Tid, da man allene for at skiule sit Legeme, klædte sig nærmere i Moden; Paa Klæder veed jeg ikke at hente Lighed til denne Mode eller Maa Un 3 de de at foredrage Philosophien paa, da samme er naturlig og fremsætter Sandheder efter vore Tankers Orden, i den Følge vi kiende den ene Sandhed at flyde af den anden, Forstanden ledes saaledes ved denne Maade for en kiendt Sandhed til at kiende eller slutte sig til en anden, uden nogen Ord=Smykke eller noget af det, man kalder sindrigt: Denne Maade er i sær beqvem for en Begyndere i Philosophien til at temme en ustadig Flygtighed eller Vildskab i at tænke, indtil samme ved den Maade har naaet en Færdighed i at tænke grundigt, da behøver Forstanden ikke just at føres stedse i saa tvunget Ledebaand, og, naar Vanen først ved slig nødvendig Tvang har frembragt en ordentlig og fast Tænkemaade, da veed man og rettelig at skikke s. i en friere Mondur, og at vælge ziirlige Facons, som best kan klæde; Denne Wolfianske Maade i at frem lette Philosophien paa, har i en lang Tid været brugelig for mange, jeg har selv deri og øvet mig; Men saa nyttig jeg i adskillige Henseender anseer denne Lærremaade, saa unyttig vilde den ventelig blive, naar Philosophien, for at opvarte hende, i den lod sig see. Jeg tilstaaer, det var uanstændigt, at den vilde være saa ubekymret i at eftertænke, for hvem den her gjorde Opvartning, og ikke rette sig derefter, men beholde sine Cathedralske Miner og Manerer, og komme frem ligesaa upyntet, som den krøb ud af et Studere Kammer, hun maatte sikkert da faae en Afskye til den, hendes særdeles muntre Vid vilde tillige kiedes ved at see ved hver Tanke, som blev fremført, en Hoben langsomme Træk, hvor det heele Legeme saa ordentligen og omstændeligen skulde bevæges for at fastsætte en Tanle; Hendes Færdighed, Madame i at tænke, veed jeg og, behøver ikke saaledes at stave sig frem; Thi, naar hun blot hører Sandhederne med deres Grunde fremsættes, indse man i et Øye. blik selvedet, som en Wolffian i en urendelig Kiæde af Fornuft=Slutninger vilde vise hende; Jeg kunde altsaa, i at forelæse Philosophie for hende, ikke benytte mig af den brugelige Mathematiske Maade. Nogle ere faldne paa efter deres Hoved at forandre denne Philosophiens Dragt, de have syntes, man endnu kunde spare en Deel Tøy og Umage i at klæde Philosophien, de Lus ha have bortet af saaledes, at i Steden for en heel syet Klædning, fik man nu allene adskilte Lapper at see, som vare samlede ligesom ved Hægter, man kaldte denne Philosophiens Dragt en Tabellax Mode, den bestod i at fremsætte philosophiske Sandheder ved blotte Afdeelinger af Ord, hvor Tal eller Characterer skulde udvise det samme, som de overflødige og møisommelige Sammenføyelser af Fornuft=Slutninger i den Mathematiske Maade. Jeg er ikke i Stand til ret at oplyse hende om denne Tabellar=Mode, uden jeg ved Haande havde en Bog, hvori Philosophien paa den Facon var behandlet, at jeg kunde vise hende, men jeg befrygter, hun vilde ansee samme som en philosophisk Node=Bog, hvor en fuldkommen Tact maatte som oftest ikkun tælles til to. Jeg skiøtter ikke om at see den, svarede Fruen; Thi, skiønt jeg ikke ret begriber, hvordan den Maade er, saa forstaaer, jeg dog saa meget af den, at den ikke nytter mig, eller er saadan beqvem Maade i at foredrage Philosphien, som jeg forlanger, men der ere vel ikke heller mange, som vil forstaaes, der benytte sig af saa konstig en Maade, den er velikke saa brugelig, svarede jeg, som den Mathematiske, da er den meere skarpsindig end fornuftig, dog kan den og regnes iblant Nyeste Mode, og i Tydskland meest har været i Brug. Jeg tænkte nok, faldt Fruen mig i min Tale, at man hentede saadan Mode fra Tydskland; Hvad giør ikke Tydsken for Penge, At jeg videre, Madame, sagde jeg, fremdeles skal tale om Moder i Philosophien, da kunde jeg endnu opregne en Hoben, skiønt ikke saa brugelige som den Mathe, matiske; Men jeg vil her lade den lærde og sindrige Hr. Fr. Gellert tale for hende, da jeg veed, hun forstaaer Tydsk, Hun har formodentligen læst hans Fadel om den arvelige Hat, der af 6 efter hinanden følgende Arvinger blev arvet, og af enhver fik nogen Forandring i det udvortes Syde sidste Linier af samme Fabel vil allene falde mig ind hvilke, om jeg husker ret, lyde saaledes: Und jeddesmahl ward dit erfundne Tracht Jm ganzen Lande nachgemacht. Was mit dem Hute sich noch ferner zugetragen, Willich im zweyten Buche sagen: Der Erbe lies ihm wie die vorige Gestalt, Das Aussemmerck ward neue, er seldst, der Hut, blev alt Und das ich kur; sammeriet, Es ging dem Hute fast wie der Philosophie. Jeg erindrer, faldt Fruen ind, meget vel at have læst den Fabel, og tillige, at jeg ved at læse samme, forestillede mig mange flere muelige Forandringer at kunne have trufset Hatten, end der blev rørt, Den iblant vore unge Herrer brugelige Mode, at Hatten, som til at bedække Hovedet, var indrettet, sees under Armeen eller i Haanden som en Fluesmække, er ikke slige nær, synes mig, levende at forestille dem, som benytte sig af Philosophie til Pralerie eller og til at fordreye Sandhed. Men, Madame sagde jeg fremdeles, skiønt jeg saa længe har søgt iblant Philosophiens Forandringer for at finde en Myde, der kunde være efter hendes Smag, hvorom hun tilforn har givet mig en Slags Efterretning, saa maae jeg til Slutning tilstaae, at jeg har ledet forgiæves, og ikke fundet noget Spor til saa fuldkommen en Mode, eller saa beqvem og pyntelig Dragt, som jeg kunde iføre Philosophien, naar jeg vovede at fremstille den for hende. (Fortsættelsen skal følge)
1767-10-23
aalborg1767_1767-10-23_1000651
0.9747
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra d. 15 til d. 21. Octobr. A. Hans. Winther af Aalborfra Narva. R. Hals af Langesund fra ibid. O. Wrolsen af Nedeneschn, L. Nielsen af ibid. T. Sørensen af ibid, J. Sørensen af ibid. fra Øster=Riisøer. C. Nielsen af Aalborg fra Drammen. C. Jacobsen af Aalborg fra Christiania. J. Svinsaf Løgstøer fra Laurvig. J. N. Haritz af Notterøe fra Sogn. A. Hansen Glene af Thismøe fra Tønsberg.
1767-10-23
aalborg1767_1767-10-23_1000652
0.88406
Jyske Efterretninger
Udgangne. O. Hansen af Notterøe, C. Olsen af ibid til Krogerøe. C. Hermandsen af Stoche Sogn til Tønsberg. P. Pouls af Aalborg, P. Sørensen af Dragøe, J. Christensen af Aalborg, H. Hendrichsen af Niibe til Kiøbenhavn. E. Hansen af Notterøetil Randers. P Sørens. Lehn af Sønderborg til ibid. F. Krog af Løvesund til Drammen. J Hansen af Thismøe til Laurvig. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg. in Anhang til Fredagen den 22 Octobr. 1763. sinde Anmerkning.
1767-10-23
aalborg1767_1767-10-23_1000653
0.91463
Jyske Efterretninger
Oversætteren af den i No. 42, indførte Fabel forlanger den Strophe i samme Fabel: Talend som en Cicero forandred, og der i Steden forskal læses: Som en anden Eicero.
1767-10-23
aalborg1767_1767-10-23_1000654
0.92857
Jyske Efterretninger
Kiøbslutninger. Hr. Cancellie=Raad Jacob Lerche har solgt Ørslef til den forrige Eier af Staarupgaard Hr. Hans Jø. Wiborg. Udi Søndre=Sogns eller saa kaldet Sorte=Brødre Kiøbleve sidstafvigte 16 Søndag efter Trinit. 9. confirmetede i deres Daabes Naade. anden tur- Ind- og Udpasserede sammesteds. Den 14 hur Hr. Major Hans v. Moldrup fra Staarn, gaard til Randers. Den 15. Hans Excell. Hr. Geheimeraad og Justitiarius i Høyeste Ret Mogens de Rosenkrantz fra sin Gaard Spotterup i Salling til Kiøbenhavn. Den 16 Hr. Justice=Raad og Amtsforvalter Lund til Kiøbenhavn. Hr. Made for Kaalund fra Lerchenfeld er den 19 indpassered. Ulykkelige Hændelser. Den 16, hun er en Mand fra Mors nedfalden af et Loft Wiborg, og saaledes derved kommen til Skade at han døde 24. hannem Timer derefter.
1767-10-23
aalborg1767_1767-10-23_1000656
0.93333
Jyske Efterretninger
Fredagen d. 2 Octobr. vare 2de Fisker=Baade ude paa Havet at fiske ved Holms Land ikke langt fra Ringkiøbing da samme vilde gaae i Land, bleve de kuldkastede af Storm. De 6 i Mand, som vare i den erne Baad, druknede strax; Disse vare alle gifte, og have efterladt sig, foruden Enker, 21 Børn. De andre 6 Mand, som vare den anden Baad, biergede sig en Tidlang paa Aarerne, men de 4 ere dog omkomne i Vandet, og de 2 øvrige komme endelig levende til Land, dog døde den eene saa Timer derefter, saa den 12te af dem allene var endnu i Live den J. H. Octobr. ikke langt derfra har en Skibbygger, som var i Arbeyde, med at bygge en Hav=Vand, da han vilde skyde efter en Skade, i af Vaabe skudt Manden, som han byggede Baaden for, saaledes, at Skudet gik ind i hans Haar=Krog og ud af hans Hofte been. Omendskiønt den i Ringkiøbing værende Chirurgus anvendte al Flid for at hielpe ham, er han dog død d. 5. hujus. al Søe=Skade.
1767-10-23
aalborg1767_1767-10-23_1000657
0.99412
Jyske Efterretninger
Efter Beretning skal i den haarde Storm, som varede ved i nogle Dage fra d. 3 October af den 6 ejusd. 2 Skibe være strandede paa Thye Forstrand, det ene ved Wangs Aar Wang=Sogn fra Dramen i Norge, ladet med Tømmerlast; Derpaa vare i 2 Mand de 2 af dem bleve udskyllede i Søen af Vandets Overstyrtning, 2 af dem, nemlig Skipperen og en Dreng satte Livet til, i det de skulle bierges til Land; De øvrige 8te ere endnu levende. Det andet er løbet paa Strand ved Klitmøller, i Vester Vandet Sogn er fra Kiøbenhavn, og var ladet med 1100 Tønder Rug, som ved Skibets Brækning strax flød hist og her omkring ved Hav¬Breden; Folkene derpaa bleve alle biergede. Ved Thorup, som er Anner til Klim, ere og 2 Skibe løbne paa Strand, men hvad der er i den, er ikke her kundbart. Der siges, at 2 Skibe ere og strandede i forbemeldte haarde Storm paa Ryssensteens Forstrand, S. V. fra Lemvig.
1767-10-23
aalborg1767_1767-10-23_1000658
0.9871
Jyske Efterretninger
Dødsfald. Den 16. Octobr. er ved Døden afgaaen Hr. General=Major Christ. Ditlev v. Lüttichau, Stamherre til Thiele &c. i sit Alders 74 Aar. Den 13 huj. Hr. Christian Wegner Postmester i Aarhuus. Mad. Koefoed, fød Cortsen, i Ruberg Præstegaard. Sr. Raunstrup Sogne Degn til Sulsted og Alstrup, Kiær=Herre. Den 16 hun døde Byefoged Meldahls Enke i Wiborg i sit Landstinget for Nørre Jyllandskal holdes i Wiborg førstkommende 4 Novembr.
1767-10-23
aalborg1767_1767-10-23_1000660
0.95455
Jyske Efterretninger
en Bekiendtgiørelse. Hele Europa fæster nu omstunder sin Opmerksomhed paa Dissidenterne i Polen og paa Udfaldet af disses tritiske Sal ger. Men ufeylbarlig er og en stor Deel Venner af den praktiske Kirke=Historie begierligerester at læse disse Troes Brødres heele Skiæde i en samled Historie, Vel have vi almindelige Skrifter, og Polen, neml. en Sollignat, Levneck, og sev men ey at tale om at de smigre for den Romerske Kirke, saa tale de ikkun lidet og partisk om Dissidenterne. Vi have ogsaa besynderlige Kirke=Historier og Efterretninger om de fordum værende Bøhmiske Brødre, som Stammefædre til de Polske Dissidenter, saasom: Camøenius, Rieger, og sefl. men disse Efterretninger naar ikke længere end til Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, i hvilket dog de vigtigste og sørgeligste Omstændigheder ere forefaldne med disse Protestanter. Endelig have vi og nu omstunder adskillige smaa Skrifter om Dissidenternes Rettigheder og deres gode Sag, men Forfatterne af samme have ikke havt andet til Øyemerke end Natur= og FolkeRetten, saa og de med Dissidenterne oprettede Forbund, uden at kunne indlade sig i en fuldstændig Fortælling om disse Troes Brødres heele Skjæbne. Altsaa have vi Mangel paa en fummarisk og sammenhængende Historie af dette Slags. Alting ligger forstrørt og kast iblant hinanden mange offentlige troeværdige Documenter og Efterretninger. Des Aarsage har en Ven af den praktiske Kirke=Historie besluttet at udgive i Trykken følgende Skrift i en sammenhængende Religions Historie, under denne Titel: De Polske Dissidenters Skiæbne fra deres for 1ste Oprindelse indtil nærværende Tid. Forfatteren lover 1 at samle denne Historie af alle for strøede Kilder og de beste og sandfærdigste Troeværdigheder og at foredrage alle Ting i en let og hagelig historisk Stiil med fornødne Anmerkninger, 2) At afhandle den heele Historie efter de Polske Regenteres historiske Orden. saaledes, at alt, hvad der under enhvers Regiering af Ondt eller Godt er vederfare. Dissidenterne skal blive opregnet. Han har og fundet en sikker Leyligheen komme nogle nye og ninger til denne Historie, vigtigere. Denne H. one saaskal legge for Dagen er forunderlige Forandring. have havt en Indse. Relig. af Historierne vil. 3 Dissidenternes: de Afreenedes: rindelse. J den tredie, hvorledes samtlige Dissidenter hade forenet sig med Protestanterne i Polen, og mi udgiøre den heele Hob Dissidenter. I den fierde, hvad Skjæbne samme fra den Tid indtil 1717. have erfaret. J den femte, hvorledes i samme Aar alle Rettigheder og Friheder ere blevne dem betagne. J den slette, hvorledes de i vor Tid have conforderered sig under Naboe Magternes Beskyttelse. og endelig i den syvende, hvorledes de paa saadan Maade, have søgt at faae deres tabte Frihed igien. Det heele Verk vil udgjøre 3 til 4 Alphabeter i Octav Men som disse Polske Troes Brødres forestaaende Skiæbne endnu ikke med nogen Vished kan bestemmes, i Henseende til, at det dependerer af de forestaaende Polske Rigsdage, saa kan man og ey heller, formedelst de derom iligemaade endnu tillæggende vigtige Materier om denne Sag, bekiendtgiøre, hvor mange Ark dette Verk vil udgiøre Forlæggeren Dieterich Anton Harmsen i Hamborg, har besluttet at udgive disse Historier i enkelte Stykker Hver Deel skal bestaae af 6 Stykker, og hvert Stykke af 7 til 8 Ark, men de sidste Stykker skal indeholde de Merk værdigheder, som endnu i Dissidenternes Sag maatte blive bekiendte.
1767-10-23
aalborg1767_1767-10-23_1000661
0.95446
Jyske Efterretninger
Saafremt mi dette curieuse og nyttige Skrift, der sta udgives i det Tydske Sprog, maatte iblant og finde anseelige Liebhabere, vil man her fra Bogtrykkeriet besørge dem en Oversættelse af samme udgivet i det Danske Sprog, hvilket herved bekiendtgiøres til Efterretning for alle og enhver som maatte have Lyst til at læse denne merkværdige Histsrie i sin fulde Sammenhæng, at de darville behage at lade deres Navne antegne enten her i Bogtrykkeriet, eller og i Kiøbhvn, hos Hof=Boghandler Hr. Rothe paa Børsen i No. 8, hvorfra de, ligesom Stykkerne i Hamborg maatte udkomme, kan siden vente sig Oversættelsen for samme Priis, nemlig, paa Trykpapiir for 16 sk. 8 sl.) og paa Skrivpapiir 20 sk. 10 sl.) i Fald Subscribenternes Antal bliver saa stor, at Oplaget kan bekostes; Og til den Ende erbyder man sig fra Dato og indtil November Maaneds Udgang at ville imodtage Subscription paa ermeldte Religions=Historie, for om mueligt, dermed at tiene vore Landsmænd. Aalborg Bogtrykkerie, d. 19. Octobr. 1767.
1767-10-23
aalborg1767_1767-10-23_1000662
0.98089
Jyske Efterretninger
misen. Jeg da med i Og synes reent af Lav kun Thi jeg i Vinters haarde Til Iis, Snee og Vand ombinder, Med Varme jeg da fører Strid, Og er den alt til Hinder. Naar første Led fratages mig. Da vil og kan jeg æde Guld, Sølv og Jern, Metaller slig Mig føde kan og seede Ex Naar Naar tvende Led mig tages vak, Jeg da en Spise bliver, Som bedre er i Vandre Sæk End Vælling og Oliver: Men naar min største Deel gaaer hen, Og jeg min Rumpe viser, Da vild, at jeg for hver og en Et slet Tie stille priser. Naar mig fratages sidste Deel, Og jeg kuns har de trende, Da fryder jeg først mangen Siæl, Dernæst har Dag ved Ende. Men naar jeg plat forkeeres om, og andet Led ey findes. da vild, at jeg fra Tydskland kom Der hæves jeg og spindes. Naar jeg skamferes midt og bag, Jeg og en Ting betyder. Dog taler jeg ey om den Sag: han Thi det saa ilde lyder. Men vil man Ordet mildte Optage, kan jeg sige, Det er et Tilnavn, som vis, se For mangen Mand og Pige. Omsider, naar jeg vendes om, Og første Led borttages, Da sig, min Ven! om ved din Dom Min Storhed ey opdages, Fortsættelse af Samtalerne om Ph. hilosophien. At ikke dette, svarede Fruen, skulde tiene ham til Undskyldning, da tænker jeg at kunne give ham Anslag ved allene at nær ne 2de Mænd, som jeg har iblant mit Samling af Bøger; Kiender han ikke Kontenelle og Algarotti, mon de ikke kunde føre ham paa Sporet? Jo, Madame svarede jeg, jeg kiender, dem at være to store Mestere i den Kunst at foreene det Lystige med det Alvorlige, det Fornøyelige med det Læreriige og Grundige, Men just ved at see til dem, og saa lade Øyneneigien falde tilbage paa mig selv, da er det først, jeg ret gyser for den, Dom, Dom jeg maatte vente mig, naar jeg dristede mig at paatage mig det, hun forlanger. Jeg erfarer tydelig, hvor dybt min Geist staaer neden for disse muntre og høye Geister, og føler i saa Fald min Artes Uværdighed; Men, om end min Geist ved hendes Hielp kunde komme denne Lust=Kreds nærmere, hvor disse muntre Geister have svævet, hvad saa Ja hvad saa fuldt Fruen mig ind i Talen; Jeg kom svarede jeg, da saa vidt ja saa vidt, Madame Hvor vidt, spurgte Fruen atter Hvad er det, han hermed vil sige, Jeg vil sige saa meget, sagde jeg, at det var dog Dansk, det havde ingen ret Art eller synderlig god Klang.
1767-10-30
aalborg1767_1767-10-30_1000663
0.97471
Jyske Efterretninger
leie. Ordene i dette Sprog ere enten tildeels ubeqvemme til at pynte og ziire saadan Forelæsning, tildeels utilstrækkelige til at udtrykke alle philosophiske Meeninger, da dette Sprog har Mangel paa slige nødvendige Kunst=Ord; Hvad det første angaaer, da behøver jeg ikke at bruge mange Beviser til at overtyde hende om den Mangel i vort Danske Sprog, siden hun ikke allene forstaaer Dansk, men end og Fransk og andre fremmede Sproge; Jeg vil allene spørge hende: Hvem laaner hun helst sine Øren, enten en Fransk Talende eller en Danske Jeg tør selv svare for hende Madamel at hun helst hører en Franskmand tale. Ting af ingen Betydenhed ere end og i Stand til at bemestre sig at Agtsomhed, naar de allene fremsættes i et fremmed Sprog og hvad er vel hertil Aarsag, Efter mine (at jeg saa skal sige) uforgribelige Tanker maae der være en skiult Behagelighed, som drager slig. somhed: Denne Behagelighed. findes ikke i Tingenes Vigtighed, altsaa maae den være i Ordene, de maae indeholde i sig en dragende Skiønhed. Det var attig sluttet, svarede Fruen, mon ikke Aarsagen kunde være i Maaden, som denne Tale blev fremsat paa, og den Frihed, som den Talende brugte, hvilken en ey for dyb Eftertanke kunde give ham, mon ikke Fordomme, som siges at kunne virke saa meget, her og kunde virke? Jeg spørger allene, da jeg endnu ikkeret veed, hvad der forstaaes ved et Sprog, ikke heller, hvad der udgiør den retskafne Ziirlighed i samme, og altsaa ikke heller kan slutte noget vist derom, men henskiller den Sag til nøyere Oplysning, som jeg endnu ikke vil opholde ham med. Hvad det anEx 2 gaaer, gaaer, at det Danske Sprog har Mangel paa Kunst=Ord, det vil jeg gierne troe, men mon ikke Danske selv ere Skyld. heri da de ikke vil give og Videnskaber og Kunsters Forklaring paa vor Moders Maal, Nu kan han jo ved at forelæse mig Philosophien, forøge vort Sprog med nye Kunst=Ord i Philosophien. Ney, Ney, Madame svarede jeg det lader jeg nok være, jeg kan nok høre, hun ikke veed, at enhver, som ved Academiet begynder paa Philosophien, maae aflegge en Latinsk Eed, at Philosophien ikke skal høre ilde ved dem; og det var jo usikkert, om den hørte saa vel, naar den fik en Lyd at høre, som den ikke var vant til; Desuden veed hun vel, hvad den ypperlige gamle Lærefader Anders Fro men i sin Metaphysik den i B. 11. Cap. siger: Gid hun nu kunde Latin, Madame Thi maaskee hans Ord da snarere kunde bringe hende fra sit gjorte Forslag; Jmidlertid vil jeg give Indholdet af hans Spørsmaal, saasom jeg kan, paa Dansk, samme er: Om vel en Philosoph bør altid at tale saa reent, at han kunde forstaaes i det Sprog, han taler, Dertil svarede han meget forsigtig, Ney, Denne hans Fornægtelse beviser han og grundig med en Deel ordentlige Afdeelinger. Jeg vil allene anføre disse hans OrdDet giver, siger han, en Disciplin Anseelse, at den har saadanne Ord, hvilke ikke alle forstaae. Synes hun ikke, Madame, at denne Mand fortiente allene for sin grundige Besvarelse paa saa vanskeligt et Spørsmaal en ævig Jhukommelse i Philosophernes Forsamlinger, og mon man giorde for meget, naar man ansaae ham iblant Philosopher som hellig Anders, og 1 Time paa en vis Dag i hver Uge af Aaret igiennemgik en bestemt Deel af hans Metaphysik, som overalt meest ligner det jeg har anført. Nidkierhed for saa ærlig og brav en Scholastiker har her bragt mig saa vidt ud fra det, jeg egentlig vilde tale om: Jeg maae ellers, Madame, naar vi skal tale alvorlig, bede hende, at hun ikke vil tilskynde mig til at ophitte noget Nyt; Thidet er det samme som at bringe mig til at fornroelige alle gamle og mine Opfindelser af nye Ord kunde lettelig foraarsage farlig Krigs=Udrustning af Ord. Erfarenhed har noksom lært mig, at der i sligt Foretagende ligger ligesom en en skiule Hævn imod den, som driste sig dertil. Men lados pynte paa det Gamle, og, skulde vi giøre noget Nyt. da maae det nødvendigen skee vaersømt, og ved at liste os uformerkt til at sætte en Prydelse, som ikke strax kan kjendes at være nye, i Steden for en anden, og paa slig Maade kunde hun med Tiden vente at see sin Hensigt opfyldt. Jeg tør ikke, sagde Fruen, tale et Ord meere om at sto be nye philosophiske Ord: Gid jeg kunde ikke, ved blot at have mevnet sligt Forslag, maatte have formastet mig imod saa hellig en Person, eller noget, som bør holdes helligt, min Hensigt var redelig nok; Men jeg seer, det er galt at fremkomme med Projecter, naar de fødes saa hastig, og naar man ikke har fuldkommen Tid og Jndsigt til nøyere at overlegge det; Dog forbliver jeg stedse af de Tanker, at man taler for at forstaaes, uagtet den gode Lærefaders modsatte beviiste Meening lærer andet, og jeg meener tillige, at den Tale er fuldkommen, hvor Taleren benytter sig af de tydeligste eller meest brugelige Ord, som have en fast og almindelig bekiendt bemærkelse. Dette vil jeg derfor allene bede ham, at han ikke bekymrer sig om videre, end at giøre sin Forelæsning det meeste forstaaelig for mig, som mueligt er og, naar der i vort Danske Sprog skulde mangle Ord til nøye at bestemme et Latinsk philosophisk Ord.han da, ved at bruge det Latinske, tillige giver mig paa Dansk nogen Forklaring derover; For Resten skal vi nok komme tilrette om Ord, men Maaden, som disse benævnte Mænd, Algarotti og Fontenelle bruger, synes han ikke, den er artig og kunde være beqvem for ham at bruge i at forelæse mig Philosophien. Jeg har begge her ved Haanden, og med Fornøyelse har læst den Franske Oversættelse af Algarotti Samtaler og Lyset, Farver og den antændende Kraft, saavelsom og Fontenelles Skrift og meere end een Verden; Jeg synes, begge har ret udvalgt sig den beqvemmeste Maade at foredrage deres Lærdomme paa, de begge undervise grundigen, og fornøye tillige. Det er just den Kunst, svarede jeg, som jeg hos dem har beundret, og, som jeg anseer for saa vanskelig at efterabe slig Efterlignelse, havde sikkert ikke nogen god Skjæbne at eftervente sig; Hvad meener hun vel, en gammel streng Ex 3 PhiPhilosoph vilde sige, naar han saae Philosophien af mig at være efter berørte Maade fremfat, han vilde vist med en alvorlig Strenghed ansee en saadan philosophisk Forelæsning, som den uovervindelige Hercules ansaae Adonidis Støtte, da han fandt den i en Hedensk Tempel, der allene ansaae han den med Foragt, og som vanhellig, men jeg vilde endda prise min Forelæsning lykkelig ved saa mild en Dom; Faldt han derimod paa slige Griller, at der af min Forelæsning kunde flyde i mindste Maade noget Tab i den Høyagtelse, som nogle egne Lader og en underlig Opførsel havde ved Hielp af de Daarliges Indbilding forskaffet ham, og han tillige faldt paa de Tanker, at jeg vilde, at Philosophien burde være ethvert Menneskes Haandverk, at Philoopher burde være andre fornuftige Mennesker lige, og at jeg troede med Seneca, at hine burde allene være klogere end disse, og ikke meere sælsomme: Faldt han, ved at see min Forelæsning, paa slige farlige Tanker, da var der ingen anden Redning for mig, end jeg maatte erstatte hans Tab ved at blive gjort af ham til en aldeles Uderfaren i Philosophien, som ikke i nogen fuldkommen Orden og Sammenhæng kiendte philosophiske Sandheder, der maatte i det mindste findes noget galt, noget philosophisk Kiætterie i det, jeg sagde, hvilket kunde være nok til at fælde saa umild en Dom; Der var og stor Formodning til at troe sligt, naar jeg søgte saaledes at giøre Philosophien almindelig: Thi man holder jo dem for de største Mestere, som skiule deres Kunst, og en Virtuos i Musiqven lader sig jo meest sielden høre. Jeg har Aarsag nok at frygte, naar jeg traf for dem, som havde deres egen sælsomme Opførsel og de Daarliges, Indbildning lige saa meget at takke, som der fortælles, at en gammel Philosoph, ved Navn Zenen, sagde sig at have Lykken at takke, fordi den havde tvunget ham til at være Philosoph; Thi jeg erindrer, hvorledes det gik, Aristippus, som var Stifter for den Cyrenaiske Sect, hvorom jeg tilforn har talt, han, for at naae en Naade af Kong Dionpstor, kastede sig efter de Tiders Skik, for Kongens Fødder, hvilket en stolt Cyniker bebreydede ham, og ansaae som en skammelig Forseelse imod Philosophiens Værdighed, skiønt Aristippus undskyldte sig med, at Dionpsi Øyne saae hans BeeBeene, saa blev han som Philosoph der vilde rette sig efter Tiden og Omstændighederne anseet just derfor lastværdig ne, Fortsættelsen skal følge Paa førstkommende Søndag, da Alle Helgens Dag indfalder, bliver Kirke=Musiqven opført til Høymesse i FrueKirke baade for og efter Prædiken, ligesom og til Aftensang udi Budolphi Kirke. at hans dem mig Ulykkelig HændelsDen 23 hujus er en Værtshuusmand her af Byensuden død i en Dam uden for Øster=Port; Han havde p. nogen Tid siden sin Kones Død været i urdelige Tanker. var bleven bevogtet i sit Huus, men efter Foregivende han nu kommen til sin fulde Samling igien, og havde gende Dags Morgen har han sluttelig i Vildelse, sneget gen tilforn været udi Frue Kirke i Choer. Men paafsig ud af Sengen, og, uden at være iklæd, sprunget over Aaen hen til det Sted, hvor han faa Timer derefter befandtes at være druknet, og paa saa jammerlig en Maade kommen af Dage.
1767-10-30
aalborg1767_1767-10-30_1000664
0.98083
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. borg fra ibid. C. Jversen af Aabenraae fra St. Hydes, Fra den 22 til den 28 Octobr. H. Ring af Sønders, fra Krogere. J. Sørensen af Khvn, fra ibid. P. Guldager af Aalborg Udgangne. A. S. Øngøe af Notterøe til Frederichshald. C. Jver H. Jespersen af Kierteminde til ibid. Torg. Olsen af Thivsen af Aabenraae til ibid. R. Hals af Langesund til ibid møe til Laurvig.
1767-10-30
aalborg1767_1767-10-30_1000665
0.89394
Jyske Efterretninger
Posten er i gaar Formiddag først ankommen, men den Kiøbenhavns Post er udebleven.
1767-10-30
aalborg1767_1767-10-30_1000666
1
Jyske Efterretninger
Dødsfald. Den 25 huus døde Peder Povelsen Bødker her i Aalborg. -----BeTing.
1767-10-30
aalborg1767_1767-10-30_1000668
1
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. NB.
1767-10-30
aalborg1767_1767-10-30_1000670
1
Jyske Efterretninger
J Fra Bogtrykkeriets Presser udkommet et Brev, der indeholder Logomachs og Tam mans Anmærkninger over den forhen udkomne og af Philopon udkastede Plan til en Al handling om Skrive=Sygen. Samme er saavel her i Aalborg paa Bogtrykkeriet hos Sr. Saurbier, som i Kiøbenhavn udi No. 8 paa Børsen hos Hof= og Universitets Boghandler Hr. Rothe, og ligeledes nu i Aarhuus hos Hr. Cramer at faae tilkjøbs paa Post=Papiir for 12 s. og paa Tryk=Papiir for 10 sk. Herrer Subscribentere ville derfor behage at lade deres tingede Exemplarer afhente imod Betaling for dette Be Planen tilligemed Brevet er samlet at bekomme paa PostPapiir for 18 s. og paa Tryk=Papiir for 14 s. paa et hvert af forommeldte Stæder.
1767-10-30
aalborg1767_1767-10-30_1000671
0.97414
Jyske Efterretninger
NB. Passager sælges her i Bogrykkeriet, Stykket for ) En lystig og skiemtefuld Historie om en rensende Skilling. NB. Side af Alle Gaden i vor Frue Sogn, som forri) Det store Grundmuured=Huus paa den Sønden ge Aar blev sat i forsvarlig god Stand, og siden har været til Leye beboet af Sr. Svindt, der nu agter at flytte herfra Byen til Sæbye, bliver derfor til førstkommende Paaske rette Flytte=Tid ledigt, og kan nu hos Eieren enten faaes til Kiøbs eller til Leye. De, som derfor maatte finde Lyst til enten at ville kiøbe eller leye samme Huus, maae derom, betids melde sig paa Bogtrykkeriet hos Sr. Saurbier, hvor de om Conditionerne kan faae nærmere Efterretning. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-10-30
aalborg1767_1767-10-30_1000672
0.96923
Jyske Efterretninger
gaden. sal. bel om Uglen ibl. glenekan Ja forleden Jomfrue Ugler. Kied af Indgetogenhed, Kom iblant de andre Fugle, Skamte disse sig derved; Thi hun fantes heel usleben, Blev forjaget og udpeben. Derpaa vendte hun tilbage, Krøb i Skiul, blev gandske vred, Øste Skieldsord, førte Klage Over Folks Uskiønsomhed. T T Af Naturens Drift enhver Ey vil gjerne Sælskab feyle. Hvo sin egen Søe vil seyle, Holdes billigen for sær. Slige dadle Tid og Verden, intet er den ret til Baade, Men et Ord: J gode Herrer, J har ingen Levemaade. at Fort Fortsættelse af Samtalerne om Philosophien. At være vidende om meget, sagde Fruen, seer jeg og at have sin slette Følge, han havde vel neppe blevet indtaget af saa utidig en Frygt for at fremsætte Philosophien for mig paa en behagelig Maade, hvis han ikke havde kiendt den gode Aristippum. Men forestil sig dog at vi ere komne noget længere frem i Tiden, vent ikke den Farlighed, han frygter for, uden i en Alder, da Cyniker kunde finde Daarlige, der kunde beundre dem, hvor Egensindighed og en særskilt Opførsel eller sligt, som han tilforn har tillagt Cyniker, kunde blive egentlige Kiendetegn paa en god Philosoph; Alt dette har han nu i saa oplyst en Verdens Alder ikke mindste Føye til at frygte for desuden forelæser han mig allene Philosophien, og ikke andre, naar jeg da finder en lystig Maade, som tillige grundig foredrager de philosophiske Sandheder, at være for mig beqvem, saa har han jo ikke nødig at bekymre sig om andres Domme; Dersom han skulde skrive en Fortale til Philosophie, som han vilde fremlegge for alles Øyne, da vilde jeg troe, at det var nødvendigt at forestille sig Fiender og Dadlere paa alle Kanter af sig, og efter slig beængstet Forestilling at fatte Mod og sætte sig paa Udfald; Thi saaledes finder jeg fast de fleste Forfattere iblant de faa Skrifter, jeg eyer, lingere at opholde Læseren end og i de Skrifter, hvor Fortalen, ja jeg veed ikke engang, om den gandske Fortale er Forfatterens egne Ord Men skulde nogen faae vore Samtaler at vide, da kan han frit i alle Tilfælde give mig ene Skylden for hvad Forseelse, der end maatte tillegges dem. Jeg tænker ellers paa den store Nytte og særdeles Fortrin, den lystige og skiemtsomme Maade i at fremsætte Sandheder, har frem for en tør og alvorlig Maade, jeg meener derved at drage ham til at bifalde min Meening, han har i Dag, ved det vi have talt sammen, givet mig Anledning til nærmere at kiende, at Mennesker, som ere ikke allene fornuftige Skabninger, men end og sandselige, feyle, naar de ikke nøye nok søge at forene Fornuft med Sandser eller Sandser med Formift; Naar de altsaa som Philosopher allene bekymre sig om Grundsætninger, rigtige FornuftSlutninger og grundige Beviser, og det uden al Behagelig ge hed hed i en tør og tvungen Stil, da veed jeg ikke, om jeg skulde feyle, i Fald jeg siger, at samme paa den Tid ikke huste, at de tale for Mennesker og til almindelig Nytte; Naar derimod Philosopher rettede sig efter Mennesker, søgte at drage dem paa en Maade, som de beqvemmest lade sig drage ved, blandede det Lystige med det Alvorlige og Lærerige, da vilde man end og for Fornøyelse Skyld søge deres sunde Lærdomme, og maaskee snarere give dem bifald da man lettere begreb dem. Jeg erindrer mig, at han har sagt tilforn om Monsk Bayle, som i de nyere Tider skal have bragt Tvivlernes Sect igien paa Bane, at det ikke var saa vanskeligt for Bayle at naae bifald, da han forstod at fremsætte saa farlig en Forgift paa en behagelig Maade, ved Lystighed og Skierts; Mon ikke og en Mangel i Almindelighed i at fremsætte de grundige og sunde Lærdomme paa en lige behagelig Maade, som de falske ere vel tildeels Aarsag til, hvorfor falske Meeninger gjerne naae større bifald, end de sande, og hvorfor er man ikke meere omhyggelig for en kiøn Klædedragt til disse, end hine, da ingen kan nægte mig, at det jo er Umagen værd. Jeg føler allerede, Madame svarede jeg, ved hendes Tale, hvilken særdeles Kraft Fornuft har, naar den er samlet med en udvortes behagelig Skiønhed, til at drage og overtale; Hendes grundige Tale har næsten bragt mig uden for min philosophiske Kreds, jeg har nu snart ikke noget at indvende meere imod hendes Begjæring, siden hun med saa stor Fornuft har søgt at rydde alle Hindringer for mig af Veyen. Dog til Slutning maae jeg endnu erindre hende: Betænk sig, Madame, hvad hun giør, førend hun saa gandske overgiver sig til Philosophien. Den store Philosoph Kong Salomon siger: J megen Viisdom er megen Fortrydelse, og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin Smerte; Hvilke merkelige Ord af saa stor en Philosoph. Hun har selv, Madame givet mig Anledning til at kalde denne viist Konges saa dybsindige Ord i Erindring, da hun nyelig saade: At vide meget, havde og sin slette Følge, hun seer altsaa disse dybe Tankers Grund, intet er viisere, end naar at jo meere vor Jndsigt voxer, jo nøyere vi lære at kiende Ud Hy 2 fuld fuldkommenheder saavel hos os selv, som i Verden uden for os, saadan en Kundskab kan ikke andet end føde Fortryde se, Vi forbedre og ofte vor Siæl ved at svække vort Legeme, saaledes forøges Smerte ved Kundskabens Forøgelse, vi veed ogsaa siælden paa den rette Maade at benytte os af Viisdom og Kundskab, herover de og foraarsage slette Folelser. Seel nu vil han reent kyse mig fra at lære Philosophien, raabte Fruen, men har den end visse ubehagelige Folger, som jeg dog seer ikke i den at være grundet, saa har den sikkert flere behagelige; Jeg tænker ey heller, at Salomon selv, som efter et frit Valg udbad sig just Viisdom af den almægtige og alvise Gud, har funden sig ilde holden ved sligt Valg, den hellige Historie bestyrker min Tanke, og giver den fuld Vished, og var det allene Salomons Ord, han saa alvorlig bad, jeg skulde betænke, da kan samme ikke afskrække mig fra mit Forsæt. Ach Madame, svarede jeg, der er endnu langt meere, jeg vilde forestille hende; Naar hun vil være Philosophinde, og stedse philosophisk gaae til Verks i at søge stændige faste Grunde, da maae hun beslitte sig paa at kunne taale stort Tab paa adskillige Fornøyelser, hun vilde ikke kunde finde den Fornøyelse, som mange andre kan fornemme i at svinge sig med deres Tanker ved en ustadig Flugt i en uvis og uindskrænket Høyde, ja, hun vilde end og finde en Fortrydelse over at see andre saa ubetænksom og usikkert at flyve herforuden vilde mange indtagende Ord, rørende Talemaader, som for vidste en fortryllende Kraft til at opvække behagelige Følelser, da blive væmmelige for hende, og føde andre Sinds Bevægelser; Adskillige Taler og Skrifter, som meest havde bemestret sig tilforn hendes Agtsomhed, vilde maaskee ved det Tab, hun leed paa Fornøyelse ved Philosophiens Dyrkelse, see sig tillige skilt ved en stor Deel af sin Deylighed, hun vilde maaskee der finde Ørkener, hvor hun tilforn syntes at see behagelige og vel dyrkede Lænder; Lad os, Madame vogte vore Øyne fra at see slige Hæslig heder, som kuns føde Fortrydelse og Smerte, var det ikke best, at man ikke brugte philosophiske Øyne overalt, og saae saa nøye til Thi saa kunde man jo nyde den Behagelighed, hed, som man ellers maae tabe, og ikke med saa mange andre kan længere finde; Ja, det som er det værste: Alt det meest glimrende for os Mennesker i Verden vilde ved et philosophisk Øyekast blive gandske mørk og dunkelt, her forsvandt ved samme en indbildt Glands i Høyhed, Pragt og Stads, hvilken en Undergang, En angenem Følelse af en yndet Vellyst forgik reent. Visse indtagende Yndigheder i Opførsel ved Omgang vilde enten synes latterlige eller reent afskyelige; Kort sagt: Alt det Ufornuftige og blot Sandselige hos Menneskeer maatte ved Philosophiens Fremgang bringes nær sin Grav, og omsider reent fortæres, hvilke merkelige Ødeleggelser og Ruiner, Endnu er noget, hvis jeg ikke havde sagt hende det øvrige, vilde jeg tie dermed: Det er noget forskrækkeligt at tænke paa, enhver rædes ved at høre den Lyd, ja Røsten selv skiælver ved at forkynde den. Han skrækker mig, raabte Fruen, jeg forvirres. J. Madame, har hun ikke et rødt Pulver ved Haanden, tør jeg ikke tale meere. Ach Madame gid jeg ikke var nødt til at lade saa ubehagelig en Lyd høre for hende, at hun, ved at lære Philosophien, giør et Trin, ja et Trin at gaae ud fra Verden, til at forlade de blot sandselige og jordiske, og nærme sig meere til en anden Verdens fornuftige Skabninger. Hun kan endnu, Madame redde sig selv, og befrie noget fra slig Undergang, hvis hun vil forlade sit Forsæt i at lære Philosophie. Alt dette, faldt Fruen ind i min Tale, kan ikke bevæge mig det ringeste til at afstaae fra min Begiering eller Forsæt i at lære Philosophie; Jeg søger just ved at lære Philosophie at jeg kunde tillige lære at kiende det Bedragelige, paa det jeg derved kunde skye samme, og kunde komme til at tænke ret om Ting, jeg anseer det ikke for noget virkeligt Tab, som skiller os ved en bedragelig Behagelighed, jeg anseer tvertimod, at man vinder ved at lide saadant Tab; J hvor forskrækkelig end hans Tale syntes at vilde giøre mit Forsæt i at undervises af ham i Philosophien, og ihvor fæl han end afmalede mig Philosophiens Virkninger, saa har jeg derved just lært at skiønne dens herlige Nytte, og mit Forsæt er og derved blevet meere hæftigt; Hvad skulde det strække mig at høre, at man ved at lære Philosophie giør Øy 3 et et Trin til at forlade Verden, da man lever allene her forat lære at døe vel, og Livet bør ikke være i Tiden uden en Beredelse til Udgang af Tiden; Hvad er ellers det, man ved at lære Philosophien gaaer ud fra eller maae forlade? hans egne Ord oplyse mig derom, det bliver allene slige Ting, som en fordervet Indbilding har gjort til noget, som synes virkeligt; Blotte Phantasier, søde Drømme, hvori man reent sover hen uden sand Fornemmelse af Livet, hvilken jeg meener, Fornuften skulde give os; Hvo vilde vel ikke ombytte en uægte Steen, som saae allene ud som en Ædelsteen, med en virkelig Ædelsteen, og hvo vilde vel ikke hellere ønske sig virkelig at nyde det Gode, som en Drøm forestillede ham, end allene at drømme derom, jeg tænker, at det, som indtager og fornøyer os, vilde tilbringe os en større og vedvarende Behagelighed, naar vi ved Philosohhien indsaae tillige dets sande Grund og virkelige Nytte. Aarsagen, hvorfor man saa siælden og sildig føler de sande Fornøyelser, som Fornuften kunde virke, troer jeg vist tildeels deri bestaaer, at man for seent kommer til Fornuftens Øvelse, og bliver for lidet mindet om, at man har en fornuftig Siæl; Fra en spæd Alder har allerede Indbildings Kraften ene Herredømmet, som den ved sandselige Forlystelser og søde Drømme søger stedse siden at vedligeholde; Vores Opdragelse synes mig og meget at understøtte saadan Enevolds Regiering, man lærer ikke at tænke i sit Moders Maal, førend man anvendes til at lære fremmede Sproge, og at disse ikke skulde falde en ung Alder ubehagelige og vanskelige at lære, da anføres man paa saadan Maade og ved slige Bøgers Læsning, som allene tiener til at hielpe Hukommelsen, og styrke Jndbildings Kraften, som meere fornøyer end opbygger; Jeg er selv anviist paa saadan Maade, og havde i en ung Alder slig Færdighed i baade det Tydske og Franske Sprog, at en Tydsker svoer paa Jeg var en indfød Tydsker, og en Franskmand, at jeg maatte være fød i Frankrige, førend jeg endnu ret begreb, at jeg var et Menneske, og førend jeg havde faaet nogen Grund i de vigtigste og nyttigste Sandheder. tilgaae (Slutningen skal følge.)
1767-11-06
aalborg1767_1767-11-06_1000673
0.98883
Jyske Efterretninger
Den 30 Octobr. sidst var Præste Vielse her i BudolphiKirke, da Ordmandi vare Johannes Dionysius Carlsen, Sognepræst til Wrensted og Thuse Meenigheder Wensyssel, og Laurids Larsen Brokner, Sognepræst til Karbye, tions=Talen holdte, som sædvanlig, Hr. Clementin over Jer Hvidberg og Rested Meenigheder paa Morsøe; Jntima6, 27. (Luth. Version, Jeg vil sætte dig til en Smeltere iblant mit Folk Coll. v. 28, 19, 20. hvilke Ord bleve henførte deels paa den følgende Dag, som den Dag, Luther for 250 Aar siden først gjorde offentlig Begyndelsen til det store Reformations=Verk, deels paa nærværende Dags Forretning. Hans Høyædle Høyærværdighed Hr. Doct. og Biskop Broder Brorson, som da blev seet udi den Biskopelige Prydelse, hvormed han af vor Allernaadigste Konge til den høye Salvings Fest Allernaadigst blev benaadet, holdte med sin sædvanlige Munterhed, og Veltalenhed Ordinations=Talen over Phill. 3 14. Et giør jeg. Jeg forglemmer - oven fra i Christo Jesu og for restillede deraf: Lydighed imod Guld Kald. som en Hoved=Sag, vi bør stræbe at vil og betragtede 1) denne Lyk lighed som en Christens Hof Sag. 2) At vi bør stræbe for at have og vise denne Li hed. Til Indgang betiente Hans Hoværværdighed sig Psalm. 45, 11. Hør Dotter - Huus. Derpaa prædide Hr. Carlsen over 2 Cor. 4, 7. Vi have dette Liggende fæe - vor egen. Til Indgang over Act. 14, 15. J Mænd hvi giøre J det: - som ere i dem. Af Texten blev for stillet Gulds Almagt i at understøtte Lær res Afmagt i Evangelii Tieneste. 1) Læreres, magt i Evangelii Tieneste. 2) Guds Almagt i at unstotte Læreres Afmagt.
1767-11-06
aalborg1767_1767-11-06_1000674
0.95492
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. borg fra Lybek. C. Clausen af Khm. E. Hovaldsen af Dragøe, Fra d. 29. Octobr. til den 4 Novembr. H. Hierting af Aal af Halsfra Hadsind. J. Haralds af Netterøe fra Tønsberg. P. Raun af Aalborg og J. Larsen af Ribe fra Khn. L. BjørnskeUdgangne. M. Wogelius af Ahrendahl, E. Pedersen af Nedeneslehn til Ahrendahl. J. Mønster af Nibe, J Helles af Aalborg, N. Gaarn af ibid. J. Sørensen af Kiøbenhavn til Kiøbenhavn. N. Jacobsen af Aalborg til Gottenborg.
1767-11-06
aalborg1767_1767-11-06_1000675
0.91139
Jyske Efterretninger
Her til Byen er i denne Uge ankommen en omreysende Jtaliener med en Africansk Cammel, som er 8te Fod høy og 14ten Fod lang. Jligemaade en Cylinder, hvilke han lader af Tilskuere see for Penge.
1767-11-06
aalborg1767_1767-11-06_1000676
0.93939
Jyske Efterretninger
Dødsfald. Her i Byen sidst afvigte 31. Octobr. er ved Døden afgaaen Hr. Jens Lowson udi sit 65 Aar; Han var fød den 22. Maji 1703.
1767-11-06
aalborg1767_1767-11-06_1000678
0.95455
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. Da man nu har bekommet fra Hamborg det første NB. Stykke af det i No. 43 anmeldte Skrift om den Polske Dissidenters Skjæbne fra deres første Oprindelse indtil nærværende Tid, hvoraf manhar tilbudet sig at ville besørge en Oversættelse udgiven i vores Danske Sprog, saa imodtages derpaa efter foregaaende Bekiendtgiørelse Subscription, da Liebhaberne dertil vilde betids behage at melde sig, paa det man derefter kunde vide at indrette Oplaget.
1767-11-06
aalborg1767_1767-11-06_1000680
0.98551
Jyske Efterretninger
Boghandler Mr. Schiønning i Kiøbenhavn har tilsendt mig de 3 første Deele af S. T. Hr. Dr. og Prof. Rosenst. Goisees Betragtninger over Evangelierne, hvilke af Prænumeranterne kunde afhentes mod 9 Mk. (de 3 Mk. ere Forskud paa den 4de Deel, Professorens Portrait, som medfølger, betales derhos med 8 s. Skulde nogen ellers forlange disse 3 udkomne Deele, da koste de 12 Mk. s. og prænumereres tillige med 3 Mk. paa 4de Deel. Desuden kan hos mig fra bemeldte Mr. Schiønning faaes Mag. Bastholms Prædiken og Christi Komme, for 8 s. Mandfolkenes Kald, oversat af Thura for 2 Mk. 8 s. Blair over Christi Bierg=Prædiken, for 14 Mk. v. Appelens lille Franske og Danske Dictionaire for 6 Mk. H. Gottschalch, Conrector i Aalborg. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk., fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-11-06
aalborg1767_1767-11-06_1000681
0.96774
Jyske Efterretninger
Følgende er, til Besvarelse paa det udi No. 44, indrykte Æmama, indsendt fra Wensyssel. at rose. Jeg Frost af fen er sammensat, Som er min heele Taille, i Hvoraf sk. min sidste Klat Er ey ullig en Gallie. Naar jeg mit heele Legem har, Og mine fom Bogstaver, Jeg da med al den Styrke for, Mia Himlen givet haver, I strænge Vinters haarde Tid. Jis, Snee og Vand jeg binder, Med Varme jeg da fører Strid, i Og er den alt til Hinder.
1767-11-13
aalborg1767_1767-11-13_1000682
0.96341
Jyske Efterretninger
Naar J man vil frataae mig, . Da bliver Rost tilbage. Guld, Guld, Sølv og Jern, Metaller sig, De har af mig sin Plage Naar J og R. mig tages væk, Jeg til en Ost da bliver, Som bedre er i Vandre=Sæk. End Vælling og Oliver. Men naar min største Deel gaaer hen, J R. og O tillige, Da staaer jeg gandske stum igien, Kan ey et Ord udsige. Naar S. Tver Apocopen Afskiæres og borttages, Da staaer der ikkun Fro igien. Et Tegn til at det dages. Ja Fro bemerker lystig, glad, Og det, som Sindet fryder, Heraf enhver sig vel udbad Langt meere, end han nyder. Men, naar jeg plat forkeeres om, Og Rer lagt i Giemme, Jeg som et Stykke Stof fremkom, Som væves og her hiemme. Naar jeg skamferes midt og bag, Saa R. og Tudslettes, Hvad jeg betyder, er en Sag, Som lettelig kan gjettes. Men vil man Ordet mildere Optage, kan jeg sige, ne, Det Tilnavn Fos kan vi jo see For mangen Mand og Pige. Omsider, naar jeg vendes om, Og F fra mig bortviger, See saa, min Ven og hør min Dom. Stor da opdaget bliver. Slutningen af Samtalerne om Philosophien. Hun behager kuns saa frit at tale om sig selv, Madame! svarede jeg; Hendes Fuldkommenhed bevidner noksom hendes des Fornufts tillige Øvelse. Og da hun paa ingen Maade har været at bringe fra sit Forsæt i at ville høre min Forelæsning i Philosophien, saa, for at jeg videre kunde profitere af hendes muntre og formistige Tænkemaade, vil jeg herefter, saa vidt mig mueligt er, stræbe at efterkomme hendes Begiering; Det var vel og forgiæves, at jeg længere derved vegrede mig. Ja, det var vist forgieves, svarede Fruen; Thi han veed jo nok, hvad vi Fruentimre falde paa, det lade vi os ingenlunde afprædike, end ikke ved den største Veltalenhed. Siden vi da nu ere komne saa vidt, saa skal jeg fortælle ham noget, som jeg hidtil har kundet skiule for den heele Verden, men kan han kuns tie saa godt som jeg: Han har vel uden al Tvivl kiendt den lærde og berømte Mag. Frid. Chr. Eilschov, en Mand af en grundig Indsigt og stor Sinds Munterhed, hvis Fortienester langt overgik hans Skjebne? Jo, Madame, svarede jeg, det er mig og bekiendt at denne flittige og lærde Mand, foruden adskillige philosophiske Skrifter, hvormed han søgte at tiene Verden, har i Aaret 1749 begyndt paa et Forsøg til en Fruentimmer=Philosophie, hvilken han ved 3 Dages Samtaler med et Fruentimmer allene fortsatte over Philosophiens almindelige Betragtning. Enhver Sandheds Elskere maatte have ønsket at see saa nyttigt og vanskeligt Forsøg fuldbragt af ham, som var saa opvakt et Hoved, og som ved saa munter og god en Begyndelse gav største Formodning om en lykkelig Fuldbyrdelse. Got, svarede Fruen, jeg merker nu, vi blive snart enige, Men kiender han vel det Fruentimmer, som disse 3de Samtaler ere holdte med Ney, Madame svarede jeg, Da seer han hende her, sagde Fruen. Er hun, Madame i det Fruentimmer, brød jeg i Forundring udi Tvivl ikke herom, sagde Fruen, jeg skal til Beviis herpaa fortælle ham adskilligt, som denne min brave Læremester ved vore Samtaler underrettede mig om: Jblandandre Ting, som jeg nu kan huske, fortalte han mig, at Philosophien er en Viidenskab om det, der er mueligt; At philosophere er at undersøge Grunden og Aarsag til Tingens Muelighed; En Philosoph var altsaa den, der kunde forklare klare saadan Grund og Aarsag til Ting, eller sige, hvorfo- og hvorledes de ere muelige; Jo fleere Tings Grund man kiendte, des større Philosoph var han, Fremdeles viiste han mig Sandheds Land ligesom i et Perspectiv, hvor jeg kiendte Philosophien at være en Viidenskab, som ikke snævrere kunde indskrænkes end til alt det, der er mueligt, det der er mueligt ikke allene i en eeneste Verden, men i endelige mange andre, som Fornuften lidet Stykkviis synes at skimte af, men Alvidenhed fuldkommen ene kan oversee, som indseer tilfulde alle muelige Aarsagers muelige Virkninger, alt hvad der har været, er og skulde blive med alt det, som aldrig bliver, men kunde, om det skulde. Med eet Ord: Alt det, som mueligt er, Forstandens Øye blev, ved at udspile sig for at see den uendelige Strækning af Philosophiens Rige, reent sløv, alting løb i eet for mig; For at hielpe mit Øyes Svaghed lidet, bragte han mig et Landkort, hvorpaa Philosophien var inddeelt, eftersom Philosopherne i Almindelighed pleyede at inddeele den; Her saae jeg i Korthed, hvor vidt den strækker sig, den gaaer igiennem de synlige Ting, som med Sandserne kan fattes, lige ind til Aandernes Rige og igiennem Aandernes Rige ind til det uder delige fuldkomneste Væsen selv; Men den menneskelige Fornuft, som er saa indskrænket, kan ikke naae Beskuelse i dette mendelige Rige, uden med en viis og snæver Jndskrænkelse, dens Færdighed i at indsee Grunden til en Ting kunde ikke strække sig videre end til nogle faa Ting; Bare afbrudte Stumper og Stykker af den philosophiske Kundskab kunde findes hos os, fordi den Lænke eller Kiæde, som gaaer igjennem Aanders og Legemers Verden, jeg meener, den store Sammenhæng af begges overeensstemmende Virkninger, nødvendig maae have mange Brud og Huller for en indskrænket Forstand, som vores. Jeg seer heraf, hvor lidet vor Philosophie kunde udgjøre, som for sin Betragtning sætter de tre store Øyemeed. Den høyeste og eeneste Aarsag til alt det, som mueligt er, vor Siæl, som forestiller sig Verden, Materien, hvoraf de Legemer sammensættes, som udvortes rører vore Sandser, herved blev Philosophien inddeelt i tre Parter. Den naturlige Viidenskab om Guld, Siæle=Læren og Natur=Læren. ren; Den Part, som handler om Siælen, inddeeles atter Fornuft=Tæren og Sæde=Læren; Den Jnddeeling skeer i Hensigt til Siælens tvende Hoved Kræfter; Forstand og Villie, Forstandens Vildfarelser skal Fornuft Læren rette, Villiens Vildfarelser skal Sæde=Læren rette: Sæde=Læren har igien adskillige Deele efter de adskillige Stænder i eller uden for Sælskab med andre, hvori Mennesket befinder sig. Natur Læren taaler ligeledes en vidtløftig Inddeeling efter de adskillige Deele af Naturen, som deri betragtes; J Almindelighed deeles den i den forsøgende Natur=Lærre i Lhysiqve erperimentale) hvori læres de Naturkyndiges Forsøg, som tiene til at oplyse Naturens Virkninger, og dernæst den lærende NaturLære (khysiqve dogmatiqve, som indeholder de Slutninger, man har gjort i Anledning af foregaaende Forsøg, Den Viidenskab, som betragter i Almindelighed Verden, som alle Legemer tilsammen tagne, udgiøre, kaldes Verdens almindelige Betragtning (Commologie).
1767-11-13
aalborg1767_1767-11-13_1000683
0.97646
Jyske Efterretninger
Baron Wolff har i Philosophiens Rige opdaget et Land, eller gjort det meere bekiendt ved at skille det, som en Vildenskab fra de øvrige Videnskaber, under Navn af Hensigts=Lære (eleologie, hvilken udleder alle Tings Hensigter af deres Nytte i Verden.
1767-11-13
aalborg1767_1767-11-13_1000684
0.95122
Jyske Efterretninger
Endnu er der en Viidenskab, hvori de Beskaffenheder, som alle Ting have tilfælles med hinanden, og deraf de almindelige Grunde til al menneskelig Kundskab forklares, samme Viidenskab kaldes Grund=Læren; Denne Viidenskab til ligemed den naturlige Viidenskab om Gud Siæle=Læren og Verdens almindelige Betragtning kaldes med et fælles Navn Hoved Viidenskab. Dette er det jeg i en Hast kan i sær huske af min Læremesters Underviisning; Jeg tænker, det kan være nok til at betage ham Tvivl om det, jeg nyelig sagde, at jeg var det Fruentimmer, som Mag. Eilschov havde begyndt at holde philosophiske Samtaler med. Det er alt for stor Uleylighed, Madame, svarede jeg hun i den Henseende har gjort sig, da jeg aldrig har tvivler om om den Sags Rigtighed, hendes blotte Fortælling var for mig Forsikring nok uden Beviis, dog har hun derfor ikke talet forgæves; Thi hun har ikke alene herved givet mig et stort Beviis paa sin særdeles Agtsomhed og Nemme, men end og tillige givet mig en Oplysning, som kan tiene mig til Efterretning i vore Samtaler, da jeg, for ikke at opholde hende og føde Kiedsommelighed, skal stræbe at undgaae en vidtløftig Jgientagelse af det, som hun tilforn om Philosophien, i Almindelighed betragtet, kan have hørt; Deter ellers langt fra, at jeg kaldte hendes Beretning i Tvivl, og den Forundring, jeg udviiste, som maaskee bragte hende paa de Tanker, at jeg derom tvivlede, den havde en langt anden Grund. Der løb mig i samme Øyeblik i Tanker adskillige Forestillinger, som jeg havde gjort mig om det Fruentimmer, som Mag. Eilschov havde sine trende Samtaler med, og tillige igienkaldede samme Øyeblik nogle Betragtninger, som jeg tilforn havde gjort mig om saa lyksalig en Tid, da det yndige Kiøn af Lyst til det Nyttige dyrkede end og de strenge Viidenskaber. Det syntes mig at kunne see den fuldkomne Verdens Tilstand, hvor Kunster og Viidenskaber, udbredte overalt, rækkede nær til Grændserne af den menneskelige Styrke, hvor Viisdom indtog Daarligheds Sted, og en god Smag blev almindelig: Denne lyksalige Tids Punkt vilde sikkert berede Jorden til en Edens Egn, og igienkalde den gyldene Alder.
1767-11-13
aalborg1767_1767-11-13_1000685
0.96562
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra den 5 til den 11. Novembr. L. Hansen af Fladstrand, fra ibid. C. Pedersen af Nyekiøbing og N. N. Krog af ibid. fra Drammen. J. Biørnsen af Aalborg og T. Nicolaisen af Moss fra Moss. N. Møller af Aalborg fra Lybek. R. Christiansen, af Aalborg og A. Aanensen af Nedeneslehn fra Arendahl. L.N. Gaarn og C. Graven af Aalborg fra Christiania. J. Tellefsen af Nedeneslehn fra Øster=Riisøer. R. Berthelsen af Dragøe fra ibid. M. Wilsnach af Aalborg. J. Diderichsen, J. Corneliusen af Dragøe fra Khvn. Ud
1767-11-13
aalborg1767_1767-11-13_1000686
0.94318
Jyske Efterretninger
Udgangne. J Larsen af Odense J. Cornelsen af Drager, O Jepsen, af Schive, H. K. Møller og C. Jacobsen af Aalborg til Khvn. B. Pedersen af Nedeneslehn til Arendahl. T. Sørensen, O. Wrolsen og J. Sørensen af Nedeneslehn til Øster=Riisøer A. H. Glene af Thiemøe til Laurvigen. L. Hansen af Fladstrand til ibid. H. Hierting af Aalborg til Lybek.
1767-11-13
aalborg1767_1767-11-13_1000687
0.9
Jyske Efterretninger
Dødsfald. Den 8 hujus er Søren Jacobsen Consumptions=Betienved Døden afgaaen i sin Alders 67 Aar. Den 10, hujus ligeledes Hr. Jens Ware udi sit 74 Aar. Han boede tilforn paa Nør=Haaegaard, hvilken han tilligemed Herregaarden Faddersbøll for 2 Aar siden solgte, for her at leve og døe i sin Rolighed,
1767-11-13
aalborg1767_1767-11-13_1000689
0.93617
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. I Da man nu har bekommet fra Hamborg det første NB. Stykke af det i No. 43 anmeldte Skrift om de Polske Dissidenters Skjæbne fra deres første Oprindelse indtil nærværende Tid, hvoraf man, har tilbudet sig at ville besørge en Oversættelse udgiven i vores Danske Sprog, saa imodtages derpaa efter foregaaende Bekiendtgiørelse Subscription, da Liebhaberne dertil vilde betids behage at melde sig, paa det man derefter kunde vide at indrette Oplaget.
1767-11-13
aalborg1767_1767-11-13_1000690
0.98592
Jyske Efterretninger
Da adskillige Koner af ringe Stand og besovede Qvindfolk her i Staden dagligen betiene sig af saadanne Qvinder til Jordemødre, som dertil ere aldeles uskikkede og uberettigede, saasom Anne Marie Christen Simonsen Bødkers Hustrue og Anne Cathrine Jochum Malers Hustrue, hvilke dog slig Haandtering for rum Tid siden af den Høy= og Velædle Magistrat ere forbudne; Altsaa advares slige Koner og besovede Qvindfolk, at de herefter entholde sig fra at bruge slige straiskyldige Qvinder, og derimod allerneske holde sig til og betiene sig af de tvende examinerede dygtige befundne og eedsoerne Jordemødre, Jngeborg Jørgen. HauHaugaards Skibs Tømmermands Hustrue og Anne Lanriz Døtter, Povel Lund Betienters Hustrue, da de derved kan blive befriede fra den Skade, Tiltale og Uleylighed, som ellers kan skee dem. Ligeledes advares ogsaa slige ikke dygtig kiendte, meedsoerne og uberettigede Qvinder, at de ikke besatte sig med saadan en Haandtering, som de ikke forstaae, og dem er forbuden at udøve, paa det at de ikke skal blive tiltalte som de, der overtræde de Kongel. Allernaadigste Forordninger af 4 Decembr. 1672. og 30. Novembr. 1714, samt Rescripterne af 28 og 30 Octobr. 1744. og vorde afstraffede efter sidst meldte Forordnings 3 Artikel, som siger: At Qvinder, som fordriste sig til at betiene nogen Barselkone, og ikke ere privilegerede, skal straffes med Børnehuuset. Aalborg den 11. Novembr. 1767. Berthel Wichman, Doct. Med. og Land=Physicus, Hos Hr. Thestrup, Collega ved den Latinske Sko NB. i Aalborg, er til Kiøbs at bekomme Hr. Profeffor Schønings Beskrivelse over den meget prægtige og vidtberømte Dom=Kirke i Trundhiem, med dertil hørende 9 Kobberstykker; Samme sælges for 2 Rdlr. paa Trykpapiir.
1767-11-13
aalborg1767_1767-11-13_1000691
0.94922
Jyske Efterretninger
Løverdagen den 14 Novembr. næstkommende om Eftermiddagen Klokken 2 Slet skal bortsælges ved offentlig Auction paa Hr. Jens Thagaards Plads ved Øster Aae en der staaende Ladning Norsk Fyrre og Gran Bræder fra 12 til 7 Foeds Længde, alle af en god Bonitet og firskaarne. Til samme Tid blive og bortsolgte, om fornøyeligt Bud skeer, nogle med samme Ladning Bræder ankomne Jern Vindovne af 1 a 1 og et fierdendeel Skippunds Vægt.
1767-11-13
aalborg1767_1767-11-13_1000692
0.95455
Jyske Efterretninger
J En lystig og skiemtefuld Historie om en reysende NB. Hasager sælges her i Bogtrykkeriet, Stykket for2 Skilling. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-11-13
aalborg1767_1767-11-13_1000693
0.96774
Jyske Efterretninger
gaden. Hansen.
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000694
1
Jyske Efterretninger
Beskrivelse. over den gamle Adelige Sæde=Gaard, som tilforn, kaldtes Mæs, men nu kaldes Lindenborg, og er beliggende udi Wiborg Stift, i Hellum Herred, udi Aalborghuus=Amt. (a) aavidt man veed, har denne Gaard fra de ældste Tider af været kaldet Væs, men af hvad Aarsag den Aaa har Vedkommende, der har havt den Godhed at meddeele os denne Beskrivelse, takkes, og man ønsker, at fleere som kunde for deres egen Curieusitets Skyld have samlet et eller andet Merkværdigt, ville meddeele os deslige Efterretninger, da vi paa Publici Vegne ville er2 kiende det for en Godhed, og saa meget desto hellere indrykke det i disse Efterretninger, som vi tænke, det skulde da ey allene blive vore Læsere til Nytte og Fornøyelse, men kunde og give megen Oplysning i den allene Dan har faaet dette Navn, vides ikke. Den skal først være begyndt at bygges af en Adelsmand Hr. Corsitz Wiffert, som midt i et Kiær eller Morads lod det store grundmuurede Huus mod Sønden bygge 1583 men det andet Huus derfra i Nord=Ost er siden bygt af Hr. Jørgen Urne som var Danmarks Riges Raad og Marsk. Af denne Gaard veed man tilvisse, at følgende have, Tid efter anden, været Eiere: 1.) Hr. Corsit Wiffert, der uden Tvivl har været enten en Søn eller en Broder af Hr. Axel Wiffert, som bygte Wiffersholm 1570. Han var gift med Frue Anne Gyldenstierne, som efter hendes Sal. Herres Død giftede. sig siden igien med 2) Hr. Knud Urne Han var Dronning Sophia befalingsmand over Aalholm og Halsted i Lolland, samt Nyekiøbings Slot paa Falster. Man slutter sig til, at han har været Eiere af denne Gaard, siden hans og hendes Navne begge staae paa Blendstrup Kirkes Alter=Tavle med AarsTal 1594. Efter hendes Død skal han siden i Aaret 1598. være bleven gift med Frue Merette Grubbe. 3) Hr. Jørgen Urne har uden Tvivl været en Søn af foregaaende Eyere; Han var gift med Fr. Margrethe Marsvin, og døde paa sin Gaard Næs den 19 Februar. 1642. og er indsat udi det udbygte Begravelse ved Blendstrup Kirke, hvor deres Epitaphium er opsat, og de begge tilligemed 5 Sønner og 8te Døttre staae afmalede i fuld Corpus. 4) Hr. Jørgen Seefeld, Danmarks Riges Raad, Landsdommer i Sielland og Befalingsmand paa Ringsted. Closter. 5) Hr. Hans Zorga, Professor ved Universitetet i Kiøbenhavn, var i Aaret 1671. Eiere af Næs. 6) Hr. Claus Daae, som tilkiøbte sig denne Gaard, og lod den efter sig kalde Daaesborg. Denne Familie siges at have været længe boesat i Holsteen, men da de tvende Danske Historie, og maaskee indeholde adskillige curiense Omstændigheder, der ikke letteligen skulle findes andensteds antegnede.
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000695
0.96
Jyske Efterretninger
de Brødre Wulf og Christian Dage bleve udeenige med Græven af Holsteen, ere de dragne ind i Danmark, hvor den sidste af Familien paa Sværd=Siden, den tappre og brave General=Major Gregers Dage, beseglede med sit Blod sin Troeskab imod Kongen og sit Fæderneland i det ulykkelige Slag ved Gadebusk den 20 Decembr. 1712. Bemeldte Claus Dage, som var gift med Fr. Sophia Amalie Lindenou, blev ulykkelig ihielskudt ved det saa kaldede røde Led, der gjør Skilsmisse imellem Lindenborg og Blendstrup Mark, af en fordækt og forrædisk Morder, som laae sammesteds paa Luur, da han om Aftenen kom tilligemed sin Frue paa aaben Vogn kiørende hiem fra Præsten Hr. Jens Mørck, der da boede i Blendstrup. Ved det første Skud blev han ikke truffen, men det andet Skud gjorde den Virkning, at Dage kort derefter opgav sin Aand, hvorpaa Morderen strax undvigte, men begik, som der fortælles, siden et Mord udenlands, og derfor blev henrettet. Af Blendstrup Kirkes Ministerial=Bog sees, at den Afdødes Liig er sammesteds i Begravelset hensat den 15. Jan. 1679. 7) Hans Enke Frue Sophia Amalia Lindenoueyede siden Gaarden; Hun var Hr. Hans Lindenous og Fr. Elisabeth Augusta til Boller og Rosenvold deres Dotter, J hendes Tid blev det 1681, den 31. Jan. erigeret til et Baronie, og kaldet Lindenborg. I hendes Tid er og Konge Korn-Tienden af Gunderup Sogn, der pro Officio Allernaadigst er tillagt Sogne=Præsterne for Budolphi Meenihed i Aalborg, og af dem over 150 Aar var oppebaaren ved Kongel. Bevilling af 21. Im. 1681, perpetueret til Lindenborg, imod at hun og efterkommende Friherrer og Friderinder til Lindenborg betalte aarligen den sædvanlige Afgift, og toge Tienden tilbørligen i Fæste, saa ofte den blev ledig. Efter denne Friherindes Død, som paafulgte i Aaret 1688 tilfaldt Baroniet, 8) Hans Høye Excellence, Hr. Greve Christian Gyldenløve, Greve til Samsee, og Friherre af Lindenborg; Han var Ridder af Elephanten, Feldt Marechal=Lieutenant og Ober=Cammerherre, døde den 16. Julii 1703. 9) Hr. Greve Christian Dannneskjold Samsøe, Aldder a. Aaa 2 10) Hr. Greve Christian Danneskjold Samføe, Ridder a. 11) Hr. Friderich Christian Greve af Danneskjold Samsøe, Ridder &c. 12) Hr. Friderich Christian, Greve af Danneskjold Samsøe, Ridder, Geheime Conferenceraad &c. Afham blev Lindenborg solgt 1752. til 13) Hr. Adam Gottlob Moltke, Greve til Grevskabet Bregentved a. Ridder af Elephanten, som igien solte og afhændede Baroniet 1762. til nu værende Eyere, 14) Hr. Henrich Carl von Schimmelman, Ridder, Geheimeraad, Med Præsident i det Altonaiske Commerce=Collegio, og Envoye extraordinaire i den NederSachsiske Kreds &c. &c. Udi hans Tid er der ikke allene gjort en anseelig stor Hoved=Reparation paa Borgergaarden, men foruden dette ogsaa adskillige andre priselige og nyttige Indretninger med heele Gaardens Markers og Eiendommes Indhægning og Engenes Forbedring, hvilket Arbeyde for den største Deel er gjort for Betaling end og til de af Baroniets egne Bønder, som derved frivillig ville arbeyde. Desforuden har han og tilkiøbt Baroniet ungefehr 200 Tønder Hartkorn Bønder-Gods, foruden en frie SædeGaard, Tulsted kaldet, som ligger ikkuns en Miils Vey fra Hovedgaarden. Til Baroniet Lindenborg er nu contribuerende Hartkorn over 750 Tønder og 300 Tønder Hartkorn. Konge- og Kirke=Tiender. Heele Bønder-Godset ligger nogle faa Steder undtagne, samlet paa en 2 Miiles Omkreds. Under Baroniet henhøre følgende Kirker: Gierding, Blendstrup, Mou, Brøndum, Siem. Torup, Sønder=Kongeslev, Nørre=Kongeslev, Nibe, Voxleuf, Ellitz høy, Svenstrup, Gunderup og Nøfling, i alt 14 Kirker, hvilke næsten alle ere for faa Aar siden af nu værende høye Eiere satte i en meget god og anseelig Stand. Foruden alt dette har han anvendt og anvender store Bekostninger paa den under Baroniet liggende Vild=Mose, som fra utænkelige Tider haver henlagt til liden eller ingen Nytte. men nu ved anseelig Omkostning er gjort beqvem til Dyrkelse, ja til at blive en af Jyllands allerædelste og frugtbareste Grunde, og er sammesteds allerede anlagt en privilegeret. geret Sædegaard, som skal kaldes Vild=Møse=Gaard, og er ansat for 30 Tønder Hartkorn. Hr. Baronen lader nu og sammesteds opføre en anseelig grundmuuret Bygning. Og da dette priselige og fordeelagtige Foretagende er tilvisse en Sag, som fortiener at anføres, saa er os lovet herom en udførlig og fuldstændig Beskrivelse, hvilken vi da med Fornøyelse skal igien meddeele vore Læsere.) og de han Oversættelse af Hr. v. Caniz 9de Tydske Satire om Verdens Dadlen. før jeg fortælle vil, hvor det hin Gamle g. Der Verden at besee endnu i Sinde fik: Et Assel han besteeg, hans Søn gik ved hans Side De kom en halv Miils Vey, da saae en Mand ham ride Og sagde: Hvilken Skam for en fornuftig Mand, Der sligt et Stakels Barn saa strapasere kan Hvad Ondt har Drengen gjort, vil J ham reent udmattet Thi steeg den Gamle af, paa Æslet Sønnen satte. Dog ihvor kierligen han herved handlede, Saae han ey langt derfra alt andre af ham lee. Den Taabe, kunde han med Drengen ey tillige Paa Æslet sætte sig; Saa hørte han dem sige. Han fulgte deres Raad, og reed saa sagte bort; Men snart formerkede, det og var ilde gjort. En heel Forsamling skreg: Hvad vil J Æstet myrd Naar pleyer man et Beest saaledes at bebyrde? Den Gamle studsede, og blev paa eengang klog, Slog Reysen af sit Sind, og strax tilbage drog. Om jeg, saa sagde han, mig lader meer besnakke, Da vil de mig tilsidst paa Ryggen Æslet pakke. Fra Aarhuus er følgende Ænigma indsendt. Jeg i adskillig Skikkelser, Gaaer om i Lang og Samlinger, Nu er jeg liden og nu høy, Nu er jeg lav, nu er jeg drøy, Aaa 3 Ru. i Nu er jeg Staal, nu er jeg Sten Ru er jeg Træe, nu er jeg Been, "Nu er jeg Sølv, nu er jeg Guld, Nu er jeg halv, nu er jeg fuld, J tvende Parter skilles ad, Naar Lauget smage vil min Mad. Jeg stundum næsvis er og hvas, Mig Tydsken spørger: Was ist das, J Onsdags den 18 hujus var i Budolphi Kirke Præste Vielse, da Ordinandus Hr. Niels Jacobsen Muus blev indviet til Sognepræst i Kiøbstæden Sæbye udi Børglum Herred; Til samme hellig Forretning intimerede Velærværdige Hr. Clemmentin, og i Anledning af, at Serubabel, til den da forestaaende Tempels Bygning blev opmuntret og lykønsket med disse Ord: Zach. 4, 7. Hvor er dudu store Bierg. - Naade være med den, forestillede af den Fortrostning, Gud giver sine Tienere, om sin Kirkes Opbyggelse. b) Den Lykønskning, GudsFolk giør til Guds Kirkes Opbyggelse, og bleve disse Ord fornemmelig henførte paa den forestaaende Forretning.
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000696
0.96932
Jyske Efterretninger
Hans Høyædle Hoværværdighed Hr. Doct. og Biskop Brorson holdt derpaa med sin sædvanlige Munterhed en fyndig og opbyggelig Ordinations-Tale over de Ord i Cant. 4, 12. Min Søster, o Brud! - besegler Kilde, og deraf blev viist den guddommelige Kierlighed. Esus har til sin Kirke, som han aabenbarer 1) Af de Navne, han nævner den med, 2) Af de Navne, han beskriver den med. Det første Stykke blev heraf for denne Gang allene forklaret. Til Indgang betiente Hans Høiærværdighed sig af Apost. Johannis Ord udi 1 Joh. 4, 19. Vielske ham - først. Derefter prædikede Velærværdige Hr. Muus, hvis Text var tagen af Rom. 1, 16. Thi jeg skammer mig ikke - for hver den, som troer og deraf forestilledet Hvorledes troe og oplyste Læ Lærere ikke have Aarsag til at stamme sig. ved Christi Evangelium, som er en Gulds Kraft til Salliggiørelse for hver den, som troer, og derudi viiste 1) Hvad det er, der har den guddommelig Kraft i sig til at gjøre Siæle salige, 2) Hvorledes troe og oplyste Lærere ikke have Aarsag til at skamme, sig ved Christi Evangelium. Til Indgang benyttede han sig af Jesu Ord i Luc. 9, 26. Hvo som stammer sig de hellige Engle.
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000697
0.97861
Jyske Efterretninger
Jndkomne Skippere. Fra den 12 til den 18 Novembr. C. Bertelsen af Dra goe, B. Kmidsen af Aalborg og L. Bornholm af Kiøbhvn. fra Kiøbenhavn.
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000699
0.91304
Jyske Efterretninger
Udgangne. R. Bertelsen af Dragøe til Helsingøer. C. Clausen af Kiøbenhavn, C. Hovaldsen af Dragøe og K. Møller af Aal. borg til Kiøbenhavn. J. Haraldsen af Notterøe til Tønsberg. M. Wilsnach af Aalborg til Sønderborg.
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000700
0.91429
Jyske Efterretninger
NB.
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000701
1
Jyske Efterretninger
For en skikkelig Dreng, som maatte have Lyst til at ville lære Bogtrykker=Konsten, og om sin Opførsel kan fremvise gode Skudsmaale, er nu enten strax eller til Nye=Aar Tieneste at bekomme i det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie her i Aalborg, hvor nærmere Efterretning om saadan en Drengs Antagelse i Lære kan faaes hos Sr. Saurbier; Da saadan en Dreng maae være vel voxen og af den Alder, at han har været til Confirmation, han maae og tillige være nogenledes færdig i at læse Skrift af adskillige Hænder, og havde han lært lidet Latin, var det saa meget desto bedre, som det og ville da være ikke til ringe Nytte for ham selv, at blive des- meere habil og færdig i denne Videnskab til dermed siden at kunde fortiene sit Brød. Be
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000702
0.99242
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. De Herrer Jnteressentere udi Læse=Sælskabet her NB. i Aalborg ville nu behage at betale det sidste Jndskud efter Planen, da samme nu er forfalden.
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000704
1
Jyske Efterretninger
J Da man nu har bekommet fra Hamborg det første Stykke af det i No. 43. anmeldte Skrift om de Polske Dissidenters Skjæbne fra deres første. Oprindelse indtil nærværende Tid, hvoraf man. har tilbudet sig at ville besørge en Oversættelse udgiven i vores Danske Sprog, saa imodtages derpaa efter foregaaende Bekjendtgiørelse Subscription, da Liebhaberne dertil vilde betids behage at melde sig, paa det man derefter kunde vide at indrette Oplaget.
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000705
0.98551
Jyske Efterretninger
Boghandler Mir Schiømning i Kiøbenhavn har tilsendt mig de 3 første Deele af S. T. Hr. Dr. og Prof. Rosenst. Goistes Betragtninger over Evangelierne, hvilke af Prænumeranterne kunde afhentes mod 9 Mk. (de 3. Mk. ere Forskud paa den 4de Deel, Professorens Portrait, om medfølger, betales derhos med 8 s. Skulde nogen ellers forlange disse 3 udkomne Deele, da koste de 12 Mk. 8 s. og præmmereres tillige med 3 Mk. paa 4de Deel. Desuden kan hos mig fra bemeldte Mr. Schiønning faaes Mag. Bastholms Prædiken og Christi Komme, for 8 s. Mandfolkenes Kald, oversat af Thura, for 2 Mk. 8 s. Blair over Christi Bierg=Prædiken. for 14 Mk. v. Aphelens lille Franske og Danske Dictionaire for 6 Mk. 2 Gottschalch, Conrector i Aalborg.
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000706
0.95413
Jyske Efterretninger
Hos Hr. Thestrup, Collega ved den Latinske SkoNBle i Aalborg, er til Kiøbs at bekomme Hr. Profesfor Schønings Beskrivelse over den meget prægtige og vidtberømte Dom=Kirke i Trundhiem, med dertil hørende 9 Kobberstykker; Samme sælges for 2 Rdlr. paa Trykpapiir. Af disse approberede Efterretninger udgives ugentlig 1 Stk. fra det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie i Aalborg.
1767-11-20
aalborg1767_1767-11-20_1000707
0.96226
Jyske Efterretninger
Spurre. Ungen. En Fabel. Forældre, merker, hører, Hvad min Fabel sige vil Fablen Børnene vel forer. Nyttig Underviisning til Spurren eder dog i sær i Lærer ey at spilde her i Eders egne Børens Lykke, Ved at J ders Feyl besmykke. Ser Spurre=Unger ved de Gamles Flid og Møye Saa voxne vare, at tilhobe de udfløye; De bleve elskede (jeg visselig det veed), Ret af de Gamle med en lige Kierlighed. Bbd. De De Gamle møysom dem tilbragte lige Føde, De lige Pleye, Skiul og lige Varme nøde, De fik det alle eens, her ey den Forskiel var, Som blant saa mange Børn til Had opvækket har De fløy da nu med Lyst i Marken ud af Redet, Dog under Opsyn af de Gamle, der veyledet; Thi Verden ogsaa er for Fugle skadelig, Om første Udflugt ey bliv styret viselig Her nu de Gamle dem tillige forevise Den Føde, som der er til alle Spurrers Spise, Ja alt, hvad Mark og Skov til Næring giver dem, Og det, som Haverne for dennem bringe frem. De gamle Spurre dem desuden og paaminde Om alle Farer, som i Skov og Mark de finde Sig sterk omringet af; Ja alt de sagde dem, Som kunde lære dem at gaae forsigtig frem. Snart Ørnens skarpe Kloe de dennem forestille, For vel at see sig om ved hvert et Frøe, de pille: Snart Uglen ogsaa her for dem afmalet var, Som og ved Midnats Tid om Rov og Bytte far. Ach Forældre skikker eder, Som de gamle Spurre her, Naar da først jer Ungdom træder. Ud i Verden, som man seer, Verden, hvor de finde skal Godt og Ondt foruden Tal; Kiære, O dem da advarer Vel om Lasters Garn og Snarer. Søger dem til Dyd at holde, Lærer dem det Middel, som Deres Velfærd kan forvolde, Og paaminder dennem om, At de bor ved Kunst og Flid, Deres heele Leve=Tid. Uden. Uden eders Sveed at tære, Selv sig ret om Brødet være. De unge Spurre strog med Lyst nu giennem Enge, Jgiennem Skovene, igiennem alle Vænge; Thi Frihed gav dem Mod; ders varme Rede her Var nu dem intet mod den vide Verden kjer. Allene noget, som vel neppe nogen tænker: Den ene Unge saae sin Frihed an som Lænker Af Farligheder og møisommelig Uroe, Endskiønt dens Brødre derved vare meget froe: Derfor den vender sig allene hiem ret faae, En træt, men kun af List, for Redet at indtage, At loye, mades og sig varme der igien; De gamle Spurre sig forundred over den. Den gamle Fader Spatz han siger til sin Mage: en Hvad? - Er det troeligt Hvad, Mon Frihed, er en Plage? 1 Kan Sparren Frihed skye, Ney, ney, den visselig Ved saa at flyve om maae sterk udmatte sig. Nu lige meget, vi vil den i Dag dog made, Og see, om Redet den i Morgen vil forlade, Da Viingerne vel saa lidt meere styrkes kan, Thi til at flyve de vel ere ey i Stand. Seer Forældre, agter nøye. Hvordan Fugle veed (det man Billigen, med største Føye, Jkke nok beundre kan) Deres Ungers Trodsighed Med en stor Omsindighed, Paa det beste at udtyde, Saa at Lyde ey blir Lyde. De gamle Spurre nu ved deres Forsæt blive. Vil see, om Morgen=Dag vil nogen Bedring give. Nu Morgenen frembrød - hvad siger Ungen nu De gamle Spurre blev ved samme faste Hu. En Ungen Fode gav. Mon det hos Ungen sætter Nu meere Munterhed fra Reedet sig at lætte Og Føden være om Ney, ney, den loyer sig, Ja meere laster nu de Gamle skammelig. J, siger den, har gjort mig ene al min Plage, Naar bad jeg eder, I mig skulde foraarsage. Mit Live Det har jeg jo, for eders Lyster at Faae styret; Har det ey mig i Ulykke sat Nu koster eder det vel stor og megen Møye, 7 At bringe Føden hid, som jeg her kan fordøye; Troe mig, og værer nu aldeles visse paa, Til selv at føde mig I aldrig mig skal faae. O Børn, slige Ord de ere Denne unge Spurre her i Knap, ja knap, at pardonere, Skiønt den ufornuftig er: Dog, naar Børnene de paa Ders Forældre skrige saa Ol det maae vel nage, smerte. Dem, og angre deres Hierte. Nu - nu - hvad vil da nu de gamle Spurre giøres Vil de forlade den, Oneyl de kan ey føre Det over deres Sind, det skiær i Hierte Rod, Ney, de ey have kan sit eget Kiød og Blod. Skiønt denne Unge dem ret høyligen bedrøver, Der's Slutning bliver dog: Et maae vi endnu prøve; Maaskee at den endnu dog vil forbedre sig, Foruden Tvang ved at formanes hiertelig.
1767-11-27
aalborg1767_1767-11-27_1000708
0.98201
Jyske Efterretninger
J Forældre, maae nu lære Af de gamle Spurre herRet fornuftige at være, amt na 3 Og Jer vogte for i sær engang og mig de EnEn med Magt at storme paa Eders Ungdom, men J maae Først Formaninger dem give, For J mod dem haarde blive. Med Suk i Suk da Spaz sin Unge her begynder Alt ved det Gode til Forbedring at tilskynde; Han siger: Hør i betænk dit eget Vel dog her, Hvor snart kan jeg ey døe; Du da allene er. Dit Rede er heel engt, din Vinger blive stive, Om de i Ungdommen bevæget ikke blive, I Alderdommen du dem da ey røre kan. Den Tale maae du troe er baade vis og sand Prøv det kun, du er fløeg, og haver fulde Vinger: See dine Brødre, hvor de sig i Marken svinger Med stor Fornøyelse. See, hvor hver tager sig Den Føde, som for dem er meest behagelig. De flyve hist og her, du ligger kuns indsluttet, Og i dit snævre Hul saa daarligen nedputtet, 1 Og kiender er, hvor fød den Frihed er, hvorved Man dine Brødre see nu hvippe op og ned. For Griben, Høgen og Nat=Uglen de vel beve, Da Dag og Nat de maae for dem i Fare sveve, Ja meere: Mennesker og søge deres Død; Men mon dit Rede dig forskandser for slig Nød Ney, ney, den mørke Nat dig ingen Forsvar giver, At undertiden du et Rov da ogsaa bliver. Følg derfor nu mit Raad, stræb for at Frihed faaes Det er det sidste Raad: Det du nu vide maae. Den unge Spurre nu med haanlig Latter hører, Den gamle Spatzes Ord: Men de den ikke rører, Den vil ey troe, at det de Gamles Alvor var, Skiønt de nu flyve bort og fra den Afskeed tar. Den slaaer sig dog til Roe. Hvad Roe, Dens Tarme, skriger, J den af Sult, saa den af Redet ud til liger; Den lurede, den skreeg, den tænkte saa og saaDe ynkes vel igien; Men ud tilsidst den maae. Bbb3 Nu Nu tomme Tarmes Vrid den ud af Redet tvinger, Den vover sig nu ud og sig i Marken svinger, Hvor Føde, Fryd ja og sin Frihed den nu har Tilfulde, da den seer nu først, den var en Nar.
1767-11-27
aalborg1767_1767-11-27_1000709
0.98408
Jyske Efterretninger
J Forældre! agter, agter Raadet, Fablen giver Jer, Spurrene nu vel betragter, Og af dennem lærer her: Hvordan dovne Børn til Flid J kan faae deres Leve=Tid. Frit kun Haanden fra dem tager, Sult dem da til Bedring drager.
1767-11-27
aalborg1767_1767-11-27_1000710
0.975
Jyske Efterretninger
Af den Danske Mercur, for September Maaned ville bi(for de af vore Læsere der ey holde samme indrykke, disse nette og korte Tanker om den høyt opdreven Korn-Priis. Hvorledes Koren Skat det næste Aar skal ydes, Seer man, som aarligen, af Kongen forud bydes; Den, Skat, som Skatten bor! Det er Guds eget Bud, Og allervilligst den til Kongen gives ud; Men, da Gud end i Aar saa uforskyldt vort Norden Har givet en saa riig Velsignelse af Jorden, Hvo kan begribe da, hvorledes det er fat, At vi os sætte selv endnu en Koren=Skat; Den høye Torve=Priis - som ingen sees omstøde, Om Himlen gav os end Egyptens syv Aars Grøde -Er nogen Statsmand til, som kan nedsætte den: Saa gid han Villien faae, som Kongens, Landets Ven! Hvor Jorden giver sit, og Dyrtid er opholder, Der kan man altid troe, at Jøder det forvolder; Thi to Slags Jøder er. Omskaarne Navnet bær, og Uromskaarne tidt der udi Hiertet er.
1767-11-27
aalborg1767_1767-11-27_1000711
0.9878
Jyske Efterretninger
Udgangne Skippere. Fra d. 19 til 25. Novembr. I Didrichsen af Dragøe og H. Ring af Sønderborg til Kiøbenhavn. C. Bertelsen af Dragøe til Helsingøer. T. Nicolaisen af Moss til ibid. JanHariz af Notterøe til Drammen. A. Aanensen af Nedeneslehn. til Ahrendahl. C. Andersen af Aalborg til Randers.
1767-11-27
aalborg1767_1767-11-27_1000713
0.91304
Jyske Efterretninger
Bekiendtgiørelse. Da dette Ugeblad, som indeholder Nyttige og NB. fornøyelige Jndske Efterretninger, haver saavel paa sine Steder her i Jylland som og i Kiøbenhavn fundet adskillige høye og gunstige Velyndere, saa bliver derfor hermed bekiendtgjort, at enhver, der enten allerede har, eller herefter maatte faae Lyst til, udi tilkommende. Aar at ville holde disse Efterretninger, kan fremdeles bekomme samme enten her i Aalborg hos Sr. Saurbier, eller og i Kiøbenhavn paa det Kongel. privileg Adresse=Contoir hos St. Tybring, naar de paa et af disse Steder ville inden Aarets Udgang behage at anmelde det da saa mange Sæt, som derfra forlanges, skal hver 14de Dag herefter med den Jydske Agende Post vorde afsendte. Liebhabere paa andre Stæder ville der mod behage at formaae de Herrer Postmestere til at forskaffe. sig samme Efterretninger, hvilke, naar de af dem herfra bestilles, skal ligeledes vorde dem tilsendte. Ethvert Steds Postmester regulerer selv Taxten for Vedkommende saaledes, at de efter billighed kand see sig i samme betalt for Distributionens Umage. Prisen bliver her paa Stædet efter Planen af 16. Sept. 1766. for hvert Sæt af en heel Aargang paa Postpapiir 6 Mk. og paa Trykpapiir 4 Mk. men i Kiøbenhavn koster hvert Sæt paa Postpapiir 9 Mk. og paa Trykpapiir 7 Mk. og maae enhver enten selv besørge Afhentelsen paa Adresse=Contoiret hos Sr. Tybring eller og med ham derom accordere. Betalingen erlegges herefter ved det halve Aars Forløb paa ethvert Sted til de Hr. Distributeurer, som for samme blive ansvarlige, og regnes det altid for et eller halv Aars Betaling, hvad Tid de end i Aaret ere bestilte, da enhver, som siden vil frasige sig dem, skal i det mindste et Fierdingaar tilforn give Vedkommende det tilkiende; Hvilket derfor alle og enhver ville saaledes lade sig tiene til behageligst Efterretning. Aalborg. Bogtrykkerie den 26. Novembr. 1767. NB. I Paa en Dansk Oversættelse af det Tydske Skrift, som handler om de Polske Dissidenters Skiæbne fra deres første Oprindelse indtil nærværende Tid f. No. 43) bliver der indtil Aarets Udgang imodtagen Subscription, saavel her udi Bogtrykkeret hos Sr. Saurbier, som og i Kiøbenhavn hos Hr. Hof=Boghandler Rothee paa Børsen i No. 8, hvor enhver fremdeles vilde behage at lade deres Navne antegne, at man derefter kunde vide at indrette Oplaget. Det første Stykke skal, vil Gud, udkomme i Januarii Maaned fra Bogtrykkeriet i Aalborg, og dermed siden blive continueret, ligesom ermeldte Religions=Historie i Hamborg udgives.
1767-11-27
aalborg1767_1767-11-27_1000715
0.97442
Jyske Efterretninger
Paa første Søndag i Advent bliver opført Kirke Musiqve til Høymesse for og efter Prædiken i St. Budolphi Kirke, ligeledes til Aftensang udi Frue Kirke, og kan Cantata eller Synge=Stykket bekommes for 2 s. Stykker, saa ofte Kirke=Musiqve opføres, Dagen tilforn hos Cantor Møller, paa Vester=Gade. Behager det nogen at forlange bemeldte Cantata for heele Aaret, og at tilmælde Cantor Møller, sligt deres Forlangende, da skulle disse Cantata hver Gang blive dem tilbragte Dagen tilforn, som da for heele Aaret betales med 2 Mark.
1767-11-27
aalborg1767_1767-11-27_1000716
1
Jyske Efterretninger
Den Gaard paa Nørre=Gade, som Kiøbe og Han NB. gelsmand Sr. Johannes Frues nu beboer, bliver til Paaske i rette Flytte Tid ledig, og kan derfor hos ham bekommes enten til Kiøbs eller til Leye. Gaarden bestaaer af 7 Fag Huus ud til Gaden, 2 Loft høy med PortRum og en Qvist. J Gaarden er et Halvtag paa 8 Fag; Til samme Sted er skikkelig god Gaardsrum og HaugePlads. Med Gaarden kan, om forlanges, følge 2 Bilægger=Kakkelovne. De, som maatte finde Lyst til enten at ville kiøbe eller leye samme Gaard, behage at melde sig derom betids hos Eieren, og med ham videre derom slutte Accord, da Gaarden end og, om forlanges, kunde strax efter Nye=Aar tiltrædes. Gaarden er i forsvarlig god Stand, og for faa Aar siden af nye opbygt.
1767-11-27
aalborg1767_1767-11-27_1000717
0.99231
Jyske Efterretninger